- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karelen - Karelernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik - Karenni - Karesuando - Karikal - Karise - Karl IX - Karl XI - Karl XII - Karl, Edvard Stuart - Karleby - Karlfeldt, E. A. - Karlowitz - Karlovyvary - Karlsbaderbjergene - Karlshamn - Karlskrona - Karlsruhe - Karlstad - Karlstadt - Karlsøy - Karmakuli - Karmin - Karm-Skulderstykke - Karnallit - Karnaul - Karnebeek, Herman Adriaan - Karnoeflins - Karnul - Karnøgle - Karolinenthal - Karolsbad - Károlyi, Michael - Karpelænd - Karpetunge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en autonom socialistisk Sovjetrepublik K. under R. S. F. S. R. med Hovedstad Petrosavodsk, der senere er omdøbt til Kaliminsk. Den omfattede 146300 km2 med (1926) 268000 Indb., hvoraf de fleste er Karelier. M. H-n. Karelernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Karelien), se Karelen (Suppl.). * Karenni, Omraade Sydøst for Birma, dannende tre britiske Vasalstater, 11085 km2 med 63000 Indb., Beboede af Rødkarener. M. V. * Karesuando, den nordligste Kirkeby i Svensk Lapland. M. V. Karikal, 1) 57192 Indb. (1927). - 2) 16434 Indb. (1927). Karise. Byen havde 1. Jan. 1929 godt 700 Indb. (1925: 642), og af andre Tilføjelser skal nævnes: I Kirkens Indre er Kalklaget fjernet, hvorved særlig interessante Kalkmalerier er afdækkede; sammenbygget med Kirken er Grevskabet Bregentveds smukke Gravkapel med ualmindelig fine Marmorkister. Endvidere Præstegaard, Centralskole, Apotek, 2 Læger og Dyrlæge; Hotel, Afholdshotel, Andelsmejeri, Motormølle samt mange Handlende og Haandværkere. M. S. Karl IX, svensk Konge. Portrættet forestiller ikke Karl IX, men Karl XI. Portrættet af Karl IX findes S. 580, Sp. 2, fejlagtigt placeret som Karl XI. Karl XI, svensk Konge. Portrættet forestiller ikke Karl XI, men Karl IX. Portrættet af Karl XI findes S. 577, Sp. 2, fejlagtigt placeret som Karl IX. Karl XII, svensk Konge. Rettelse, S. 584, Sp. 2, L. 26 f. o.: 1909 læs: 1709 Karl, Edvard Stuart. Rettelse, S. 593, Sp. 2, L. 9 f. o.: 1745 læs: 1746 Karleby, Stationsby, Stubbekøbing—Nykøbing-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Karlfeldt, E. A., udgav 1928 Digtsamlingen »Hösthorn«. R. B-g. Karlowitz, 1825 Indb. (1921), som Kommune 5709 Indb. (1921). Befolkningen er Kroater og Serbere, 3169 var græsk ortodokse, 2482 romersk katolske. W. P. Karlovyvary, d. s. s. Karlsbad. Karlsbaderbjergene, se Böhmen. Karlshamn, (1928) 7519 Indb. 1926 fandtes 27 Fabrikker med 871 Arbejdere og en Produktionsværdi af 21,7 Mill. Kr. Tobaksfabrikkerne er nu nedlagte, medens 2 Oliefabrikker er kommet til. 1921 byggedes store Bølgebrydere uden for Havnen, som nu er 8—9 m dyb. 1926 ankom 1682 Skibe paa 418836 Nettotons. Handelsflaaden bestod s. A. af 17 Skibe paa i alt 3654 Nettotons. M. H-n. Karlskrona, (1928) 26968 Indb. 1928 fandtes 52 Fabrikker med 2446 Arbejdere og en Produktionsværdi af 16,94 Mill. Kr. 1918 grundlagdes en Porcelænsfabrik og 1922 opførtes et nyt Lenslazaret. Havnen blev 1926 anløbet af 837 Skibe paa 174725 Nettotons, Handelsflaaden bestod samme Aar af 8 Skibe paa 2738 Nettotons. M. H-n. Karlsruhe har (1925) 145694 Indb., og Byens Areal er 45 km2. 