sociale, politiske og aandelige Liv. Fremmest af alle, siden Hofdamen Murasaki Shikibu i 10. Aarhundrede, staar Novelleforfatterinden Jajoi Nogami, gift med Nogami Tojotsjiro, J.'s største Autoritet i det klassiske Drama, No, og Oversætter af Bernhard Shaw. En af hendes sidste Noveller, Kaisjin Maru (Søgudens Skib) vurderes som staaende over alle samtidige Arbejder. Blandt de Forfattere, der mest har fanget den store Almenheds Interesse, kan følgende særlig fremhæves: Natsume Soseki for hans Wagahai wa Neko de Aru (Jeg er en Kat) og Botsjan (Drengen). Han døde dog, forinden den ukritiske Bogimport fra Udlandet havde øvet sin fulde Virkning, og tilhører mere den senere Meji-Stil (før 1912). De to Kikutsji, K. Kan og K. Juho, skrev særlig Noveller om Kvindeproblemer og yderliggaaende sociale Ideer. Kume Masao, Satomi Ton og Akutagara Raiunosuke tilfredsstillede ogsaa til en vis Grad den herskende Forkærlighed for original Stil og eksotiske Scener. Paa Dramaets Omraade betragtes Kurata Haiakuso som det moderne J.'s ledende Aand. Et af hans Skuespil, »Præsten og hans Disciple« er oversat til Engelsk (Tokio 1923). Europæiske Kærlighedsnoveller findes efterlignede af Tanizaki Junitsjiro og Morita Sohei. Den sidstes Baien (sort Røg), der fik en usædvanlig Succes, er en moderne Kvindes Dagbog. Han har senere vendt sin Opmærksomhed mod Ibsen's Dramer, men hans Oversættelser af disse fra »Engelsk« røber hyppige Misforstaaelser. »Et Dukkehjem«, i Morita's Oversættelse, opførtes paa det kejserlige Teater i Tokio 1923. Den eneste Litterat, der i denne Periode forblev tro mod de bedste Traditioner i J.'s litterære Historie, var Matsuura Hadjime. Upaavirket af de mange nye Retninger er han det moderne J.'s første Digter og Essayforfatter. 1925 nedlagde han sit Professorat ved det kejserlige Universitet i Tokio »som en Protest mod de moderne Akademikeres, Kunstneres og Skribenters Uoprigtighed og Hulhed, naar de profanerer den rene Kunsts Helligdom ved Opstilling af uædle Billeder af fremmed Ler«. Matsuura har ogsaa udgivet to Bind Universitetsforelæsninger over Litteratur, og hans Værker menes af Fremtidens Litteraturhistorikere at ville blive sidestillede med Meji-Tidens bedste Frembringelser. I sin Bungaku no Baiakko (Litteraturens rene, hvide Lys) udviser han den Idealitetens Følsomhed og Renhed, der regnes at have været tabt for J. siden Nara-Tiden (8. Aarhundrede, XII, 826). Endvidere har ogsaa den sociale Udvikling i det moderne J. frembragt et helt marxistisk Bibliotek paa Japansk og en Serie Haandbøger til Fremstilling af Bolsjevismen. Fælles for alle disse Publikationer af halvforstaaede sociale Dogmer i tiltrækkende europæisk Klædebon er vage Forestillinger om Friheden og Kommunismen som Statens livgivende deux ex machina. Hvad endelig angaar videnskabelig og teknisk Forskning og Forfattervirksomhed, synes det moderne J. paa alle Omraader at være paa Højde med den vesteuropæiske Civilisation. F. de F. Historie. Efter Mordet paa Kei Hara 4. Novbr 1921 (XII, 838) blev Finansministeren, Vicomte Korekijo Takahashi, Fører for Regeringspartiet Seiyukwai og Førsteminister 13. Novbr Omtrent samtidig udnævntes Kronprinsen, Hirohito, til Prinsregent (25. Novbr) paa Grund af Kejser Joshihito's vedvarende Sygdom. Imidlertid kunde Takahashi dog ikke i Længden samarbejde med det fra Forgængeren overtagne Ministerium; forgæves søgte han en Rekonstruktion og maatte trække sig tilbage (Juni 1922). — Førsteminister blev derefter Admiral, Baron Tomosaburo Kato, Marineminister i de sidste 4 Kabinetter og J.'s Hoveddelegerede ved Flaadeudrustnings-Konferencen i Washington Novbr 1921. Kato havde ingen politiske Partiforbindelser, men havde sikret sig ubetinget Støtte fra det store, konservative Seiyukwai-Parti. En Hovedopgave for Kato's Ministerium blev Gennemførelsen af Washington-Traktatens Flaadeindskrænkninger, hvorved Antallet af japanske Kampskibe nedsattes fra 15 til 10. Over for De Forenede Stater lykkedes det at ordne Striden om Stillehavsøen Jap ved Traktat af 11. Febr 1922, og over for Kina ordnedes Shantung-Spørgsmaalet ved Traktat af 4. Febr 1922; begge Traktater bragte Ro om vanskelige Spørgsmaal og gennemførtes loyalt af Kato. Administrationen af det tidligere tyske Tsingtao overdroges til Kina 10. Decbr 1922, en Uge efter forlod de japanske Tropper Halvøen, og fra Nytaar 1923 overtog Kina alle Jernbaner paa Shantung. En anden Hovedopgave for Kato's Regering var Foranstaltninger mod de stigende sociale Uroligheder og de dermed følgende talrige Striker, men forinden han kunde se Resultatet af sit Arbejde, døde han 24. Aug. 1923, og Ministeriet saa sig nødsaget til at demissionere. Det blev derefter af Tronen overdraget Admiral, Grev Jamamato (s. d.) at danne Regering. Da indtraf det frygtelige Jordskælv 1. Septbr; 3/4 af Tokio, hele Jokohama og en Række andre Byer ødelagdes, henved 200000 Mennesker omkom, og Værdier for henved 5 Milliarder Yen ødelagdes. Dagen efter Ulykken samlede Jamamato en Række anerkendt dygtige og politisk erfarne Mænd i sit Kabinet under Feltraabet »National Enighed«. Regeringen, hvis første Møde holdtes under aaben Himmel i det rygende og brændende Tokio, tog straks energiske Forholdsregler for at hjælpe den nødstedte Befolkning. Men efterhaanden opstod Uenighed i Ministeriet om Hjælpeaktionens Rækkevidde, navnlig om Indenrigsminister Vicomte Goto's fordringsfulde Projekt, og samtidig undergravedes Ministeriet fra Seiyukwai-Partiets Side. Da saa et Attentat mod Prinsregenten fandt Sted 27. Decbr, tog