* Jeritza, Marie, østerrigsk Operasangerinde, f. 6. Oktbr 1887 i Brünn, begyndte sin Kunstnerbane som Operettesangerinde i München. 1912 ansattes hun ved Hof-Operaen i Wien, hvorfra hendes Berømmelse udgik gennem Gæstespil i Europa og Amerika. J.'s Sopran udmærker sig hverken ved Størrelse eller synderlig Skønhed, men udnyttes til det yderste ved en fuldendt Teknik. Det er ved sin dramatisk-musikalske Evne og sit særprægede Ydre, at J. har vundet Ry som en af Nutidens mest raffinerede Operakunstnerinder. I Sæsonen 1927—28 optraadte hun under stor Tilslutning paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn, bl. a. i »Tosca« og »Carmen«. R. N. * Jerken, Erik Johan, svensk Maler og Grafiker, f. 17. Juni 1898 i Stockholm, har bl. a. malet Portrætter, et Alterbillede til Högalidskirken i Stockholm og forskellige dekorative Arbejder for Stadshuset, sammesteds; han har udgivet grafiske Blade i Rødkridt, Sølvstift m. v. A. Hk. Jerlev Herred havde 1925 5577 Indb. (1921: 5422). Det hører under 45. Retskreds med Tingsted i Kolding og under 34. Politikreds (Kolding) for Egtved og Ødsted Sogne; samt under 46. Retskreds med Tingsted i Vejle og under 35. Politikreds (Vejle) for Højen og J. Sogne. M. S. Jern. Rettelse, S. 895, Sp. 2, L. 12 f. o.: J. læs: J. J. Jernalderen. Rettelse, S. 903, Sp. 2: L. 19—22 er ombyttede. Tekstens Følgerække skal være L. 21, 22, 19, 20. Jernbaneadministration. I Henhold til Lov Nr. 40 af 25. Febr 1925 om Styrelsen af Statsbanerne styres de danske Statsbaner med tilhørende Søforbindelser af en Generaldirektør, der har den øverste Ledelse saavel af Banernes Drift som af Forberedelsen og Gennemførelsen af nye Statsbaneanlæg. Generaldirektøren staar som Departementschef umiddelbart under Ministeren for offentlige Arbejder. Ministeren kan forelægge principielle Statsbanerne vedrørende Spørgsmaal for et Jernbaneraad, bestaaende af 17 Medlemmer, 7 valgt efter Forholdstalsvalgmaaden af hvert af Rigsdagens Ting og 3 valgt af Ministeren. Raadets Formand beskikkes af Ministeren. Generaldirektøren har til Medhjælp 5 Afdelingschefer, der bistaas af Kontorchefer, Teknikere og øvrigt fornødent Personale, nemlig foruden de i Hovedartiklen nævnte 4 tillige Chefen for Personaleafdelingen med 1 Personelkontor. Trafikafdelingen er nu samlet i 1 Trafikkontor. Til Bistand for Generaldirektøren ved Indkøb og lignende Sager af merkantil Karakter er antaget en Kommitteret i Handelssager, hvis Vederlag er fastsat paa Finansloven. I Norge administreres Statsbanerne af et »Hovedstyre«, som har Sæde i Oslo og sorterer under Departementet for offentlige Arbejder. Hovedstyret bestaar af Generaldirektøren med 4 bistaaende Direktører, hvortil kommer 5 Medlemmer, som vælges af Stortinget for et Tidsrum af 3 Aar, samt et Medlem, som repræsenterer Banernes faste Personale og vælges af dette for 1 Aar ad Gangen. W. Herschend. Jernbanebevægelse, se Hurtigpresse, S. 894. Jernbaner. Efter Verdenskrigen gik J. trykkede Tider i Møde. De dannede efter Udviklingen i det 19. Aarh. en betydende Faktor i Samfærdselens Mekanik, saaledes endogsaa at Havet, der fra Oldtiden udgjorde et forenende Element, nu kunde siges at adskille. Heri forandredes intet i de første Tiaar af det 20. Aarhundrede, tværtimod blev flere isolerede Baneomraader knyttet sammen med Hovednettet og nye Storruter anlagt. Endnu under Verdenskrigen i 1914—18 var Bevægelsen fremadgaaende. De mægtige Soldatertransporter, de omfattende Tilførsler til Hærene og endelig Afspærringerne til Søs skabte en overvældende Trafik, og paabegyndte Baneanlæg af militær Betydning blev fremmet med kraftig Vilje. Men i de første Fredsaar kom en brat Tilbagegang; Mængden af Gods og Rejsende svandt betænkeligt ind, og de fleste J. fik økonomiske Vanskeligheder. Lønningsudgifterne var steget uforholdsmæssigt under Krigen, baade ved Lønforhøjelser og ved den afkortede Arbejdstid, og Personalet forøget, saa at det nu blev overtalligt. Hertil kom, at Sporet og det rullende Materiel i de krigsførende Lande var væsentligt forringet ved utilstrækkelig Vedligeholdelse og først med store Bekostninger vilde kunne bringes i tilfredsstillende Stand. Og endelig fik J. farlige Konkurrenter i det stedse voksende Antal Automobiler, der havde den store Fordel at følge Vej og Gade og tog en væsentlig Part af den indskrænkede Trafikmængde. I flere Lande gjorde de vanskelige Forhold en Reorganisation nødvendig, og de første Fredsaar er kendetegnet ved en Række store Banesammenslutninger, hvis Grundlag er Erfaringerne fra Enhedsstyret under Krigen. Samtidig forelaa Kravet om en Genoptagelse af de gennemgaaende Forbindelser i den internationale Trafik og om en Ordning af Overgangen ved de nye Grænser. Disse var blevet fastsat uden synderligt Hensyn til det bestaaende Banenet, og Anlæg af nye Overgangsstationer var derfor ofte en Nødvendighed. Løsningen af de forskellige herhenhørende Opgaver har krævet Tid og Arbejde, og først langsomt naar den europæiske Stortrafik de samme gode Vilkaar som i Aarene før Krigen. Endelig er ogsaa Spørgsmaalet om J.'s Elektrificering kommet stærkere frem. Erfaringerne fra Krigen og nationaløkonomiske Hensyn har i flere Lande fremkaldt et Ønske om at blive uafhængig af de udenlandske Kultilførsler og at drage Nytte af den hjemlige Vandkraft. Schweiz, Italien og Sverige er her mellem de første. I det følgende er Udviklingen i enkelte Lande fremstillet som et Billede paa Helheden. Europa. England. Straks ved Krigens Udbrud den 4. August 1914 overtog Staten de engelske og skotske Baner, hvis Ledelse blev overdraget til et staaende Udvalg, The Railway Executive Committee, under Handelsministerens Forsæde. Det økonomiske Mellemværende ordnedes midlertidigt ved, at Staten garanterede Selskaberne deres Udbytte, men da Krigen trak i Langdrag, opstod efterhaanden et meget indviklet