Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 535 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pr. 1. Jan. 1930 er Befolkningen i I. beregnet
til 41508000 eller 133,8 pr. km².

Befolkningsbevægelsen fremgaar af følgende:

	Ægteskaber 1000	Fødsler 1000	Dødsfald 1000	Pr. 1000 Indbyggere
				Ægteskaber	Fødsler	Dødsfald
1923	321	1155	655	8,2	28,2	16,0
1924	307	1124	663	7,8	28,4	16,8
1925	296	1108	670	7,4	27,8	16,8
1926	296	1095	680	7,4	27,2	16,0
1927	303	1094	640	7,5	27,0	15,8
1928	285	1071	641	7,0	26,1	15,6
1929	285	1036	661	-	-	-

Det ses, at den i andre Lande almindelige
Nedgang i Fødslernes Antal siden Krigen
ogsaa er foregaaet i I., hvorved dog maa
bemærkes, at der i Forhold til Indbyggertallet
endnu fødes flere end i Vesteuropa, U. S. A.
m. v. Udvandringen fra I. har i de senere Aar
været aftagende, jfr. følgende Tal:

	Samlet Udvandring	Heraf til oversøiske Lande
1921	201291	116963
1922	281270	125716
1923	389957	184684
1924	364614	125282
1925	280081	101873
1926	263810	122196
1927	228052	136094
1928	150566	70794
1929	149381	61777

Udvandringen har først og fremmest taget
Retning mod Frankrig og Argentina, hvorimod
U. S. A. gennem de senere Aars
Restriktionspolitik har modtaget et væsentlig mindre Antal
Italienere end i Aarene før Krigen. For Aaret
1927 er der optalt 9,2 Millioner Italienere i
fremmede Lande mod 5,8 Millioner i 1911. I
Frankrig er Antallet steget fra 426000 til 972000,
i Kanada fra 45000 til 200000, U. S. A. 2115000
og 3706000, Brasilien 1500000 og 1840000,
Argentina 930000 og 1797000. Folketallet i de større
Byer er pr. 1. Jan. 1930 beregnet til:

Milano	965000
Napoli	976000
Roma	915000
Genova	623000
Torino	590000
Palermo	447000
Catania	282000
Firenze	317000
Venezia	258000
Trieste	251000
Bologna	245000
Messina[1]	196000
Bari[2]	132000
Livorno[3]	124000
Padova[4]	123000
Taranto[5]	22000
Ferrara[6]	116000
Brescia[7]	112000

Krigen har paa afgørende Maade præget
Befolkningens Aldersfordeling, dels ved den store
Nedgang i Fødslerne og dels ved de dræbte i
Krigen. I 1921 var Fordelingen i de forskellige
Aldersklasser følgende:

			Mænd 1000	Kvinder 1000	Ialt 1000	pr. 1000 Mænd	pr. 1000 Kvinder
0—	5	Aar	1848	1770	3618	97	91
5—	10	—	2102	2028	4130	110	404
10—	15	—	2172	2098	4270	114	108
15—	20	—	2278	2248	4526	120	116
20—	25	—	1297	1386	2683	68	71
25—	30	—	1332	1529	2861	70	78
30—	35	—	1229	1400	2629	65	72
35—	40	—	1114	1238	2352	59	63
40—	50	—	2008	2085	4093	106	107
50—	60	—	1648	1673	3321	87	86
60—	70	—	1228	1264	2492	65	65
70—	80	—	617	633	1250	32	32
Over 80 Aar			131	151	282	7	7
Alder ukendt			86	118	204	—	—
I alt			19090	19621	38711	1000	1000

H. S.

Statsforfatning og Statsforvaltning.

I.’s Grundlov af 4. Marts 1848, der i sin
Indledning kalder sig »Kongerigets stedsevarende
og uforanderlige Grundlov«, er vel paa Papiret
endnu gældende, og formelt er endnu stadig
den udøvende Magt hos Kongen og den
lovgivende Magt hos Kongen i Forening med de
to Kamre, Senatet og de Deputeredes
Kammer. Men siden Mussolini’s Overtagelse af
Magten efter Marchen mod Rom i 1922 er
Forfatningen gennem en lang Række i Kamrene
ved Magtsprog, men altsaa dog paa formelt
forfatningsmæssig gyldig Maade gennemførte
Love, faktisk blevet ændret i sin Grundvold
fra en parlamentarisk, monarkisk Forfatning
til et fascistisk Diktatur med Mussolini som
enevældig Diktator.

Medens det indtil 1922 var det valgte
Deputeretkammer, der vel uden Hjemmel i den
skrevne Forfatning, men i Henhold til den lige
siden 1898 herskende parlamentariske Praksis
faktisk skaltede og valtede over Regeringernes
Skæbne, og vilkaarligt blandede sig i
Administrationen, uden at hverken Kongemagten eller
det andet Kammer, Senatet, havde synderligt
at sige, er det nu den udøvende Magt, der
er blevet den øverste og faktisk enevældige
Magt i Staten. Kongens Prærogativer er igen
blevet satte i Højsædet, men i Virkeligheden
er det i Kongens Navn Regeringens Chef, d.
v. s. Mussolini, der er blevet den regerende.
En Lov af 1925 om Regeringschefen (Capo del
Governo) bestemmer, at han udnævnes og
afskediges af Kongen, der udøver
Regeringsmagten gennem »hans Regering«. Regeringschefen,
der nyder samme kvalificerede Beskyttelse mod
Angreb som Kongen selv, er derfor alene
afhængig af denne, medens de øvrige Ministre
er rene Underministre, der faktisk helt er
afhængige af ham. Det parlamentariske System
er hermed afskaffet, og da der efter samme
Lov intet Lovforslag kan forelægges Kamrene
og intet Punkt kan sættes paa Dagsordenen i
Parlamentet uden Regeringschefens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>