Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold) - Italien (Historie) - Italien (Rettelser) - Itasy-Søen - Ith - Ithaca - Itri - Itshang - Itsh-Ili - Ituri - Itzehoe - Ivaarit - Ivanovo-Vosnessensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osservatore Romano i Spidsen. Efter
Overenskomsten mellem I. og Pavestolen i Febr 1929 er
denne Opposition blevet kraftigere, især fra
Osservatore Romano, der, idet det udkommer
paa Vatikanbyens Territorium, er unddraget
den italienske Presselov; men Oppositionen
kommer dog ikke til Orde over for politiske
Spørgsmaal. Det, at den samlede Presse enten
har sluttet op bag Fascismen, eller paa Grund
af den strenge Censur lader sig lede af det
herskende Regime, bevirker, at man ikke i
Pressen finder noget Barometer for de Rørelser
af politisk og aandelig Art, som forekommer i
Folket. Paa dette Punkt adskiller den italienske
Presse sig fra den øvrige Presse i Europa. Paa
den anden Side har utvivlsomt den strenge
Censur over for politiske og økonomiske Forhold
medført, at Pressen i langt højere Grad end
før har kastet sig over almindelige kulturelle
Emner, og de italienske Dagblade indtager ved
det neutrale Stofs Omfang og Lødighed en høj
Stilling, ligesom de større Blades udenlandske
Telegramtjeneste staar højt. Bladenes ydre
Form er uforandret fra før Krigen.
Avertissementer, som de nordeuropæiske Blade har,
findes ikke, Billederne er daarlige og Bladenes
tekniske Udførelse er heller ikke god. De
største italienske Dagblade er i Øjeblikket Corriere
della Sera (over 500000 Eksempl.), La Stampa
(over 250000 Eksempl.), Il Gazzettino di Venezia
(c. 160000 Eksempl.), Gazetta del Popolo
(150000 Eksempl.). L’Ambrosiano, Giornale
d’Italia og Tribuna med c. 100000 Eksempl.
hver. Af større litterære Tidsskrifter har I.
stadig ikke mange. La Nuova Antologia er
endnu det største og bedste. I anden Række
kommer Emporium og La Rivista d’Italia. Politiske
Tidsskrifter og periodiske Publikationer af
finansiel og økonomisk Karakter kommer under
de herskende Forhold — bortset fra det
videnskabelige Stof — ind under Begrebet
Propaganda for Regimet. Nævnes kan det af Benito
Mussolini grundlagte Gerarchia, La Rassegna
Italiana og La Rivista dell’Economia politica.
Fagpressen vinder mere og mere Udbredelse; alene
inden for Landbruget findes ikke mindre end
186 Blade og Tidsskrifter, flere af høj Standard.
Ogsaa store gennemillustrerede Blade synes at
vinde Fodfæste; bl. a. kan nævnes Illustrazione
del Popolo d’Italia, Excelsior og Illustrazione
Italiana. Den strenge Censur paa ethvert
politisk Omraade har kvalt Vittighedspressen. I
1929 udkom i alt i I.. c. 3300 periodiske
Publikationer.
Historie.
Den afgørende Begivenhed efter
Verdenskrigen er B. Mussolini’s og Fascisternes Overtagelse
af Magten i Oktbr. 1922 (se Art. Mussolini,
Bind XVII og Fascisme [Suppl.]).
Herefter præges den indre Styrelse helt af
Fascismens diktatoriske Principper og er bl. a.
kendetegnet ved en stærk Indskrænkning i
Pressens og den politiske Oppositions Frihed.
Mod den tyske Nationalitet i Sydtyrol føres
en haard Udryddelseskrig. Ogsaa med den
katolske Kirke har der været Konflikt om Magten
om Ungdommens Opdragelse. En stor Triumf
var det imidlertid for Mussolini’s Politik, at
der 11. Febr 1929 mellem den italienske
Regering og Pavestolen kunde underskrives en
Overenskomst, der udslettede »det romerske
Spørgsmaal« ved at bestemme, at et lille
Omraade omkring Vatikanet skulde være en
uafhængig Kirkestat med Paven som Suveræn.
