Samlet Antal Anløb i italienske Havne 1928: <table> <td v2><td v2 c>Skibe<td v2 c>Tonnage<br>Mill. Reg. T.<td 2 c>Ladning <td>Losset<br>Mill. t<td>Losset<br>Mill. t <td>Dampskibe, italienske<td r>299789<td r>107,3<td r>14,1<td r>4,9 <td>— , fremmede<td r>17457<td r>32,9<td r>11,2<td r>1,6 <td>Sejlskibe, italienske<td r>170748<td r>4,9<td r>2,4<td r>2,0 <td>— , fremmede<td r>1871<td r>0,1<td r>—<td r>— </table> <table> <td 5 c>I indgaaende Fart 1927: <td v2><td 2 c>Fra Udland<td 2 c>Fra Indland <td c>ital.<td c>fremm.<td c>ital.<td c>fremm. <td>Gods (Mill. t)<td r>11,3<td r>10,6<td r>4,9<td r>— <td>Passagerer (1000)<td r>184<td r>47<td r>3876<td r>1 <td 5 c>Udgaaende Fart 1927: <td><td 2 c>Til Udland<td 2 c>Til Indland <td>Gods (Mill. t)<td r>2,0<td r>1,5<td r>4,3<td r>— <td>Passagerer (1000)<td r>235<td r>47<td r>3884<td r>1 </table> Genova har nu indtaget Førstepladsen med i alt 20,5 Mill. indgaaede og udgaaede Reg. T. i 1929. Derefter følger Napoli med 19,8, Trieste 10,3, Venezia 8,3, Livorno 7,0, Palermo 5,8 og Fiume 4,4. Trafikvæsen. I.'s Jernbanenet var ved Udgangen af 1928 i alt 21676 km, hvoraf 16670 km Statsbaner, 5006 km private Smaabaner. Paa 1259 km anvendes Elektricitet som Drivkraft. For Ruteautomobiler var der ved Udgangen af 1928 udstedt 942 Koncessioner for 30477 km; desuden var udstedt 1748 foreløbige Koncessioner (40348 km). Af Motorkøretøjer fandtes i 1928 i alt 123600 Person- og 35000 Lastautomobiler samt 53500 Motorcykler. Der er i 1928 regelmæssig Luftrafik paa 8644 km, og der er gennemfløjet 2,0 Mill. km, transporteret 15629 Passagerer og 9,9 Mill. kg Postgods. H. S. Landbrug. Husdyrbestanden udgør: 990000 Heste, 1446000 Mulæsler og Æsler, 6239000 Stkr. Hornkvæg, 11754000 Faar, 3083000 Geder og 2339000 Svin. I de sidste Aar er der gennemført Love til Støtte for Udstykning af de store Ejendomme og til Bygningshjælp ved Udflytning. Der oprettes Landbrugskreditinstitutter, der gives Grundforbedringslaan, og Bevægelsen gaar i Retning af at gøre Bønderne til Selvejere. N. S. Kirke- og Undervisningsvæsen. Ved Dekret af 1. Oktbr 1923 er der indført 7 Aarsklasser i fuldstændige Folkeskoler, hvor Undervisningen ifølge Anordning af 22. Novbr 1923 omfatter Religion som obligatorisk Fag, I.'s Historie samt mange Timers Sang og Tegning; Gymnastik og Idræt er taget med, medens der er ringe Plads for Naturfag. Ved Dekret af 6. Maj 1923 indføres en Mellemskole — Komplementarskole — i Tilknytning til 4. Folkeskoleklasse og omfattende bl. a. eet Fremmedsprog og Stenografi. Ved samme Dekret indrettedes den egentlige højere Skole, den klassiske Skole, for Børn fra 10 Aar og omfattende et femaarigt Gymnasium og som Fortsættelse et treaarigt Lyceum, hvori Naturfag indføres. Det naturvidenskabelige Lyceum bygger paa 8 Aars Skolegang og varer 4 Aar. Kvindelige Lyceer er treaarige efter 8 Aars Skolegang. Ogsaa det tekniske Institut, hvor Uddannelse til Handel, Landbrug og anden Erhvervsvirksomhed sker, forudsætter 8 Aars Skolegang. Private Skoler er tilladt. H. A. S. Hærvæsen. Den italienske Hær bestaar nu af 10 Armékorps (1.—10.) med følgende Byer som Sæde for Korpskommandoerne: Turin, Alessandria, Milano, Verona, Trieste, Bologna, Firenze, Rom, Bari og Napoli, og med tilsammen 27 Divisioner, hvortil endnu kommer 2 Divisioner paa Sicilien. Hæren har: 7 Karabinieri-Legioner, 3 Grenaderregimenter, 87 Linieinfanteriregimenter, 12 Bersaglieriregimenter, 9 Alpejægerregimenter, 12 Kavalleriregimenter, 30 Feltartilleriregimenter, 3 Bjergartilleriregimenter, 1 ridende Regiment Artilleri, 11 tunge Feltartilleriregimenter, 5 tunge Artilleriregimenter, 3 Kystartilleriregimenter, 26 Luftartilleriafdelinger, 11 Ingeniørregimenter, 2 Radioregimenter, 1 Broregiment, 1 Jernbaneregiment samt 1 Ballonafdeling. Antallet af Officerer, der var paaregnet som reglementeret Styrke, udgjorde i 1922 18525, i 1924 17513, i 1926 16470. Antallet af Underofficerer og Menige (Fredsstyrken) var i 1922—23 ansat til 232600, i 1924—25 til 214000, i 1926-27 til 234000. De militære Skoler er: 1) Militærkollegier (paa een Gang militær og almindelig borgerlig Undervisning, optager unge Mænd i 14—17 Aars Alderen; de, hvis Fader er faldet i Krigen, har fortrinsvis Adgang); 2) Infanteri- og Kavalleriakademiet, Artilleriakademiet og Ingeniørakademiet; 3) Infanteriskolen; 4) Kavalleriskolen; 5) Skoler for Reserveofficerer; 6) Centralskoler (for højere Officerer); 7) Krigsskolen (for vordende Generalstabsofficerer; 8) Skolen for Luftforsvaret; 9) Skolen for Sanitetsvæsenet. Den væbnede Magt til Vogtning af den offentlige Sikkerhed og Orden omfatter: 1) Et Gendarmeri (c. 200 Officerer, 15000 Underofficerer og Gendarmer) og 2) de kgl. Karabinierer (c. 60000 Mand), begge udøvende deres Myndighed under Indenrigsministeriet, samt 3) en frivillig Milits for den offentlige Sikkerhed. — Den sidste udgør en Del af Statens væbnede Magt og er underkastet militær Disciplin. Den bestaar af et variabelt Antal Legioner, hver paa 3—5 Cohorter à 3 Centurier à 3 Manipler. Den kommanderes af en General, der staar under Ministerpræsidenten, og som ligesom en Del af de højere Officerer og disses umiddelbare Hjælpere er fast ansat, medens det øvrige Officerspersonale normalt er at betragte som hjemsendte, og kun lønnes, naar de er indkaldte. Rekrutteringen sker efter fysiske, moralske og politiske Hensyn mellem Frivillige i Alderen fra 17—50 Aar. I Krigstid kan Militsen anvendes til Rigets Forsvar jævnsides med Felthæren, ogsaa i Kolonierne. Flyvevæsenet og Luftforsvaret er udviklet stærkt. Dets Personel udgør 1400 Officerer foruden en Del teknisk Personale. O. F.