Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkestyre afløstes af en Raadsregering og denne
efterfulgtes af en rumænsk Besættelse, foregik
en hurtig Ødelæggelse. Ved Nationalregeringens
Dannelse i Aug. 1919 indlededes en
Tilbagevenden til mere ordnede Tilstande, og i Marts 1920
trak de rumænske Tropper sig omsider bort,
hvorefter de ungarnske Myndigheder tog
Banenettet i Besiddelse. Den indenlandske Trafik
var imidlertid hensygnet, Gennemgangstrafikken
var afbrudt, Banerne var berøvet deres bedste
Materiel, og kostbare Anlæg var ødelagt.
Vanskelighederne forøgedes ved de haarde
Betingelser for Freden i Trianon den 4. Juni 1920,
hvorved Rigets Størrelse blev indskrænket til
en Trediedel, Ungarn mistede ikke blot 60 %
af sin Banelængde, men de nye Grænser, der
var fastsat uden trafikale Hensyn, delte
Banelinierne i vilkaarlige Afsnit og nødvendiggjorde
Oprettelsen af halvtredsindstyve
Omgangsstationer. J.’s daarlige Tilstand og Tabene i de
første Fredsaar førte til Planer om at lade
Driften overgaa til et privat Selskab, men et i
1920 foreliggende Tilbud tilfredsstillede saa
lidet, at Tanken atter blev opgivet. En Bedring
er senere fremskaffet ved en gennemført
Økonomi — bl. a. en Indskrænkning af Personalet
— og ved Trafikoverenskomster med de
tilstødende Lande.
Rusland. Under Mobiliseringen ved
Begyndelsen af Verdenskrigen løste det russiske
Jernbanevæsen sine Opgaver tilfredsstillende, og
selv da Halvdelen af Banenettet var gaaet tabt
som Følge af Centralmagternes Fremtrængen,
gjorde det endnu Fyldest. Men i 1916 begyndte
en Tilbagegang, da store Landsdele rømmedes
for at overgives til Fjenderne, og de
forhaandenværende Godsvogne Uger og Maaneder
igennem var beslaglagt af Flygtninger, der ikke
havde andet Opholdssted. Den borgerlige
Revolution i Begyndelsen af 1917 bragte en
kortvarig Bedring, men denne efterfulgtes af en
rivende Tilbagegang, og ved Aarets Slutning
bragte den flygtende Hær en fuldstændig
Forstyrrelse. I de følgende Aar rasede
Borgerkrigen, og da denne Tilstand ophørte i 1920, stod
man overfor den Opgave at genrejse et ødelagt
Jernbanevæsen. Den almindelige Persontrafik
var efterhaanden indstillet og Rejseretten
forbeholdt de bolsjevikiske Embedsmænd.
Industrien kunde ikke faa tilført Raastoffer,
Bønderne ikke Saasæd, og Hungerdistrikter maatte
endogsaa undvære Levnedsmidler, selv om
Forraad fandtes indenfor Rigets Grænser. Enden
blev, at man maatte beslutte sig til kun at holde
de vigtigste Hovedlinier i Drift — navnlig
Forbindelserne mod Vest og den sibiriske
Hovedbane — og indstille Trafikken paa en Trediedel
af Banenettet. Hermed syntes dog ogsaa
Dybdepunktet at være naaet, men selv om meget er
gjort for at forbedre Tilstanden, er det russiske
Jernbanevæsen endnu meget tilbage. Et Maal
for det Arbejde, der udføres, er indeholdt i
følgende Tal. Under Krigen og Revolutionen
ødelagdes i alt 4497 Broer med en samlet Længde
paa 97314 m. Til 1. Oktbr 1924 var heraf
gen-opbygget 2476 Broer med tilsammen 59760 m og
fremstillet midlertidige Overføringer ved 1982
Broer paa sammenlagt 33058 m, medens 39
Broer med 4495 m Spand endnu laa i Ruiner.
Ved en Forordning af 18. Juli 1918 er de
private Baner overtaget af Staten, og det samlede
Jernbanenet er derefter styret af denne.
Amerika.
De Forenede Stater. Da De
Forenede Stater i Apr. 1917 erklærede Tyskland
Krig, var J. daarligt forberedte. Ved de
militære Transporter stilledes der større Fordringer,
end de kunde fyldestgøre, Trafikken afvikledes
tungt, Finanserne forværredes, og der opstod
herved hurtigt uholdbare Tilstande. Præsident
Wilson, som af Hensyn til Krigsforholdene
havde udvidet Myndighed, lod som Følge heraf
Staterne overtage Driften og gennemførte dette
med blot 2 Dages Varsel den 28. Decbr 1917.
Ved en følgende Lov tildeltes der Selskaberne et
Vederlag, svarende til deres Nettoindtægt i de
foregaaende Fredsaar, og det bestemtes
samtidig, at 21 Maaneder efter Fredsslutningen
skulde J. være tilbagegivet deres Ejere. Det
fælles Styre frembød umiskendelige Fordele,
navnlig at Togene gennemførtes uden Hensyn til
Ejendomsgrænser, men Tiden var saa kort, og
Vanskelighederne saa store, at man ikke naaede
til tilfredsstillende Forhold. Under den nye
Ledelse forøgedes Udgifterne voldsomt, hvad der
forrykkede Grundlaget for J.’s Økonomi, og
Fragterne blev forhøjede med omkring 25 %.
Tilbagegivningen skete den 1. Marts 1920, efter Budskab
fra Præsidenten, og Staterne ydede Selskaberne
en Garanti for Udbyttet i det følgende Halvaar.
En ligefrem Tilbagevenden til Tilstanden før
Krigen var dog ikke mulig, og lige inden Selskaberne
atter overtog Driften, fremkom derfor en Lov,
den saakaldte Transportation Act, der har
Henblik paa dette. Lovens ene Afsnit fremtræder
som et Tillæg til den oprindelige Trafiklov —
Interstate Commerce Act — af 1887, og
fastlægger Retningslinierne for den fremtidige Udvikling.
Loven af 1887 havde til Hovedhensigt at
forhindre pools i at udnytte Fragtmarkedet, og
Staternes Trafikkommission — Interstate
Commerce Commission — havde stadig modsat sig
Dannelsen af Banesammenslutninger med
økonomisk Formaal. Forholdene havde imidlertid
forandret sig betydeligt, da Staterne nu i
Hovedsagen — efter de vigtige Lovtillæg af 1906
og 1910 — var Herre over Tarifferne, og under
Krigens Anspændelse voksede Forstaaelsen af
Fællesskabets Betydning for en økonomisk
Drift. Med Loven af 1920 foregik derfor et
Omslag i Staternes Politik. Loven tilsigter
ligefrem en Gruppeordning i Banenettet og
overdrager Kommissionen at udarbejde en Plan for
en Sammenlægning af Linierne. Efter
Kommissionens Forslag, der Aaret efter fremlagdes til
offentlig Kritik, tænkes der nu dannet 19
Banegrupper med Udgangspunkt og Endepunkt ved
de store Byer og — om muligt — en
Hovedlinie ført igennem til disse. De første
Gruppedannelser foregik faa Aar senere, men
Planernes endelige Gennemførelse ligger ude i
Fremtiden. — Samtidig fastsatte Loven, at
Baneselskabernes Overskud ikke maa udgøre mere
end en vis Procent af J.’s Værdi, og gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
