Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeritza, Marie - Jerken, Erik Johan - Jerlev - Jern - Jernalderen - Jernbaneadministration - Jernbanebevægelse - Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
* Jeritza, Marie, østerrigsk
Operasangerinde, f. 6. Oktbr 1887 i Brünn, begyndte sin
Kunstnerbane som Operettesangerinde i
München. 1912 ansattes hun ved Hof-Operaen i
Wien, hvorfra hendes Berømmelse udgik
gennem Gæstespil i Europa og Amerika. J.’s
Sopran udmærker sig hverken ved Størrelse
eller synderlig Skønhed, men udnyttes til det
yderste ved en fuldendt Teknik. Det er ved sin
dramatisk-musikalske Evne og sit særprægede
Ydre, at J. har vundet Ry som en af Nutidens
mest raffinerede Operakunstnerinder. I
Sæsonen 1927—28 optraadte hun under stor
Tilslutning paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn, bl.
a. i »Tosca« og »Carmen«.
R. N.
* Jerken, Erik Johan, svensk Maler og
Grafiker, f. 17. Juni 1898 i Stockholm, har bl. a.
malet Portrætter, et Alterbillede til
Högalidskirken i Stockholm og forskellige dekorative
Arbejder for Stadshuset, sammesteds; han har
udgivet grafiske Blade i Rødkridt, Sølvstift
m. v.
A. Hk.
Jerlev Herred havde 1925 5577 Indb. (1921:
5422). Det hører under 45. Retskreds med
Tingsted i Kolding og under 34. Politikreds
(Kolding) for Egtved og Ødsted Sogne; samt under
46. Retskreds med Tingsted i Vejle og under
35. Politikreds (Vejle) for Højen og J. Sogne.
M. S.
Jern. Rettelse, S. 895, Sp. 2, L. 12 f. o.:
J. læs: J. J.
Jernalderen. Rettelse, S. 903, Sp. 2: L.
19—22 er ombyttede. Tekstens Følgerække skal være
L. 21, 22, 19, 20.
Jernbaneadministration. I Henhold til Lov
Nr. 40 af 25. Febr 1925 om Styrelsen af
Statsbanerne styres de danske Statsbaner
med tilhørende Søforbindelser af en
Generaldirektør, der har den øverste Ledelse saavel af
Banernes Drift som af Forberedelsen og
Gennemførelsen af nye Statsbaneanlæg.
Generaldirektøren staar som Departementschef
umiddelbart under Ministeren for offentlige Arbejder.
Ministeren kan forelægge principielle
Statsbanerne vedrørende Spørgsmaal for et
Jernbaneraad, bestaaende af 17 Medlemmer, 7 valgt
efter Forholdstalsvalgmaaden af hvert af
Rigsdagens Ting og 3 valgt af Ministeren. Raadets
Formand beskikkes af Ministeren.
Generaldirektøren har til Medhjælp 5 Afdelingschefer, der
bistaas af Kontorchefer, Teknikere og øvrigt
fornødent Personale, nemlig foruden de i
Hovedartiklen nævnte 4 tillige Chefen for
Personaleafdelingen med 1 Personelkontor.
Trafikafdelingen er nu samlet i 1 Trafikkontor.
Til Bistand for Generaldirektøren ved Indkøb
og lignende Sager af merkantil Karakter er
antaget en Kommitteret i Handelssager, hvis
Vederlag er fastsat paa Finansloven.
I Norge administreres Statsbanerne af et
»Hovedstyre«, som har Sæde i Oslo og sorterer
under Departementet for offentlige Arbejder.
Hovedstyret bestaar af Generaldirektøren med
4 bistaaende Direktører, hvortil kommer 5
Medlemmer, som vælges af Stortinget for et
Tidsrum af 3 Aar, samt et Medlem, som
repræsenterer Banernes faste Personale og vælges
af dette for 1 Aar ad Gangen.
W. Herschend.
Jernbanebevægelse, se Hurtigpresse,
S. 894.
Jernbaner. Efter Verdenskrigen gik J.
trykkede Tider i Møde. De dannede efter
Udviklingen i det 19. Aarh. en betydende Faktor
i Samfærdselens Mekanik, saaledes endogsaa at
Havet, der fra Oldtiden udgjorde et forenende
Element, nu kunde siges at adskille. Heri
forandredes intet i de første Tiaar af det 20.
Aarhundrede, tværtimod blev flere isolerede
Baneomraader knyttet sammen med Hovednettet og
nye Storruter anlagt. Endnu under
Verdenskrigen i 1914—18 var Bevægelsen fremadgaaende.
De mægtige Soldatertransporter, de omfattende
Tilførsler til Hærene og endelig Afspærringerne
til Søs skabte en overvældende Trafik, og
paabegyndte Baneanlæg af militær Betydning blev
fremmet med kraftig Vilje. Men i de første
Fredsaar kom en brat Tilbagegang; Mængden
af Gods og Rejsende svandt betænkeligt ind, og
de fleste J. fik økonomiske Vanskeligheder.
Lønningsudgifterne var steget uforholdsmæssigt
under Krigen, baade ved Lønforhøjelser og ved
den afkortede Arbejdstid, og Personalet forøget,
saa at det nu blev overtalligt. Hertil kom, at
Sporet og det rullende Materiel i de
krigsførende Lande var væsentligt forringet ved
utilstrækkelig Vedligeholdelse og først med store
Bekostninger vilde kunne bringes i
tilfredsstillende Stand. Og endelig fik J. farlige
Konkurrenter i det stedse voksende Antal Automobiler,
der havde den store Fordel at følge Vej og
Gade og tog en væsentlig Part af den
indskrænkede Trafikmængde. I flere Lande gjorde
de vanskelige Forhold en Reorganisation
nødvendig, og de første Fredsaar er kendetegnet
ved en Række store Banesammenslutninger,
hvis Grundlag er Erfaringerne fra Enhedsstyret
under Krigen. Samtidig forelaa Kravet om en
Genoptagelse af de gennemgaaende
Forbindelser i den internationale Trafik og om en
Ordning af Overgangen ved de nye Grænser. Disse
var blevet fastsat uden synderligt Hensyn til
det bestaaende Banenet, og Anlæg af nye
Overgangsstationer var derfor ofte en
Nødvendighed. Løsningen af de forskellige
herhenhørende Opgaver har krævet Tid og Arbejde, og
først langsomt naar den europæiske Stortrafik
de samme gode Vilkaar som i Aarene før Krigen.
Endelig er ogsaa Spørgsmaalet om J.’s
Elektrificering kommet stærkere frem. Erfaringerne fra
Krigen og nationaløkonomiske Hensyn har i
flere Lande fremkaldt et Ønske om at blive
uafhængig af de udenlandske Kultilførsler og at
drage Nytte af den hjemlige Vandkraft.
Schweiz, Italien og Sverige er her mellem de
første. I det følgende er Udviklingen i enkelte
Lande fremstillet som et Billede paa Helheden.
Europa.
England. Straks ved Krigens Udbrud den
4. August 1914 overtog Staten de engelske og
skotske Baner, hvis Ledelse blev overdraget til
et staaende Udvalg, The Railway Executive
Committee, under Handelsministerens Forsæde.
Det økonomiske Mellemværende ordnedes
midlertidigt ved, at Staten garanterede Selskaberne
deres Udbytte, men da Krigen trak i Langdrag,
opstod efterhaanden et meget indviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
