Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 539 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samlet Antal Anløb i italienske
Havne 1928:

	Skibe	Tonnage Mill. Reg. T.	Ladning
			Losset Mill. t	Losset Mill. t
Dampskibe, italienske	299789	107,3	14,1	4,9
— , fremmede	17457	32,9	11,2	1,6
Sejlskibe, italienske	170748	4,9	2,4	2,0
— , fremmede	1871	0,1	—	—

I indgaaende Fart 1927:
	Fra Udland		Fra Indland
	ital.	fremm.	ital.	fremm.
Gods (Mill. t)	11,3	10,6	4,9	—
Passagerer (1000)	184	47	3876	1
Udgaaende Fart 1927:
	Til Udland		Til Indland
Gods (Mill. t)	2,0	1,5	4,3	—
Passagerer (1000)	235	47	3884	1

Genova har nu indtaget Førstepladsen med
i alt 20,5 Mill. indgaaede og udgaaede Reg. T.
i 1929. Derefter følger Napoli med 19,8, Trieste
10,3, Venezia 8,3, Livorno 7,0, Palermo 5,8 og
Fiume 4,4.

Trafikvæsen.

I.’s Jernbanenet var ved Udgangen af 1928 i
alt 21676 km, hvoraf 16670 km Statsbaner, 5006
km private Smaabaner. Paa 1259 km anvendes
Elektricitet som Drivkraft. For Ruteautomobiler
var der ved Udgangen af 1928 udstedt 942
Koncessioner for 30477 km; desuden var udstedt
1748 foreløbige Koncessioner (40348 km). Af
Motorkøretøjer fandtes i 1928 i alt 123600
Person- og 35000 Lastautomobiler samt 53500
Motorcykler. Der er i 1928 regelmæssig Luftrafik
paa 8644 km, og der er gennemfløjet 2,0 Mill.
km, transporteret 15629 Passagerer og 9,9 Mill.
kg Postgods.
H. S.

Landbrug.

Husdyrbestanden udgør: 990000 Heste, 1446000
Mulæsler og Æsler, 6239000 Stkr. Hornkvæg,
11754000 Faar, 3083000 Geder og 2339000 Svin.
I de sidste Aar er der gennemført Love til
Støtte for Udstykning af de store Ejendomme
og til Bygningshjælp ved Udflytning. Der
oprettes Landbrugskreditinstitutter, der gives
Grundforbedringslaan, og Bevægelsen gaar i
Retning af at gøre Bønderne til Selvejere.
N. S.

Kirke- og Undervisningsvæsen.

Ved Dekret af 1. Oktbr 1923 er der indført
7 Aarsklasser i fuldstændige Folkeskoler, hvor
Undervisningen ifølge Anordning af 22. Novbr
1923 omfatter Religion som obligatorisk Fag,
I.’s Historie samt mange Timers Sang og
Tegning; Gymnastik og Idræt er taget med,
medens der er ringe Plads for Naturfag.

Ved Dekret af 6. Maj 1923 indføres en
Mellemskole — Komplementarskole — i Tilknytning
til 4. Folkeskoleklasse og omfattende bl. a. eet
Fremmedsprog og Stenografi. Ved samme
Dekret indrettedes den egentlige højere Skole, den
klassiske Skole, for Børn fra 10 Aar og
omfattende et femaarigt Gymnasium og som
Fortsættelse et treaarigt Lyceum, hvori Naturfag
indføres. Det naturvidenskabelige Lyceum
bygger paa 8 Aars Skolegang og varer 4 Aar.
Kvindelige Lyceer er treaarige efter 8 Aars
Skolegang. Ogsaa det tekniske Institut, hvor
Uddannelse til Handel, Landbrug og anden
Erhvervsvirksomhed sker, forudsætter 8 Aars Skolegang.
Private Skoler er tilladt.
H. A. S.

Hærvæsen.

Den italienske Hær bestaar nu af 10
Armékorps (1.—10.) med følgende Byer som Sæde
for Korpskommandoerne: Turin, Alessandria,
Milano, Verona, Trieste, Bologna, Firenze, Rom,
Bari og Napoli, og med tilsammen 27
Divisioner, hvortil endnu kommer 2 Divisioner paa
Sicilien.

Hæren har: 7 Karabinieri-Legioner, 3
Grenaderregimenter, 87 Linieinfanteriregimenter, 12
Bersaglieriregimenter, 9 Alpejægerregimenter,
12 Kavalleriregimenter, 30
Feltartilleriregimenter, 3 Bjergartilleriregimenter, 1 ridende
Regiment Artilleri, 11 tunge Feltartilleriregimenter,
5 tunge Artilleriregimenter, 3
Kystartilleriregimenter, 26 Luftartilleriafdelinger, 11
Ingeniørregimenter, 2 Radioregimenter, 1 Broregiment,
1 Jernbaneregiment samt 1 Ballonafdeling.

Antallet af Officerer, der var paaregnet som
reglementeret Styrke, udgjorde i 1922 18525, i
1924 17513, i 1926 16470. Antallet af
Underofficerer og Menige (Fredsstyrken) var i 1922—23
ansat til 232600, i 1924—25 til 214000, i
1926-27 til 234000.

De militære Skoler er: 1) Militærkollegier (paa
een Gang militær og almindelig borgerlig
Undervisning, optager unge Mænd i 14—17 Aars
Alderen; de, hvis Fader er faldet i Krigen, har
fortrinsvis Adgang); 2) Infanteri- og
Kavalleriakademiet, Artilleriakademiet og
Ingeniørakademiet; 3) Infanteriskolen; 4) Kavalleriskolen;
5) Skoler for Reserveofficerer; 6) Centralskoler
(for højere Officerer); 7) Krigsskolen (for
vordende Generalstabsofficerer; 8) Skolen for
Luftforsvaret; 9) Skolen for Sanitetsvæsenet.

Den væbnede Magt til Vogtning af den
offentlige Sikkerhed og Orden omfatter: 1) Et
Gendarmeri (c. 200 Officerer, 15000
Underofficerer og Gendarmer) og 2) de kgl. Karabinierer
(c. 60000 Mand), begge udøvende deres
Myndighed under Indenrigsministeriet, samt 3) en
frivillig Milits for den offentlige Sikkerhed. —
Den sidste udgør en Del af Statens væbnede
Magt og er underkastet militær Disciplin. Den
bestaar af et variabelt Antal Legioner, hver
paa 3—5 Cohorter à 3 Centurier à 3 Manipler.
Den kommanderes af en General, der staar
under Ministerpræsidenten, og som ligesom en
Del af de højere Officerer og disses
umiddelbare Hjælpere er fast ansat, medens det øvrige
Officerspersonale normalt er at betragte som
hjemsendte, og kun lønnes, naar de er
indkaldte. Rekrutteringen sker efter fysiske,
moralske og politiske Hensyn mellem Frivillige i
Alderen fra 17—50 Aar. I Krigstid kan Militsen
anvendes til Rigets Forsvar jævnsides med
Felthæren, ogsaa i Kolonierne.

Flyvevæsenet og Luftforsvaret
er udviklet stærkt. Dets Personel udgør 1400
Officerer foruden en Del teknisk Personale.
O. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>