Hovedstaden er Sacramento (68795 Indb. 1922), men den største By er Los Angeles, 634866 Indb. (1922). W. P. Kalifornien, Nedre K., deles fra 1921 i 2 Territorier: Den nordlige Del af Baja California med et Areal af 70028 km² og 23537 Indb. (1921) eller 0,3 pr. km². Regeringshovedsæde i Mexicali (6782 Indb.). Den sydlige Del af Baja California, 74066 km² med 39294 Indb. eller 0,5 pr. km², hvis Hovedsæde er La Paz (7271 Indb.). W. P. Kalikut har, med Garnisonen, 82334 Indb. (1921), hvoraf 48048 Hinduer, 29153 Muhammedanere, 4998 Kristne. W. P. Kalinefelin, d. s. s. Kaliofilit. Kaliniamot, se Java, S. 857. Kali San, se Japan, S. 806. Kalisch, (1921) 57909 Indb. Kalisz, polsk Navn for Kalisch (s. d.). Kaliumamalgam, se Kvægsølvlegeringer. Kaliumarseniat, se arsensure Salte. Kaliumarsenit, se arsensyrlige Salte. Kaliumaurat, se Guldoxyder. Kaliumdioxyd, d. s. s. Kaliumperoxyd. Kaliumferrat, se Jernsyre. Kaliumilte, d. s. s. Kaliumoxyd. Kaliumklorit, se Klorsyrling. Kaliumkobolticyanid, se Koboltocyanid. Kaliumkoboltinitrit, se Koboltnitriter. Kaliumkoboltosilikat, se Koboltsilikater. Kaliummonosulfid, se Kaliumsulfid. Kaliumperruthenat, se Ruthenium. Kaliumruthenat, se Ruthenium. Kaliumtetraoxalat, d. s. s. Syresalt. Kaljubieh, (1927) 557302 Indb. Kalk, læsket, d. s. s. Kalciumhydroxyd. Kalk, normalt, se Kalciumfosfat. Kalk, tertiært, se Kalciumfosfat. Kalkandelen, (1921) 15109 Indb. Kalkar, C. A. H. Sp. 1, L. 21 f. n., efter 1886 tilføjes: Efter Faderens Død (1812) kom han i Huset hos sin Svoger, Kancelliraad M. Delbanco i Kjøbenhavn. — Rettelse, Sp. 2, L. 13 f. o.: Helweg læs: Helveg - Sp. 2, L. 6 f. n.: J. læs: T. Kalkar, K. O. H. T., d. 6. Jan. 1926. Kalksilikathornfelse, se Kontaktmetamorfose. Kalkstenbreccie, d. s. s. Kalkbreccie. Kalkstenkonglomerat, d. s. s. Kalkkonglomerat. Kalkutta har 907851 Indb. (1921), med Forstæder 1327547 Indb. (1921). Af den indre Bys Befolkning er 617590 Mænd og 290261 Kvinder; heraf var 643013 Hinduer, 209066 Muham-medanere, 39154 Kristne, 5524 Jaina'er, 3349 Buddhister, 1820 Jøder og 1372 Sikher. — Nye betydelige Kaj- og Dokanlæg er fuldførte i 1927. W. P. Kallehave (Kalvehave). Stationsbyen, der ligger 16 km Sydsydøst for Præstø, havde 1925 284 Indb., hvoraf mange Fiskere. Der er bl. a. ogsaa Fiskeeksport, Brugsforening og Hotel »Færgegaarden«. — I K. Sogn findes særlig mange Oldtidsmindesmærker. M. S. Kallenberg, E. A.; senere Værker: »Svensk civilprocessrätt«, III (1922). Kalliste, se græske Vine. Kallmorgen, F., d. 4. Juni 1924 i Grötzingen ved Karlsruhe. Kallografi, se Hektograf. * Kallstenius, Edvin, svensk Komponist, f. 29. Aug. 1881 i Filipstad, studerede i Leipzig og lever ved Stockholm ene for sin kompositoriske Gerning; med en Del Kammermusikværker, en Klaverkoncert og Korværker tilhører han den impressionistiske Retning i moderne Musik. W. B. Kallstenius, G. S. N. Senere Værker: Triptychon'et »Via doloris« (1922), »Gryningen« (1922). Han skrev 1923 »Ur gamla papper«. Hans Hustru Gerda Maria Roosval K., f. 10. Febr. 1864 (ikke 1862). A. Hk. * Kalman ['kålma.n], Emmerich, ungarsk Operettekomponist, f. 24. Oktbr 1882 i Siofok, Elev af Musikhøjskolen i Buda-Pesth, hvor han lever, har komponeret en Række yndede Operetter »Herbstmanöver«, »Die Czárdás-Fürstinn«, »Die Bajadere« etc.). W. B. Kalmany, d. s. s. Koloman. Kalmar, (1928) 18833 Indb., 46 Fabrikker, 1447 Arbejdere; Produktionsværdien af de fabrikerede Varer beløb sig til 42,5 Mill. Kr. 1925 indlemmedes Dele af Landkommunerne, hvorved Arealet steg til 22,61 km². Hjemmehørende i K. var 1927 23 Skibe (16 Dampere, 1 Motorskib, 6 Sejlskibe) paa 15009 Nettotons. Til Havnen ankom samme Aar 3251 Skibe paa 691009 Nettotons. M. H-n. Kalmar län, 11540 km², hvoraf 10959 km² Land; (1928) 231444 Indb., 21 pr. km². 186930 boede paa Landet, 44514 i Byerne. K. L. deles i 6 Domsagor, 9 Tingslag, 5 Købstæder, 5 Flækker (Köpingar), 100 Landkommuner, 6 Fogderier. M. H-n. Kalmúkker, hvide, d. s. s. Teleuter. * Kalmúkkernes autonome Omraade, autonomt Omraade i den sydøstlige Del af R. S. F. S. R. i den saakaldte Region Volga-Deltaet, har et Areal af 74513 km² med 141594 Indb. (1926) eller 1,9 pr. km². Nordgrænsen løber parallel med Volgas nedre Løb, Vestgrænsen dannes af Ergeni-Højderne, Sydgrænsen følger Manycklavningen til Det kaspiske Hav. K. omfatter saaledes en Del af det gammelrussiske Guvernement Astrachan (se nærmere under dette i Hovedbindet). Befolkningen, hvoraf c. 120000 er Kalmukker, lever af Kvægavl. Kvægholdet er stærkt vekslende. (1920: 233000 Stkr., 1925: 499000 Stkr.) og kan i gode Aar stige til 1 1/2 Mill. — Kalmukkernes Autonomi vedtoges 4. Novbr 1920. Forvaltningscentret var indtil 1926 Astrachan, der tillige er Hovedstad i det russiske Guvernement Astrachan, men er nu flyttet til Elista (1927). W. P. Kalocsa, (1920) 12332 Indb. Kalpentin, d. s. s. Calpentyn. Kalskrep, se Petasites. Kalsø, (1925) 341 Indb. * Kalter, Sabine, ungarsk-tysk Operasangerinde, f. 30. Marts 1895 i Budapest, studerede