1925 fandtes 95 større Fabrikker med 21700 Arbejdere, deraf 26 Fabrikker i Metal- og Jernindustrien med 9000 Arbejdere og 15 Levnedsmiddelfabrikker med 3300 Arbejdere. Rhinhavnen blev 1926 anløbet af 4236 Skibe, som ankom med 1307000 t Gods og afgik med 209000 t Gods. — Der findes en seismologisk Station. Den tekniske Højskole havde 1926 1527 Studerende. 73 Professorer og 43 Docenter. — Fra Juni 1915 til Septbr. 1918 var K. Genstand for 14 hovedsagelig franske Flyverangreb. Det voldsomste fandt Sted 28. Juni 1916 og kostede 257 Mennesker Livet. M. H-n. Karlstad, (1928) 20381 Indb. 1928 fandtes 76 Fabrikker med 2202 Arbejdere og en Produktionsværdi af 22,2 Mill. Kr. 1926 blev Havnen anløbet af 1516 Skibe med 170725 Nettotons. Handelsflaaden bestod s. A. af 22 Skibe paa 6562 Nettotons. M. H-n. Karlstadt har 16827 Indb. (1921), Befolkningen er overvejende Kroater og er romersk katolsk. W. P. Karlsøy, Herred, Lyngen Sorenskriveri, Tromsø Politidistrikt, Troms Fylke, Areal 753,9 km2 med 2319 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,7 Mill. Kr. og Indtægt 924509 Kr. M. H. Karmakuli, se Möllerbai. Karmin, blaa, se Volframblaat. Karm-Skulderstykke, se Dragt, S. 376. Karnallit, se Kalium, Magnium, Magniumklorid og Stassfurter-Salte. Karnaul, d. s. s. Karnal. * Karnebeek, Herman Adriaan, f. 1874, nederlandsk Politiker, var 1911—18 Borgmester i Haag, 1918—27 Udenrigsminister, viste sig som en fremragende Leder af Hollands Udenrigspolitik, præsiderede 1921 i Folkeforbundet. H. J-n. Karnoeflins, se Spillekort. Karnul har 914890 Indb. (1921), heraf 737460 Hinduer, 122540 Muhammedanere og 53656 Kristne. W. P. Karnøgle, se Nyrer. Karolinenthal, (1921) 25046 Indb. Karolsbad, se Ribeauville. * Károlyi ['ka.roji], Michael, f. 1875, ungarsk Politiker, gjorde sig kendt som ledende Mand indenfor det ungarske Uafhængighedsparti, arbejdede for en fredsvenlig, demokratisk Politik og for Tilnærmelse til Ententen, stiftede midt under Verdenskrigen en særlig Gruppe for disse Ideer, det saakaldte K.-Parti, udraabte den ungarske Republik 16. Novbr 1918, blev dens provisoriske Præsident 11. Jan. 1919, maatte dog snart vige for Bela Kun. Har til Forsvar for sin Politik udgivet Memoireværket »Gegen eine ganze Welt« (1924). H. J-n. Karpelænd, se Karperyg. * Karpetunge (Tandlægeapparat) er et enkeltgrenet Instrument, forsynet med et solidt Haandtag, til Fjernelse af Tænder og Tandrødder, specielt Visdomstænder i Undermunden. Princippet er, at Instrumentets nærmest knivlignende virksomme Del skydes ind mellem Roden af den syge Tand og den foranstaaende Tand, hvorpaa den syge Tand løftes ud af Kæben ved en Drejebevægelse. Denne og lignende »Elevatorer« er netop i de seneste Aar kommet meget i Brug igen. E. Hp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free