Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besættelse af Ruhromraadet, der saaledes skulde
tjene som Særpant for de Allierede. For at kunne
opnaa en Frigørelse af Landsdelen maatte
Tyskland stille et andet sikkert Pant, og under dette
Tryk tilbød det at give en Sikkerhed i
Rigsbanen. Tilbudet kom til Behandling i to
sagkyndige Udvalg, der foreslog Sagen ordnet ved
at omdanne Rigsbanen til et Aktieselskab med
en hypothekagtig Hæftelse til de Allierede paa
11 Milliarder Guldmark. Paa dette Grundlag
sluttedes en Overenskomst i London i Aug. 1924,
og i den tyske Rigsdag vedtoges derpaa en Lov
om det nye Rigsbaneselskab og samtidig
hermed en Lov, der ordnede Personalets Forhold.
Den 11. Oktbr 1924 gik Retten til at drive den
tyske Rigsbane over til det tyske
Rigsbaneselskab, og Forordningen af 12. Febr 1924 blev
samtidig sat ud af Kraft. Rigsbaneselskabets
Rettigheder modvejes af dets Forpligtelser
overfor en Kapital paa 26 Milliarder Guldmark,
nemlig 13 Milliarder Stamaktier, 2 Milliarder
Præferenceaktier og 11 Milliarder
Reparationsgældsbeviser. I Henhold til de sidste skal
Selskabet — fra det fjerde Aar — aarligt udrede
en Sum af 660 Millioner Guldmark som Afdrag
paa Gælden til de Allierede. Driftsretten
udløber med Aaret 1964, men det er dog herved
en Forudsætning, at Selskabet til den Tid har
indløst samtlige Reparationsgældsbeviser og
udeværende Præferenceaktier.
Rigsbaneselskabet fremtræder som en selvstændig Virksomhed,
men er som offentligt Foretagende underkastet
Regeringens Tilsyn og er i sin Tarifpolitik
delvis afhængig af denne. Den ledes af en
Direktion i Forbindelse med et Forvaltningsraad og
staar under Kontrol af en Jernbanekommissær,
der kan skride ind, saafremt
Reparationsbetalingerne ikke foregaar tilfredsstillende.
Det tyske Banenet blev beskaaret ved
Landafstaaelserne efter Krigen og er ved den polske
Korridor delt i to adskilte Dele.
Østrig. Ved Freden med de Allierede, der
sluttedes i St. Germain den 10. Septbr 1919,
blev den østrigske Stat formindsket til omkring
en Fjerdedel af sit Omfang og dens
Indbyggerantal til en Sjettedel af det tidligere.
Banenettet mistede bl. a. indbringende Strækninger i
Polen og Tschekkoslovakiet og berøvedes
Forbindelsen til det gamle Kejserdømmes
Havnestad Triest. Ved denne haarde Beskæring
nødvendiggjordes en vidtgaaende Forenkling af
Statsbanernes Styre, og det saa meget mere som
Trafikken gik foruroligende ned i Aarene efter
Verdenskrigen. Det tilbageværende Banenet har
imidlertid Muligheder for en sund Økonomi, da
Strækningerne baade fører en betydelig
Lokaltrafik og er et naturligt Gennemgangsled for
Trafikken mellem Vest- og Østeuropa og mellem
Norden og Adriaterhavet. Med Vedtagelsen af
Forfatningen den 1. Oktbr 1920 opstod det nye
Østrig — i Skikkelse af en Forbundsstat — og
dermed skabtes Grundlaget for den indre
Genopbygning. Aaret efter nedsatte Regeringen en
Sparekommission til at give Forslag til en
Omordning af Statsstyrelsen, og i det paafølgende
Aar tilkaldtes gennem Folkeforbundet en
international Finanskommission, der skulde paavise
Udveje for Balance i Statsregnskabet, og som
fremlagde sin Plan i det saakaldte
Genferprogram af 4. Oktbr 1922. Begge disse
Kommissioner beskæftigede sig med
Statsbanespørgsmaalet og foreslog at adskille Banernes
Økonomi fra Statens, at oprette en selvstændig
Driftsledelse og at foretage en væsentlig
Indskrænkning i Personalets Antal. I 1923 skred
Regeringen endelig til de afsluttende Overvejelser,
bistaaet af hjemlige Fagmænd og udenlandske
Sagkyndige, og gennemførte en Lov af 19. Juli
1923 til Ordning af Banernes Forhold. I
Henhold hertil oprettedes fra 1. Oktbr 1923 en
særlig Institution, benævnet Østrigske
Forbundsbaner, til med almindelig juridisk og
økonomisk Forretningsansvar at drive de
statslige Linier. Den ledes af en Generaldirektion
under Kontrol af en Forvaltningskommission —
der varetager de almene Interesser — og med
Forpligtelse til at skaffe det rette Forhold
mellem Indtægter og Udgifter.
Tschekkoslovakiet. Kort før
Sammenbruddet paa Vestfronten, den 28. Oktbr
1918, udraabtes den tschekkoslovakiske
Republik, og Omraadet for den nye Stat fastsattes
derefter ved Fredsslutningerne med Østrig i
St. Germain den 10. Septbr 1919 og med
Ungarn i Trianon den 4. Juni 1920. Statsbanerne
overtoges straks af den nydannede Regering,
og det saakaldte Revolutionsparlament af 1919
forlangte, at ogsaa de private Baner skulde
overtages af Staten. Hermed var Retningen
angivet for den fremtidige Jernbanepolitik. Den 17.
Juni 1919 fremkom en Lov, der bestemte, at
nye lokale Baner kun maa bygges af Staten,
medens en følgende Lov af 22. Juni 1920 gav
Staten Ret til at overtage Driften af de
bestaaende Privatbaner. Kaschau—Oderberg Banen
overgik herefter til Statsdrift i 1921, to Aar
efter overtog Staten nogle mindre, men vigtige
Baner i Böhmen, og alle betydende Linier i
Banenettet er nu i Statsdrift eller Statseje. Den
22. Maj 1924 vedtog endelig Regeringen et
Program for Opkøb af de private J. — Banenettet
danner kun ufuldkomment en Helhed. Fra den
habsburgske Tid ligger alle Hovedlinier med
Retning fra Nord til Syd — mod Monarkiets
Midte — og der mangler Forbindelser mellem
Øst og Vest, den nye Længderetning. For
Republikken har dette været meget føleligt, og i
1923 har den derfor paabegyndt en Række nye
Baneanlæg paa tværs af de gamle Hovedlinier.
— Den gennemførte Statsdrift skal ikke
udelukke købmandsmæssige Metoder. En saakaldt
Dommerzialisierungsgesetz af 18. Decbr 1922
med tilhørende Udførelsesbestemmelser af 25.
Septbr 1924 gør Handel, Industri og
Haandværk delagtige i Statsbanernes Styre ved at
knytte Repræsentanter for disse Erhvervsgrene
til de ved Jernbaneministeriet og
Jernbanedirektionerne oprettede Jernbaneraad.
Ungarn. De ungarske Baner bestred
under Verdenskrigen en omfattende Trafik og
dannede et vigtigt Led i Forbindelsen mellem
Tyskland og Orienten, men efter
Sammenbruddet paa den bulgarske Front i Oktbr 1918
begyndte en fuldstændig Opløsning. Endnu ydede
Banerne et anerkendelsesværdigt Arbejde under
Troppernes Hjemførsel, men da det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
