gælder Loven »Agrarische Besluit« af 1870. Koncessionshaveren maa opfylde visse Betingelser særligt af økonomisk Art, og Koncession gives for korte Tidsrum eller for 75 Aar, men ikke her udover, af de sidstnævnte var i 1928 givet 274 til Europæere og til Indfødte og 215 til andre Asiater i alt omfattende c. 100000 ha. Ogsaa de Indfødte kan bortforpagte deres Jord, for dette gælder en ny Lov af 1918, der sikrer de Indfødte den blivende Ejendomsret til Jorden. Ogsaa her gælder de store Koncessioner i 75 Aar, men ved at give store Forskud kan Plantageejerne dog i Reglen sikre sig Ret til Jorden ogsaa ud over dette Tidsrum. Medens tidligere saa godt som al Jord i Nærheden af de store Sukkerfabrikker var lejet ud til Sukkerrørsdyrkning, fordi de Indfødte var i Gæld til de hvide Plantageejere og derigennem var tvungne til at dyrke Sukkerrør paa alle deres Marker, er de nu blevet sikrede herimod ved Forbud i Henhold til hvilket højst 1/3 af de Indfødtes Savahmarker maa udlejes til Sukkerplantager. Det af Indfødte til fremmede bortforpagtede Areal var 209044 ha (1928). Det dyrkede Areal og Udbyttet for de vigtigste Afgrøder paa de Hvides Plantager fremgaar af nedenstaaende Tabel: <table> <td><td c>Areal i<br>Bouws<td c>Hektar<td c>Udbytte i<br>1000 kg <td>Gummi<td r>254320<td r>180478<td r>44404 <td>Sukker<td r>248386<td r>176267<td r>18799707 <td>Kaffe<td r>134372<td r>95357<td r>52931 <td>Te<td r>119330<td r>84682<td r>44664 <td>Tobak<td r>37239<td r>26427<td r>38650 <td>Kinatræer<td r>24046<td r>17064<td r>9583 </table> Af Tobak og Te forbruges c. 1/4 af Produktionen i Landet selv, desuden dyrkes Kokospalmer (Udbytte 3,5 Millioner Stykker Nødder), Kapok (12,8 Millioner Frugter), Kacao, Coca, Gutaperka, Maniok, forskellige Olieplanter, Muskat, Peber, Sisal, Indigo m. m. — Af Kvæg holdtes i 1925 3493418 Stk., heraf paa Madura 665198. Kvægbestanden fordeler sig saaledes: Bøfler 2227985 Stk. (heraf paa Madura 19620), Heste 266700 (Madura 12214), Geder 1650729 (Madura 67830) og Faar 984982 (Madura 13302); Svin opgives for 1922 til 107397 Stk., de holdes ikke paa Madura. — I Skovbruget har særligt Teaktræet Betydning, det optager 770400 ha eller 5,9 % af Øerne. Udbyttet blev 251000 m³ alene til Bygningstømmer. Værdien var i 1925 14,3 Mill. Gulden. Størstedelen anvendes paa selve J. — Blandt andet Bygningstømmer maa nævnes Bambus, der gav et Udbytte paa 2,6 Mill. Stk. — Industrien er i Vækst. Antallet af Fabrikker, der behandler Agerbrugets Produkter, opgives til 1202 i 1925, heraf 315 Rismøller, 185 Sukker-, 202 Te- og 87 Tapiocafabrikker. Der fandtes 160 Oliefabrikker, 28 Kapokrenserier og 31 Kaffebrænderier. Cementfabrikkernes Antal opgives til 22, og ikke mindre end 71 Fabrikker producerer Is, desuden findes Mineralvandsfabrikker, Maskinfabrikker m. m. — Vareomsætningen i 1926 opgives til 537501000 Gulden i Indførsel, 749721000 Gulden i Udførsel (1925: 530972000 og 1368146000 Gulden), hertil kommer J.'s Andel i Nederlandenes Regeringshandel paa hele Ostindien, denne beløber sig dog i alt kun til 29057000 Gulden i Import og 18490000 Gulden i Eksport. De vigtigste Udførselsartikler var Sukker 361,6 Millioner Gulden, Kautsjuk 112,2 Millioner, Te 79,3 Millioner, Tin 53,6 Millioner, Kaffe 30,3 Millioner, Plantefibre 27,1 Millioner, Tobak 22,9 Millioner Tapioça 21,4 Millioner, Huder 14,2 Millioner, Kinabark og Kinin 14,2 Millioner, Planteolier 8,8 Millioner og Peber 8,1 Millioner Gulden. — J.'s og Maduras Havne blev i 1925 anløbet af 2181 Skibe paa 186404 Netto R. T. — I 1927 fandtes paa J. og Madura 5450 km Jernbane; Telegraflinierne havde en Traadlængde af 23048 km, og der fandtes en traadløs Storstation og to Kyststationer. — J. har i de senere Aar været Skueplads for alvorlige Opstande fra den indfødte Befolknings Side, hovedsagelig som Følge af bolsjevistisk Agitation. Oprørene er dog blevet kraftigt undertrykt. (Ny Litt.: Neerlands-Indie under Redaktion af Professor Stibbe [1929]; Handbook of the Netherlands East Indies [1930]; Regeeringsalmanak voor Nederlandsch Indie [Sidste Udgave 1930]; Lekkerkerker, India jonge kracht, en økonomisk Stats-Aarbog [1926] ved 2 Suppl. [1927 og 1929]). W. P. Javadi Mills, se Madras. Java-Kardemomme, se Amomum. Javaneserabe, se (ogsaa) Macacus. * Java-Pikul, Vægt hollandsk indisk = 136 engelsk lbs. Javea, (1921) 6072 Indb. Jaworów, (1928) 10299 Indb. Jaxt, d. s. s. Jagst. Jazdkard, d. s. s. Jezdegerd. Jeanette, (1920) 10627 Indb. Jeanneret, Charles Edouard, se Le Corbusier (Suppl.). * Jeans [dзi.nz], James Hopwood, engelsk Matematiker, f. 11. Septbr 1877, studerede ved Trinity College, Cambridge. Var en Tid Professor i Matematik ved Universitetet i Princeton, N. J., senere Professor i samme Fag ved Universitetet i Cambridge, nu Sekretær i Royal Society, London. J. har bl. a. skrevet Dynamical Theory of Gases (Cambridge 1904), Theoretical Mechanics (Boston 1907) og Mathematical Theory of Electricity and Magnetism (New York 1908), Astronomy and Cosmogony (Cambridge 1928) og er kendt gennem sine Arbejder over Straalingsteorien. I de senere Aar har J. næsten udelukkende beskæftiget sig med kosmogoniske Spørgsmaal og har herom offentliggjort talrige Afhandlinger, hovedsagelig i engelske videnskabelige Tidsskrifter. J. har saaledes opstillet en Teori om Dobbeltstjerners Opstaaen af en roterende sammentrykkelig, inhomogen Masse, der først antager en Form, som ligner en affladet Rotationsellipsoide, denne bliver atter ustabil, naar den naar en bestemt Affladning, og antager en Figur, der ligner en treakset Ellipsoide, som atter gaar over til Pæreform, og efterhaanden bliver Indsnøringen saa stor, at Massen deler sig i to. Ogsaa for hele Stjernesystemets Opstaaen har J. opstillet en Teori; han tænker sig, at vort System til at begynde med dannede en roterende Luftmasse