- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalter, Sabine - Kaltred - Kalundborg - Kalundborg - Kalungvisi - Kama'en - Kamaon - Kamaoni - Kamban, G. - Kambay Bugten - Kambodje - Kambuniske Bjerge - Kamelhals - Kamen - Kamenev - Kamenez Podolskij - Kamenskaja - Kamenz - Kamerun - Kamfan - Kamfersalve - Kamien - Kamieniec Podolsk - Kamilleblom - Kami-Læren - Kaminski, Heinrich - Kamiros - Kami Shima - Kamkis - Kammarmor - Kammenoj Pajas - Kammerbühl - Kammertone - Kammervisker - Kammin - Kamorta - Kampala - Kampanerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Wiens Musikakademi bl. a. hos Rosa Papier (s. d., Suppl.), og blev allerede 1916 engageret: til Hamburgs Stadtteater, hvor hun endnu virker som en af de betydeligste Sangkræfter. Paa sine talrige Gæstespil-Rejser er K. bl. a. optraadt ved Friluftsteatrets Opførelse af »Valkyrien« i Dyrehaven; hendes ualmindelig smukke og omfattende Altstemme er af dramatisk Karakter og teknisk højt udviklet. W. B. Kaltred, Jernbaneholdeplads, Hørve—Værslev-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kalundborg Købstad har et Areal af 414 ha, og 1929 var der 6990 Indb.; desuden maa som Forstæder til Købstaden betragtes: Skt. Jørgensbjerg m. m. i K. Landsogn samt Rynkevang i Aarby Sogn, tilsammen med 489 Indb. — Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 791000 og 703000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 2,526 og 1,390 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1924 var hele Summen 19,273 Mill. Kr., hvoraf 4,707 Mill. Grundværdi; samme Aar var Bygningsassurancen 21,916 Mill. Kr. — I den vestlige Havn er Dybden indtil 6,9 m, og i den østlige indtil 7,0 m. 1927 indgik fra Indlandet 684 Skibe med 9415 t Ladning, og fra Udlandet 329 med 117696 t; samme Aar udgik til Indlandet 747 Skibe med 8687 t Ladning, og til Udlandet 258 med 5778 t. K. Købstad med Landsogn udgør et Pastorat under Ars-Løve Herreders Provsti (Roskilde Stift). I verdslig Henseende hører den under 13. Retskreds (K. Købstad med Ars-Skippinge Herreder samt Samsø Birk) og under 10. Politikreds (samme Omraade) med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen; endvidere til K. Skattekreds, Holbæk Amts Skyldkreds og K. Vurderingskreds. Byraadet bestaar af 11 Medlemmer, heri indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand. M. S. Kalundborg. Rettelse, S. 435, Sp. 1, L. 31 f. n.: SV. læs: SØ. Kalungvisi, se Moëro. Kama'en, se Ræv, S. 661. Kamaon, 1610831 Indb. (1921), hvoraf 1536976 Hinduer og 64381 Muhammedanere. Hovedstaden Almora har 8359 Indb. (1921). W. P. Kamaoni, se indiske Sprog. Kamban, G., har foruden den i Hovedværket bebudede Roman »Ragnar Finsson« (1922) yderligere skrevet Fortællingen »Det sovende Hus« (1926) og Skuespillet »Ørkenens Stjerner« (1925). J. Cl. Kambay Bugten, se Forindien, S. 462, og Asien, S. 212. Kambodje har et Areal af 175700 km2 med 2535000 Indb. (1926); heraf 1979 Europæere. W. P. Kambuniske Bjerge, se Grækenland, S. 205. Kamelhals, se Yderlære, S. 520. Kamen, Camen, By i Preussen, (1925) 11650 Indb. * Kamenev [kamje'njåf], Lev Borissovitsch. (f. 1883), russisk Bolsjevikpolitiker, var 1915—17 som Lenin's Tilhænger forvist til Sibirien, beklædte fra Novbr 1917 fremskudte Poster i Sovjetrepublikken, udstødtes som tilhørende Oppositionen mod Stalin af det kommunistiske Parti 1927, genoptoges i det 1928. H. J-n. Kamenez Podolskij, nu Distriktsby i Sovjetrepublikken Ukraine med (1926) 31000 Indb. Heraf 45 % Jøder, 38 % Ukrainere, 10 % Russere, 6 % Polakker, 1 % andre Nationer. 1918 oprettedes et Universitet under Hetmanen Skoropadskij's Regering, men 1921 omdannedes det til et Institut for Folkeopdragelse med et Fakultet for social Opdragelse. Biblioteket har 100000 Bind. 1921 oprettedes et Landbrugsinstitut med et agronomisk Fakultet og et Arbejderfakultet (Rabfak). I Nærheden af K. findes ved Novo-Ushiza Fosforitlejer med 30—40 % Fosforsyre. Desuden brydes Gips og Marmor. K. har betydelig Sukker- og Mølleindustri. M. H-n. Kamenskaja, (1927) 34151 Indb. Kamenz, (1925) 11181 Indb. Kamerun. Den franske Del af K. omfatter hele det forhenværende tysk K., med Undtagelse af Britisk K., og den 1911 af Frankrig til Tyskland afstaaede Del af Fransk Kongo, der administrativt nu er indlemmet i Fransk Ækvatorialafrika. Fransk K. omfatter nu 431000 km2 med (1926) 1877113 Indb. Administrationen er forlagt fra Duala til Jaunde (Yaoundé). De vigtigste Udførselsprodukter er Træ, Palmekerner, Palmeolie, Kakao, Kautschuk, Jordnødder og Elfenben. Der findes 502 km Jernbanelinjer, 34 Poststationer og 2500 km Telegraflinjer. Den vigtigste Havn er Duala. Britisk K. er en smal Strimmel mod Nordvest fra Tsadsøen til Guineabugten. 80300 km2 med (1926) 667000 Indb. Den nordlige Del administreres af Britisk Nigerias Nordprovins, den sydlige af Nigerias Sydprovins. Udførselsgenstandene er Kakao, Kaffe, Palmekerner, Kolanødder og Palmeolie. Hovedhavnen er Victoria. C. A. Kamfan, se Terpener. Kamfersalve, se Blyhvidt. * Kamien, (Sten), polsk Vægt = 9,83 kg. Kamieniec Podolsk, d. s. s. Kamenez Podolskij. Kamilleblom, se Kamille. Kami-Læren, se Japan, S. 819. * Kaminski, Heinrich, tysk Komponist, f. 4. Juli 1886 i Schwarzwald, som Søn af en katolsk Præst; efter Musikstudier i Heidelberg og Berlin har K. i Nærheden af München (Isardalen) levet en Art Eneboerliv i nærmest Tilslutning til Egnens Bondebefolkning. De Værker, der mest har gjort hans Navn bekendt, er af kirkelig Art og vil forene en Bach'sk Polyfoni med moderne Udtryksmidler; i øvrigt har K. navnlig komponeret Kammermusik. W. B. Kamiros, d. s. s. Kameiros. Kami Shima, se Japan, S. 806. Kamkis, d. s. s. Markasit. Kammarmor, se Bogbinderi, S. 541. Kammenoj Pajas, d. s. s. Ural. Kammerbühl, se Eger. Kammertone, se ogsaa Bind I, S. 4. Kammervisker, se Visker. Kammin, (1925) 5665 Indb, Kamorta, se Nikobarer. Kampala, d. s. s. Mengo. Kampanerne, se italiske Folk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free