De japanske Skibes Andel i Vareomsætningen med Udlandet var i 1921 c. 75 % og i 1926 c. 67 %. Automobiltrafikken har endnu ikke rigtigt faaet Indpas; i 1928 var der saaledes kun 60500 Automobiler. H. S. Landbrug. Ris dyrkedes i 1928 paa 3,2 Mill. ha, og Produktionen udgjorde 109 Mill. hl. I 1927 udgjorde Værdien 1633 Mill. Yen. Kornarealet var 1,5 Mill. ha, og Produktionen 42 Mill. hl, Værdi 262 Mill. Yen. Husdyrholdet bestod af 1484000 Stkr. Hornkvæg, 1495000 Heste, 208000 Geder, 19000 Faar og 764000 Svin. H. S. Andre Næringsveje. Statsskovenes Areal udgjorde i 1927 i alt 7,4 Mill. ha, de kejserlige Skove 1,2 Mill. ha og de private Skove 10,9 Mill. ha. Fiskeriets Fangstværdi var i 1928 c. 209 Mill. Yen. H. S. Hærvæsen. Efter forskellige Forandringer i Organisationen bestaar den nuværende japanske Hær af 17 Divisioner, heraf 1 Gardedivision, medens de 16 andre har Numrene 1—12, 14, 16, 19 og 20. — En Division bestaar i Reglen af 2 Infanteri-Brigader, 1 Kavalleriregiment, 1 Artilleriregiment og 1 Ingeniørbataillon. Gardedivisionen samt 1., 3. og 8. Division har dog hver 3 Kavalleriregimenter. Fodfolket bestaar af 34 Brigader, heraf 2 Gardebrigader; hver Brigade har 2 Regimenter. Regimentet har normalt 3 Batailloner (à 600 Mand) og 1 Maskingeværkompagni. Rytteriet bestaar af 5 Brigader med i alt 25 Regimenter à 3—4 Eskadroner (à 100 Mand). Artilleriet bestaar af 4 Brigader med i alt 17 Regimenter à 6 Batterier (à 4 Kanoner). Desuden er der 4 Regimenter tungt Artilleri (samt 5 selvstændige Batailloner), 1 Bataillon ridende Artilleri og 4 Regimenter Bjergartilleri. Ingeniørtropperne udgør 17 Batailloner (à 3 Kompagnier), 2 Jernbaneregimenter og 2 Telegrafregimenter. Flyvevæsenet er siden Juni 1925 organiseret som et selvstændigt Vaaben, sideordnet med de andre Vaaben; samtidig er der foregaaet en stærk Udvikling af Flyvevæsenet, der nu er organiseret i 8 Regimenter med tilsammen 24 Kompagnier. Af Ballonkompagnier haves der 2. Rekruttering og Udskrivning. Der er almindelig Værnepligt, som varer fra det 17. til det 40. Aar. Paa Sessionen, der afholdes i den værnepligtige unge Mands 20. Aar, udtages de mest tjenstdygtige (Kategori A og B) til aktiv Tjeneste (i 2 Aar for Fodfolket), medens de øvrige tjenstdygtige indrulleres i Territorialhæren, der ikke faar nogen Uddannelse i Fredstid. Fredsstyrken udgjorde i 1926 183260 Underofficerer og Menige. Officererne i Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet, Ingeniørerne og Intendanturen udtages blandt Kadetter, der er uddannede i de militære Skoler, eller blandt Underofficererne. Aldersgrænsen er 45 Aar for Løjtnanter, 48 for Kaptajner, 50 for Majorer, 53 for Oberstløjtnanter, 55 for Oberster, 58 for Generalmajorer, 62 for Generalløjtnanter, 65 Aar for Generaler. Officerernes Antal udgjorde i 1926 15540. Officersuddannelsen foregaar saaledes: Officersaspiranterne gennemgaar først de militære Forberedelsesskoler i Tokio, Hiroshima og Kumamoto. Derefter indtræder de herfra bestaaede Elever i Kadetskolen i Tokio. Den videre Uddannelse til Generalstaben og for Artilleri- og Ingeniør-Officerer foregaar i Gene-ralstabsskolen og i Artilleri- og Ingeniørskolen. Desuden er der særlige Skoler for de forskellige Vaaben. O. F. Søværn. Ved Washingtontraktaten fik J. tildelt Slagskibe paa tilsammen 315000 t, Hangarskibe til 81000 t samt et ubestemt Antal Krydsere, der dog ikke maatte være større end 10000 t. Siden da har J. ikke bygget Slagskibe. Nybygninger fra 1922—29 har omfattet 12 Krydsere, 40 Jagere og 31 Undervandsbaade foruden mindre Skibe og Specialskibe, hvorimellem 1 Hangarskib og 3 Anti-Undervandsbaads-Netudlæggere. Flaaden skal 1932 omfatte 6 Slagskibe, 4 Slagkrydsere, 29 Krydsere, 3 Hangarskibe, 90 Jagere og 69 Undervandsbaade foruden Specialskibe, Skoleskibe m. m. Endvidere raader Søværnet over 17 Luftbaadseskadrer. Personellet omfatter 75000 Mand. Det aarlige Budget er paa 1100 Mill. Kr. C. B-h. Mønt, Maal og Vægt. Det metriske System indførtes ved Lov 1921, men den almindelige Brug deraf er endnu ikke gennemført. M. V. Litteratur. Det fremherskende Træk i japansk Litteratur under Taisho-Æraen (efter 1912) er Oversvømmelsen med russiske Værker. Tolstoj er ganske vist gaaet af Mode; men i Stedet har Andrejev, Turgenjev, Pusjkin, Lermontov og Gogol fængslet det unge J.'s Fantasi. Efter Afsluttelsen af Traktaten med Rusland Jan. 1925 opstod talrige Selskaber til Studium af russisk Litteratur og Filosofi. Russiske Skuespil oversattes i en Fart og ufuldkomment til Japansk og spilledes af japanske Skuespillere paa Teatre i Tokio. Den moderne japanske Litteratur laante baade Farve og Form af Russerne. Gogol's dystre Fortællinger omsattes frit i sociale Noveller, og den for den japanske Novellist karakteristiske Sentimentalitet blandedes med Fortvivlelsen fra Ruslands og Sibiriens Stepper. Arishima Takeo, de unge japanske Læseres Afgud, gjorde Dramaet i sine Noveller til Virkelighed ved at dræbe sig og sin Elskede (shinju). Efter sin Død læstes han mere end før og sammenlignedes med Gogol og Andrejev. Den moderne europæiske Kvindebevægelse har heller ikke undladt at sætte Spor i japansk Litteratur. J.'s Kvinder traadte ud af den feudale Tids Mørke og Uselvstændighed og krævede Deltagelse sidestillet med Mændene i det