Osservatore Romano i Spidsen. Efter Overenskomsten mellem I. og Pavestolen i Febr 1929 er denne Opposition blevet kraftigere, især fra Osservatore Romano, der, idet det udkommer paa Vatikanbyens Territorium, er unddraget den italienske Presselov; men Oppositionen kommer dog ikke til Orde over for politiske Spørgsmaal. Det, at den samlede Presse enten har sluttet op bag Fascismen, eller paa Grund af den strenge Censur lader sig lede af det herskende Regime, bevirker, at man ikke i Pressen finder noget Barometer for de Rørelser af politisk og aandelig Art, som forekommer i Folket. Paa dette Punkt adskiller den italienske Presse sig fra den øvrige Presse i Europa. Paa den anden Side har utvivlsomt den strenge Censur over for politiske og økonomiske Forhold medført, at Pressen i langt højere Grad end før har kastet sig over almindelige kulturelle Emner, og de italienske Dagblade indtager ved det neutrale Stofs Omfang og Lødighed en høj Stilling, ligesom de større Blades udenlandske Telegramtjeneste staar højt. Bladenes ydre Form er uforandret fra før Krigen. Avertissementer, som de nordeuropæiske Blade har, findes ikke, Billederne er daarlige og Bladenes tekniske Udførelse er heller ikke god. De største italienske Dagblade er i Øjeblikket Corriere della Sera (over 500000 Eksempl.), La Stampa (over 250000 Eksempl.), Il Gazzettino di Venezia (c. 160000 Eksempl.), Gazetta del Popolo (150000 Eksempl.). L'Ambrosiano, Giornale d'Italia og Tribuna med c. 100000 Eksempl. hver. Af større litterære Tidsskrifter har I. stadig ikke mange. La Nuova Antologia er endnu det største og bedste. I anden Række kommer Emporium og La Rivista d'Italia. Politiske Tidsskrifter og periodiske Publikationer af finansiel og økonomisk Karakter kommer under de herskende Forhold — bortset fra det videnskabelige Stof — ind under Begrebet Propaganda for Regimet. Nævnes kan det af Benito Mussolini grundlagte Gerarchia, La Rassegna Italiana og La Rivista dell'Economia politica. Fagpressen vinder mere og mere Udbredelse; alene inden for Landbruget findes ikke mindre end 186 Blade og Tidsskrifter, flere af høj Standard. Ogsaa store gennemillustrerede Blade synes at vinde Fodfæste; bl. a. kan nævnes Illustrazione del Popolo d'Italia, Excelsior og Illustrazione Italiana. Den strenge Censur paa ethvert politisk Omraade har kvalt Vittighedspressen. I 1929 udkom i alt i I.. c. 3300 periodiske Publikationer. Historie. Den afgørende Begivenhed efter Verdenskrigen er B. Mussolini's og Fascisternes Overtagelse af Magten i Oktbr. 1922 (se Art. Mussolini, Bind XVII og Fascisme [Suppl.]). Herefter præges den indre Styrelse helt af Fascismens diktatoriske Principper og er bl. a. kendetegnet ved en stærk Indskrænkning i Pressens og den politiske Oppositions Frihed. Mod den tyske Nationalitet i Sydtyrol føres en haard Udryddelseskrig. Ogsaa med den katolske Kirke har der været Konflikt om Magten om Ungdommens Opdragelse. En stor Triumf var det imidlertid for Mussolini's Politik, at der 11. Febr 1929 mellem den italienske Regering og Pavestolen kunde underskrives en Overenskomst, der udslettede »det romerske Spørgsmaal« ved at bestemme, at et lille Omraade omkring Vatikanet skulde være en uafhængig Kirkestat med Paven som Suveræn. 24. Marts 1929 fik Mussolini ved Katolikkernes Støtte en mægtig Tilslutning ved Valget til Deputeretkamret, der foregik efter en ny Valgordning (af 17. Marts 1928), som paa en ejendommelig Maade gør selve det fascistiske Parti til et Led i I.'s Statsforfatning. Hele Landet udgør kun een Valgkreds, Kandidaterne udpeges dels af de faglige »Konføderationer«, hvori Befolkningen i Overensstemmelse med Fascismens Idé er blevet inddelt, dels af visse kulturelle og pædagogiske Institutioner; den endelige Liste fastsættes af det fascistiske Partis Storraad (helt behersket af Mussolini, der er dets Formand, og efter hvis Indstilling de andre Medlemmer bliver udnævnt af Kongen), og tilbage for Vælgerne bliver derefter blot at stemme »Ja« eller »Nej« til Listen. Ved Valget i 1929 godkendtes den fascistiske Liste med ikke mindre end 8506000 Ja- mod kun 136000 Nej-Stemmer. — Den ydre Politik præges under Mussolini af Fascismens stærkt udtalte imperialistiske Tendenser. Over for Frankrig paavirkedes Forholdet især af Konkurrence om Kolonimagten i Nordafrika. Med Jugoslavien var der navnlig 1928 en haard Konflikt i Anledning af Grænseforhold. H. J-n. Rettelser. S. 638, Sp. 2: L. 31 f. n.: Novarra læs: Novara; L. 25 f. n.: Monzi læs: Monza; L. 23 f. n.: Vizevani læs: Vigevano; L. 20 f. n.: Trevino læs: Treviso; L. 9 f. n.: Coscino læs: Cascina; L. 5 f. n.: Terno læs: Terni; L. 4 f. n.: Cita di Cartello læs: Cittá di Castello. S. 639, Sp. 1: L. 3 f. o.: Palermo læs: Salerno; L. 4 f. o.: Castella mari læs: Castellamara; L. 9 f. o.: Biseglia læs: Bisceglia; L. 10 f. o.: Bitunto læs: Bitonto; L. 18 f. o.: Caltagironi læs: Caltagirone — Licacum læs: Licata; L. 19 f. o.: Arenerini læs: Armerina; L. 20 f. o.: Alcano læs: Alcamo — Vistoria læs: Vittoria; L. 21 f. o.: Siacea læs: Siacca; L. 22 f. o.: Sarsari læs: Sassari; S. 640, Sp. 2: L. 9 f. o.: Triente læs: Trieste; L. 10 f. o.: Triest læs: Trieste. Itasy-Søen, se Madagaskar, Ith, se Preussens S. 532. Ithaca, Stat New York, havde (1920) 17004 Indb., ved Tællingen, afholdt i Staten New York 1925, var Indbyggerantallet steget til 18948. Cornell University havde (1924—25) 5588 Studerende. W. P. Itri, (1925) 5393 Indb. Itshang, (1926) 60000 Indb. Itsh-Ili tyrkisk Vilajet ved Lilleasiens Sydkyst, 9845 km² med (1927) 91032 Indb. Hovedstaden Selefke har 4801 Indb. M. V. Ituri, se Aruwimi. Itzehoe, (1925) 19637 Indb. Jernbaneværksteder, Maskin-, Cement-, Net-, Pølse- og Sukkerfabrik samt Mølleri. M. H-n. Ivaarit, d. s. s. Jivaarit. Ivanovo-Vosnessensk, 1) nyoprettet Guvernement i RSFSR i Midtrusland, i den saakaldte