Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søværn.
Ifølge Washington-Traktaten maa I. have
samme Flaadestørrelse som Frankrig, nemlig:
175000 t. Slagskibe paa indtil 35000 t Størrelse;
60000 t Hangarskibe paa indtil 27000 t samt
et ubestemt Antal mindre Skibe, der ikke maa
overstige 10000 t. I. standsede Bygningen af de
store Slagskibe, og Nybygninger har kun
fundet Sted for de mindre Skibes Vedkommende,
bl. a. er der bygget to 10000 t Krydsere,
armeret med 8 20,3 cm og 16 10,2 cm Kanoner
og med en Fart paa 25 Knob; inden 1931 vil
der yderligere blive bygget 2 10000 t og 4 6000
t samt 12 mindre Krydsere.
Den italienske Flade bestaar 1930 af: 4
Slagskibe, 3 Panserkrydsere, 15 lette Krydsere, 4
Jagerflotilleførere, 69 Jagere, 32 Torpedobaade,
43 Undervandsbaade, 4
Undervandsmineudlæggere samt Skole- og Specialskibe. Af
Luftflaaden disponerer Søværnet over 35
Eskadriller, 29 til Søforsvar og 6 til den søgaaende
Flaade. Det aarlige Budget er for 1928—29
paa 1151782000 Lire. Personellet bestaar af
43000 Mand.
C. B-h.
Litteratur.
Verdenskrigen har i I., som i de andre
krigsførende Lande, frembragt en ret stor
Propagandalitteratur, saaledes de saakaldte giornali
di trincea (Skyttegravsaviser), Dagbøger og
Breve, men denne Krigslitteratur er for største
Delen glemt. Nævnes kan dog: Ardengo
Soffici: Kobileck, Giornale di battaglia (1918), Piero
Jahier: Con me i con gli Alpini (1919),
Agnoletti: Dal giardino all’ Isonzo og forskellige
Samlinger Soldatersange. Som altid efter en
Krig medfører Folkets Trang til Adspredelse
en overfladisk og meget realistisk Litteratur;
i I. de saakaldte romanzi audaci, særlig
repræsenteret af Forfattere som Pittigrilli, Mario
Mariani, Guido da Verona, den sidste meget
talentfuld. I Modsætning til den tidligere
Bestræbelse for at centralisere Litteratursproget
bærer de nuværende Skribenter mere og mere,
ogsaa sprogligt, Præg af den Provins, de
tilhører, og der viser sig en stærk Tendens til at
forlade alt traditionelt og til Fornyelse baade
i Emner og Form. Af moderne Prosaforfattere
kan nævnes Francesco Chiesa (f. 1870 i Sagno
i Schweiz, men helt italiensk som Forfatter),
Michele Saponaro (f. 1885), Virgilio Brocchi
(f. 1876), Salvatore Gotta (f. 1887), Marino
Moretti (f. 1885), Ugo Ojetti (f. 1871), ogsaa
og særlig kendt som Kritiker og Journalist,
Luigi Pirandello (f. i Girgenti 1867), der
foruden sine Dramer har skrevet flere Bind
Noveller og Romaner, Federico Tozzi (f. 1882, d.
1920), Luciano Zuccoli (f. 1870) og fl. I den
sidste halve Snes Aar er der fremkommet en
stor og interessant Memoirelitteratur, men
ogsaa i selve Romandigtningen spiller
Selvanalysen en meget stor Rolle. Som
Foregangsmand kan her nævnes d’Annunzio, men mange
følger hans Spor, som f. Eks. Brocchi, Gotta,
Moretti, Panzini, Papini, Zuccoli o. fl. I
Poesien kommer der en Reaktion mod Carducci’s
og Pascoli’s Skole, et Brud med hævdvundne
Metra og Digtformer, en Reaktion, der i sin
yderliggaaende Form munder ud i den
saakaldte futuristiske Poesi. Denne har sin mest
kendte Repræsentant i Filippo Tommaseo
Marinetti (f. 1876), men som futuristiske Digtere
maa ogsaa nævnes Aldo Palazzeschi (f. 1885),
Corradi Govoni (f. 1884), Ardengo Soffici (f.
1879) o. fl.
I de filosofiske Studier er der en stærk
idealistisk Tendens, særlig repræsenteret af
Giovanni Gentile, en udpræget Modstander af
Benedetto Croce. I den efter Krigen store
Bestræbelse for at fremme Folkeoplysningen har
han personlig spillet en stor Rolle. Som
Undervisningsminister under det fascistiske
Regimente har han gennemført en betydelig
Reform, som bærer hans Navn. Ogsaa den
moderne Historieskrivning har betydelige Navne
at fremvise, saaledes Guglielmo Ferrero,
Salvemini, Gioacchino Volpe, Arrigo Solmi, Corrado
Barbagallo, der redigerer Nuova Rivista
storica, Alessandro Luzio og Salato, de to sidste
Forfattere af Værket Epoca del Risorgimento.
(Litt.: G. A. Borgese, La vita e il libro
[Turin 1910]; Domenico Bulferetti,
Storia della letteratura italiana [Turin 1925];
Benedetto Croce, La letteratura della
nuova Italia, I—IV [Bari 1914—15]; Papini
e Pancrazi, Poet i d’oggi, Antologia
[Firenze 1925]; Luigi Russo, I narratori [Rom
1923]; Giuseppe Prezzolini, La coltura
italiana [Firenze 1923]; Emilio Saya, La
letterature italiana dal 1870 ad oggi [Firenze
1928]).
E. M-r.
Musik.
I.’s Musik har efter Verdi og den for øvrigt
ikke lidt fransk (Massenet) paavirkede Puccini
ikke opvist Komponister med den
ejendommelige stærke sceniske Begavelse, medens de fleste
nyere Komponister dog ifølge Traditionen og
af andre Grunde har skattet til Operaen.
Et Navn ud over det rent lokale har her
Tysk-Italieneren Wolf-Ferrari skabt sig.
— Paa den absolutte Musiks Omraade, der
hidtil var forholdsvis lidt dyrket, viste I. den
Mærkelighed at være Arnested for den første
radikalt fremskridtsvenlige, den da saakaldte
»futuristiske« Bevægelse. En mere kunstnerisk
og æstetisk bevidst Fører for Modernisterne
blev imidlertid Busoni, der for øvrigt mest
levede uden for Landets Grænser (i Berlin); men
nogen særlig frugtbar Jordbund for de meget
yderliggaaende Retninger synes I. (for øvrigt
ikke overraskende) ikke at skulle blive. Længst
til venstre og mest internationalt staar vistnok
den talentfulde, produktive Alfredo
Casella, medens Malipiero, Pizzetti,
Respighi, Castelnuovo Tedesco og
Rieti, de Komponister, hvis Værker særlig er
opført uden for I., er mere moderate og
trods Indflydelse navnlig fra Cl. Debussy og
delvis fra R. Strauss, ikke synes ganske at ville
bryde Traditionen i italiensk Musik.
W. B.
Teater.
Paavirkningen fra det franske naturalistiske
Drama og fra Henrik Ibsen holder sig stadig
i det italienske Teater, men desuden gør de
samme Tendenser, som viser sig inden for
Romandigtningen, sig ogsaa gældende her. Det
futuristiske Drama er særlig repræsenteret ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
