Pr. 1. Jan. 1930 er Befolkningen i I. beregnet til 41508000 eller 133,8 pr. km². Befolkningsbevægelsen fremgaar af følgende: <table> <td v2><td v2 c>Ægteskaber<br>1000<td v2 c>Fødsler<br>1000<td v2 c>Dødsfald<br>1000<td 3 c>Pr. 1000 Indbyggere <td c>Ægteskaber<td c>Fødsler<td c>Dødsfald <td>1923<td r>321<td r>1155<td r>655<td r>8,2<td r>28,2<td r>16,0 <td>1924<td r>307<td r>1124<td r>663<td r>7,8<td r>28,4<td r>16,8 <td>1925<td r>296<td r>1108<td r>670<td r>7,4<td r>27,8<td r>16,8 <td>1926<td r>296<td r>1095<td r>680<td r>7,4<td r>27,2<td r>16,0 <td>1927<td r>303<td r>1094<td r>640<td r>7,5<td r>27,0<td r>15,8 <td>1928<td r>285<td r>1071<td r>641<td r>7,0<td r>26,1<td r>15,6 <td>1929<td r>285<td r>1036<td r>661<td c>-<td c>-<td c>- </table> Det ses, at den i andre Lande almindelige Nedgang i Fødslernes Antal siden Krigen ogsaa er foregaaet i I., hvorved dog maa bemærkes, at der i Forhold til Indbyggertallet endnu fødes flere end i Vesteuropa, U. S. A. m. v. Udvandringen fra I. har i de senere Aar været aftagende, jfr. følgende Tal: <table> <td><td c>Samlet<br>Udvandring<td c>Heraf til<br>oversøiske<br>Lande <td>1921<td r>201291<td r>116963 <td>1922<td r>281270<td r>125716 <td>1923<td r>389957<td r>184684 <td>1924<td r>364614<td r>125282 <td>1925<td r>280081<td r>101873 <td>1926<td r>263810<td r>122196 <td>1927<td r>228052<td r>136094 <td>1928<td r>150566<td r>70794 <td>1929<td r>149381<td r>61777 </table> Udvandringen har først og fremmest taget Retning mod Frankrig og Argentina, hvorimod U. S. A. gennem de senere Aars Restriktionspolitik har modtaget et væsentlig mindre Antal Italienere end i Aarene før Krigen. For Aaret 1927 er der optalt 9,2 Millioner Italienere i fremmede Lande mod 5,8 Millioner i 1911. I Frankrig er Antallet steget fra 426000 til 972000, i Kanada fra 45000 til 200000, U. S. A. 2115000 og 3706000, Brasilien 1500000 og 1840000, Argentina 930000 og 1797000. Folketallet i de større Byer er pr. 1. Jan. 1930 beregnet til: <table> <td>Milano<td r>965000 <td>Napoli<td r>976000 <td>Roma<td r>915000 <td>Genova<td r>623000 <td>Torino<td r>590000 <td>Palermo<td r>447000 <td>Catania<td r>282000 <td>Firenze<td r>317000 <td>Venezia<td r>258000 <td>Trieste<td r>251000 <td>Bologna<td r>245000 <td>Messina<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>196000 <td>Bari<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>132000 <td>Livorno<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>124000 <td>Padova<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>123000 <td>Taranto<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>22000 <td>Ferrara<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>116000 <td>Brescia<footnote>1. Januar 1928.</footnote><td r>112000 </table> Krigen har paa afgørende Maade præget Befolkningens Aldersfordeling, dels ved den store Nedgang i Fødslerne og dels ved de dræbte i Krigen. I 1921 var Fordelingen i de forskellige Aldersklasser følgende: <table> <td 3><td c>Mænd<br>1000<td c>Kvinder<br>1000<td c>Ialt<br>1000<td c>pr.<br>1000 Mænd<td c>pr.<br>1000<br>Kvinder <td r>0—<td r>5<td>Aar<td r>1848<td r>1770<td r>3618<td r>97<td r>91 <td r>5—<td r>10<td c>—<td r>2102<td r>2028<td r>4130<td r>110<td r>404 <td r>10—<td r>15<td c>—<td r>2172<td r>2098<td r>4270<td r>114<td r>108 <td r>15—<td r>20<td c>—<td r>2278<td r>2248<td r>4526<td r>120<td r>116 <td r>20—<td r>25<td c>—<td r>1297<td r>1386<td r>2683<td r>68<td r>71 <td r>25—<td r>30<td c>—<td r>1332<td r>1529<td r>2861<td r>70<td r>78 <td r>30—<td r>35<td c>—<td r>1229<td r>1400<td r>2629<td r>65<td r>72 <td r>35—<td r>40<td c>—<td r>1114<td r>1238<td r>2352<td r>59<td r>63 <td r>40—<td r>50<td c>—<td r>2008<td r>2085<td r>4093<td r>106<td r>107 <td r>50—<td r>60<td c>—<td r>1648<td r>1673<td r>3321<td r>87<td r>86 <td r>60—<td r>70<td c>—<td r>1228<td r>1264<td r>2492<td r>65<td r>65 <td r>70—<td r>80<td c>—<td r>617<td r>633<td r>1250<td r>32<td r>32 <td 3>Over 80 Aar<td r>131<td r>151<td r>282<td r>7<td r>7 <td 3>Alder ukendt<td r>86<td r>118<td r>204<td c>—<td c>— <td 3 r>I alt<td r>19090<td r>19621<td r>38711<td r>1000<td r>1000 </table> H. S. Statsforfatning og Statsforvaltning. I.'s Grundlov af 4. Marts 1848, der i sin Indledning kalder sig »Kongerigets stedsevarende og uforanderlige Grundlov«, er vel paa Papiret endnu gældende, og formelt er endnu stadig den udøvende Magt hos Kongen og den lovgivende Magt hos Kongen i Forening med de to Kamre, Senatet og de Deputeredes Kammer. Men siden Mussolini's Overtagelse af Magten efter Marchen mod Rom i 1922 er Forfatningen gennem en lang Række i Kamrene ved Magtsprog, men altsaa dog paa formelt forfatningsmæssig gyldig Maade gennemførte Love, faktisk blevet ændret i sin Grundvold fra en parlamentarisk, monarkisk Forfatning til et fascistisk Diktatur med Mussolini som enevældig Diktator. Medens det indtil 1922 var det valgte Deputeretkammer, der vel uden Hjemmel i den skrevne Forfatning, men i Henhold til den lige siden 1898 herskende parlamentariske Praksis faktisk skaltede og valtede over Regeringernes Skæbne, og vilkaarligt blandede sig i Administrationen, uden at hverken Kongemagten eller det andet Kammer, Senatet, havde synderligt at sige, er det nu den udøvende Magt, der er blevet den øverste og faktisk enevældige Magt i Staten. Kongens Prærogativer er igen blevet satte i Højsædet, men i Virkeligheden er det i Kongens Navn Regeringens Chef, d. v. s. Mussolini, der er blevet den regerende. En Lov af 1925 om Regeringschefen (Capo del Governo) bestemmer, at han udnævnes og afskediges af Kongen, der udøver Regeringsmagten gennem »hans Regering«. Regeringschefen, der nyder samme kvalificerede Beskyttelse mod Angreb som Kongen selv, er derfor alene afhængig af denne, medens de øvrige Ministre er rene Underministre, der faktisk helt er afhængige af ham. Det parlamentariske System er hermed afskaffet, og da der efter samme Lov intet Lovforslag kan forelægges Kamrene og intet Punkt kan sættes paa Dagsordenen i Parlamentet uden Regeringschefens