Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemregnskab, der afgjordes i 1923 ved Forlig
mellem Parterne. Det fælles Styre medførte
umaadelige Fordele, da Togene nu kunde
gennemføres uden Hensyn til Banegrænser og den
gennemgaaende Trafik samles paa visse
Hovedlinier uafhængigt af Konkurrencen.
Erkendelsen heraf gjorde, at man efter Krigen ikke
kunde vende tilbage til den gamle Ordning, der
hverken var tilfredsstillende økonomisk eller
trafikalt, og det saa meget mindre som J.’s
Økonomi forværredes bl. a. ved de stigende
Lønninger og krævede særlige Hensyn. En
nærliggende Udvej var det at lade J. endelig overtage
af Staten, og Tanken herom fandt ivrig Støtte
i Arbejderkredse, men mødte afgjort Modstand
hos Industriens Mænd. Bestemmende blev det
imidlertid, at Overtagelsen ikke vilde kunne
bæres af den anstrengte Statskasse, og
Regeringen henvistes saaledes til at søge den
forønskede Baneenhed opnaaet paa anden Maade.
I 1919 oprettedes foreløbig et Trafikministerium
til at udarbejde Forslag til den endelige
Ordning og til paa Statens Vegne at føre Tilsyn
med Banerne, og dette opløste The Railway
Executiue Committee — fra Begyndelsen af 1920
— saaledes at Selskaberne selv overtog
Ansvaret for Driften. Derpaa fremsatte Regeringen i
1920 Forslag om en tvungen Sammenslutning af
de mange J. til fire store Banegrupper med
privat Ledelse under statslig Kontrol.
Lovforslaget var forberedt ved Forhandlinger med
Selskaberne og vedtoges samme Aar med
Benævnelsen Railway Act. Ordningen skulde
gennemføres til 1923, men Selskaberne kunde selv enes
om Betingelserne for de forlangte
Sammenslutninger. Dette lykkedes i Hovedsagen, og de
engelske Baner samledes herved i fire geografiske
Grupper, en sydlig og en vestlig, en nordvestlig
og en østlig, hvoraf de sidste to medtager de
skotske J.
De irske Banestrækninger overtoges først af
Staten den 1. Jan. 1916, men gennemgik samme
Udvikling som de engelske og skotske og
naaede til samme Krise. Den politiske Uro
vanskeliggjorde Forholdene, og da den Irske
Fristat oprettedes i 1920 med Udskillelse af
Ulster som et engelsk Omraade, blev en fælles
Ordning for Øen uigennemførlig. I den sydlige
Fristat ønskede man en Banesammenslutning
efter engelsk Forbillede; i 1924 vedtoges en Lov
herom, og Aaret efter samledes alle
Baneselskaber i et fælles Foretagende, Amalgamated
Company, der omfatter hele Staten. I det
selvstændige Ulster har man derimod foretrukket et
ordnet Samarbejde mellem mere eller mindre
selvstændige Baneselskaber.
Belgien og Luxembourg. Ved den
tyske Besættelse af Belgien under
Verdenskrigen blev de belgiske Baner underlagt den tyske
Hærledelse, der oprettede en militær
Jernbane-Generaldirektion i Bruxelles. Denne
Tilstand varede i Hovedsagen til 1918, idet den
sidste Halvdel af det besatte Omraade først
rømmedes efter Vaabenstilstanden, og derefter
kom Strækningerne atter under belgisk Styre.
Banenettet tilhører næsten udelukkende Staten,
og Statsbanerne begyndte straks med store
Underskud, der paa een Gang skyldtes de
vanskelige Tider og Genrejsningsarbejdet efter Krigen.
Allerede i 1919 fremkom derfor Ønske om en
ændret Administration, og i 1922 fremsatte
Regeringen Forslag om at gøre Statsbanerne til et
selvstændigt økonomisk Foretagende. Forslaget
indeholdt Forbehold, der sikrede Staten en
Indflydelse, og var derfor vel dristigt, men ikke
vidtgaaende nok. Imidlertid vedtoges det ikke, og
foreløbig har man indskrænket sig til at
muliggøre en sundere Økonomi for de statslige
Erhvervsinstitutioner — Jernbaner, Post, Telegraf,
Telefon, Havne m. m. — ved at opføre deres
samlede Indtægter og Udgifter særskilt i et
Bilag til Statsregnskabet.
Med Luxembourg har Belgien i 1921 oprettet
en økonomisk Overenskomst, der bl. a. ophæver
Toldgrænsen mellem Staterne og tilsigter en
Forening af de to Banenet.
Holland. Ved Omordningen i 1890 blev
det hollandske Banenet delt imellem
Statsbanedriftsselskabet og Det
hollandske Baneselskab samt to mindre
Selskaber med betydende Linier men med
tilsammen kun 200 km Strækning. Tilkomne nye
Banelinier er herefter stadig henlagt under de
store Selskaber, saaledes at det oprindelige
Grundlag er blevet bevaret. Hensigten har
været at skabe Samling i Banenettet og desuagtet
at opretholde en nyttig Konkurrence.
Ordningen var en Forbedring, og i det hele og store
har den virket tilfredsstillende, men med den
voksende Toggang og det tættere Linienet blev
den tilstræbte Enhed mindre fyldestgørende,
medens Konkurrencen baade bragte
Selskaberne Tab og skabte Vanskeligheder i
Overgangstrafiken. Heraf opstod Ønsker om en ny
Regulering, og i 1908—11 arbejdede en Kommission
paa at finde en Løsning. Her var Planer
fremme om en Overgang til Statsdrift, og der var
andre Planer om at samle Banerne i et enkelt
Selskab. De første passede daarligt med de
gængse Anskuelser, og de sidste fik vel Flertal
i Kommissionen, men Gennemførelsen blev
opgivet af Hensyn til Bekostningen.
Verdenskrigens Vanskeligheder bragte imidlertid
Selskaberne selv til at søge en Ordning, og tre af
Banerne dannede i 1917 en Sammenslutning, hvori
den fjerde derefter optoges i 1919. Herefter
bestaar der et økonomisk Fællesskab mellem de
fire Selskaber.
Statsbanedriftsselskabet driver de mindre Selskabers Linier og
afregner med disse Selskaber efter bestemte
Regler, og med Det hollandske
Baneselskab har det en fælles Kasse — for Indtægter
og Udgifter — og deler Overskudet i et
fastsat Forhold, svarende til Selskabernes
Kapitalværdi. Et omfattende Mellemregnskab er
herved faldet bort, og Toggangen lader sig
ordne uden Konkurrencehensyn efter Trafikens
Fordringer.
En af Krigen foranlediget militær
Beslaglæggelse af Banerne ophævedes fra Januar 1920.
Frankrig. Straks ved Mobiliseringen blev
Ledelsen af de franske J. overtaget af militære
Embedsmænd, og da Krigen trak ud, skete blot
den Forandring, at Banerne udenfor
Kampbæltet blev henlagt under det civile Ministerium
for offentlige Arbejder. Efter Vaabenstilstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
