Jarrow, (1927) 34750 Indb. Jarvis, se Manihiki-Øer. Jarvis, se Fanning-Øer. Jasgad, d. s. s. Josgad. Jashiro Shima, se Japan, S. 806. Jasi, d. s. s. Jassy. Jasin, se Kafiristan. Jaslo, (1928) 10391 Indb. Jassy, (1925) 76000 Indb. Jastrow, (1927) 5538 Indb. Jász Berény, (1920) 31971 Indb. Jasz-Nagy-Kun-Szolnok, se Csongrád. Játiva, (1921) 14148 Indb. Jatulian, se (ogsaa) proterozoiske Gruppe. Jauer, (1927) 12191 Indb. Jaune acide, se Solidgult. Jaune brillant, se Kadmiumsulfid. Jaune d'or, se Manchestergult. Jaune soleil, d. s. s. Solgult. Java, 36403833 Indb. pr. 31. Decbr 1925. Befolkningens Fordeling paa de enkelte Residentier fremgaar af følgende Tabel: <table> <td c>Residentier<td c>Areal i<br>km²<td c>Befolkning<td c>pr.<br>km² <td>Bantam<td r>7913<td r>909489<td r>114,9 <td>Batavia 1)<td r>2995<td r>1223809<td r>408,6 <td>Buitenzorg 1)<td r>3741<td r>894090<td r>239,0 <td>Kravang 1)<td r>4968<td r>774276<td r>155,9 <td>Cheribon 2)<td r>2247<td r>998865<td r>444,5 <td>Indramaju 2)<td r>3358<td r>799370<td r>238,0 <td>West Priangan 3)<td r>7823<td r>983632<td r>112,0 <td>Midden Priangan 3)<td r>4832<td r>1298025<td r>268,7 <td>Oost Priangan 3)<td r>8760<td r>1731365<td r>197,6 <td>Provinsen Vest Java (Pasundan)<td r>46637<td r>9612921<td r>206,1 <td>Pekalongan<td r>5669<td r>2399419<td r>423,3 <td>Semarang<td r>8348<td r>2786921<td r>333,8 <td>Rembang<td r>7288<td r>1702437<td r>230,8 <td>Banjumas<td r>5588<td r>1844581<td r>330,1 <td>Kedu<td r>5494<td r>2447712<td r>445,5 <td>Jogjakarta<td r>3146<td r>1398494<td r>444,5 <td>Surakarta<td r>6040<td r>2257177<td r>372,0 <td>Madium<td r>5885<td r>1689701<td r>287,0 <td>Provinsen Midt Java<td r>47458<td r>16526442<td r>348,2 <td>Surabaja<td r>5874<td r>2555596<td r>435,1 <td>Madura<td r>5474<td r>1789095<td r>326,8 <td>Kediri<td r>7119<td r>2153696<td r>302,5 <td>Pasuruan<td r>8800<td r>2231832<td r>253,6 <td>Besuki<td r>10080<td r>1534251<td r>152,8 <td>Provinsen Øst Java<td r>37347<td r>10264470<td r>274,9 <td r>I alt<td r>131442<td r>36403833<td r>275,5 </table> De med 1) mærkede Residentier dannede før tilsammen Residentie Batavia, de med 2) mærkede Cheribon og de med 3) mærkede Preanger. Af Befolkningen var 176806 Europæere og heraf 94 % Nederlændere. Antallet af Kinesere var 384218; af Arabere fandtes 27806, desuden fandtes 3237 andre orientalske Folk. Den indfødte Befolkning (35745089) fordeler sig med følgende Tal paa de tre store Nationer: Sundaneserne 7559150, Javaneserne 22866277 og Madureserne 3608703, Resten c. 1,3 Million falder paa en Række forskellige mindre Stammer. — Oplysningen staar stadigt lavt, af Børn i skolepligtig Alder søger kun 14,2 % af Drengene og 2,3 % af Pigerne Skolerne. De lavere Skoler søgtes (1925) af 211822 Drenge og 35691 Piger, medens Folkeskolerne søgtes af 490393 Drenge og 71452 Piger. Af hele den indfødte Befolkning kunde kun 5,07 % af Mændene og 0,5 % af Kvinderne læse og skrive. For Kineserne derimod var Forholdet 42,0 % og 7,7 %. — Agerbrug er det vigtigste Erhverv. Om det dyrkede Areal opgives for 1925 følgende. De Indfødtes Agerbrug optager et Areal paa 10083151 Bouws (7155497 ha), hvoraf noget over Halvdelen kunstvandes. De Hvides Plantager optager 793959 Bouws eller 563433 Hektar. Paa de Indfødtes Marker dyrkes overvejende Ris, Majs og Maniok. Af Risarealet indtog de Sorter, der behøver Kunstvanding, paa J. et Areal af 4100738 Bouws, paa Madura 93338 Bouws, eller i alt 2910086 Hektarer. Bjergrisen og andre Sorter, der ikke vandes, indtog kun henholdsvis 542101 Bouws og 15264 Bouws, eller i alt Hektarer 384703. Med Majs dyrkedes paa J. 2252125 Bouws, paa Madura 435712 Bouws, i alt 1598216 Hektarer; Maniok optog henholdsvis 1034036 Bouws og 122389 Bouws eller 773801 ha; desuden dyrkes Jordnødder og Soyabønner, det sidste dog ikke paa Madura, og Batater henholdsvis 148347 og 209034 Bouws eller 28658 ha. Det samlede Udbytte af de Indfødtes Agerbrug opgives til 60,6 Millioner Centner. I 1928 fandtes i alt 6351503 Grundejere med 2755998 ha vandet (Savah) og 3698335 ha uvandet (Oroge) Jord. Kun i 11073 Tilfælde træffes Dessa, Landsbyfællesskab (1882: 23627), og der findes endda Overgangsformer, hvor visse Parceller kan sælges uden Landsbyens Afgørelse. Naturalieskatten er ophævet; de Indfødte betaler Indkomst-, Grund- og fra 1920 ogsaa Person-skat og alt i Penge. Ogsaa det tvungne Arbejde »heerendinsten« er ophævet paa J.; i de øvrige nederlandske Besiddelser kan det fordres ved Anlæg af Veje. Ligeledes er der givet Love for Kvinders og Børns Anvendelse paa Plantager og i Industrien. Regeringen øver ogsaa Kontrol med de indfødte Plantage- og Industriarbejdere. — Det totale Plantageareal var i 1928 1198559 ha, heraf 677552 ha under Kultur. Regeringen ejer ikke mere Kaffe- og Sukkerplantager paa J., ligesom tvungen Dyrkning af Kulturplanter er ophørt (sidst Kaffe i 1915). Under Regeringen staar endnu Kautsjukplantager (hørende under 's Lands Cautchoucbedryf), 1590 ha, hvoraf 1206 ha under Kultur (1929), Kokospalmeplantager 961 ha 1832 ha under Kultur, nogle »Pinus«-Plantninger i Babq (Atjeh) til Udvinding af Terpentin og Harpiks, og i Tjunjiroean (Pengalengan) 896 ha Kina og 432 ha Teplantager; desuden findes mindre Koka- og Ficusplantager. Derimod har Regeringen efterhaanden bortforpagtet Plantagearealer til private Selskaber og Enkeltpersoner. For disse Regeringskoncessioner