24. Marts 1929 fik Mussolini ved Katolikkernes
Støtte en mægtig Tilslutning ved Valget til
Deputeretkamret, der foregik efter en ny
Valgordning (af 17. Marts 1928), som paa en
ejendommelig Maade gør selve det fascistiske Parti
til et Led i I.’s Statsforfatning. Hele Landet
udgør kun een Valgkreds, Kandidaterne udpeges
dels af de faglige »Konføderationer«, hvori
Befolkningen i Overensstemmelse med
Fascismens Idé er blevet inddelt, dels af visse
kulturelle og pædagogiske Institutioner; den endelige
Liste fastsættes af det fascistiske Partis
Storraad (helt behersket af Mussolini, der er dets
Formand, og efter hvis Indstilling de andre
Medlemmer bliver udnævnt af Kongen), og
tilbage for Vælgerne bliver derefter blot at
stemme »Ja« eller »Nej« til Listen. Ved Valget i
1929 godkendtes den fascistiske Liste med ikke
mindre end 8506000 Ja- mod kun 136000
Nej-Stemmer. — Den ydre Politik præges under
Mussolini af Fascismens stærkt udtalte
imperialistiske Tendenser. Over for Frankrig
paavirkedes Forholdet især af Konkurrence om
Kolonimagten i Nordafrika. Med Jugoslavien
var der navnlig 1928 en haard Konflikt i
Anledning af Grænseforhold.
H. J-n.
Rettelser.
S. 638, Sp. 2: L. 31 f. n.: Novarra læs:
Novara; L. 25 f. n.: Monzi læs: Monza; L. 23 f. n.:
Vizevani læs: Vigevano; L. 20 f. n.: Trevino
læs: Treviso; L. 9 f. n.: Coscino læs: Cascina;
L. 5 f. n.: Terno læs: Terni; L. 4 f. n.: Cita di
Cartello læs: Cittá di Castello. S. 639, Sp. 1: L.
3 f. o.: Palermo læs: Salerno; L. 4 f. o.: Castella
mari læs: Castellamara; L. 9 f. o.: Biseglia læs:
Bisceglia; L. 10 f. o.: Bitunto læs: Bitonto; L.
18 f. o.: Caltagironi læs: Caltagirone — Licacum
læs: Licata; L. 19 f. o.: Arenerini læs:
Armerina; L. 20 f. o.: Alcano læs: Alcamo —
Vistoria læs: Vittoria; L. 21 f. o.: Siacea læs:
Siacca; L. 22 f. o.: Sarsari læs: Sassari; S. 640,
Sp. 2: L. 9 f. o.: Triente læs: Trieste; L. 10
f. o.: Triest læs: Trieste.
Itasy-Søen, se Madagaskar,
Ith, se Preussens S. 532.
Ithaca, Stat New York, havde (1920) 17004
Indb., ved Tællingen, afholdt i Staten New
York 1925, var Indbyggerantallet steget til 18948.
Cornell University havde (1924—25) 5588
Studerende.
W. P.
Itri, (1925) 5393 Indb.
Itshang, (1926) 60000 Indb.
Itsh-Ili tyrkisk Vilajet ved Lilleasiens
Sydkyst, 9845 km2 med (1927) 91032 Indb.
Hovedstaden Selefke har 4801 Indb.
M. V.
Ituri, se Aruwimi.
Itzehoe, (1925) 19637 Indb.
Jernbaneværksteder, Maskin-, Cement-, Net-, Pølse- og
Sukkerfabrik samt Mølleri.
M. H-n.
Ivaarit, d. s. s. Jivaarit.
Ivanovo-Vosnessensk, 1) nyoprettet
Guvernement i RSFSR i Midtrusland, i den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
