Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpoforos - Karrebæksminde - Karri-Karri - Karroo - Karrosseri - Karruselmaskine - Kars - Karsporeplanter - Karsten, L. - Kartoffelbrok - Karun - Karup - Karup, J. F. G. - Karve - Karvel - Kas - Kasak - Kasakernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karpoforos, se Demeter.
Karrebæksminde havde 1925 242 Indb.
Havnen er anlagt ved Vestenden af Kanalen
og er indtil 5,8 m dyb; i selve Kanalen er
mindste Dybde 2,5 m. I Byen er der ogsaa
Badehotel, Bankfilial, Elektricitetsværk,
Vandværk, Bryggeri og Pakhuse, og af Beboerne er
mange Fiskere.
M. S.
Karri-Karri, d. s. s. Kalahari.
* Karroo [kä’ru.], 400-800 m høj Slette i
Sydafrika, Kap Provinsen, falder i Kleine K.
mellem Lange Berge og Zwarte Berge, og
Groote K. Nord for Zwarte Berge. Let Frost
indtræffer om Vinteren. Nedbøren er ringe,
Vegetationen Busksteppe. Befolkningen lever
væsentlig af Faareavl og Kornavl med kunstig
Vanding.
M. V.
Karrosseri. Rettelse, L. 2 f. o.: Chassis læs:
modsat Chassis
Karruselmaskine, se Drejemaskine.
Kars, tyrkisk Vilajet i det nordøstlige
Armenien, hørte før Verdenskrigen til det russiske
Transkaukasien, 14440 km2 med (1927) 205098
Indbyggere. Hovedstaden K. har 13735
Indbyggere.
M. V.
Karsporeplanter, d. s. s.
Karkryptogamer.
Karsten, L., d. i Paris 19. Oktbr. 1926. K.
boede i de senere Aar meget i Danmark, hvor
hans Kunst vandt megen Paaskønnelse. Fra
Skagen er en Del af hans bedste Værker.
Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer et af hans
senere Arbejder, det store, i det mindste
koloristisk interessante »Golgatha«. Repræsenteret
særlig godt i Nationalgalleriet i Oslo. Af hans
tidligere af Munch paavirkede Kunst »Tæring«
(1907). Fra Tiden omkring 1910 de koloristisk
stort sete »Foran Spejlet« og »Blaat Kjøkken«
etc. Sammesteds ogsaa store Kopier efter
Ribera og Bassano, helt frie Farveparafraser over
de gamle Mestre. Før sin Død udførte han en
lignende Kopi af Watteau’s »Gilles«. Nævnes
bør ogsaa det tidlige »Søsken« (1901), et
ypperlig Eksempel paa den Skarphed i Opfattelsen,
som var K. egen. K. udfoldede en voldsom
Virksomhed, hans Produktion svinger stærkt, den
er aldrig ligegyldig, og han naar ofte Resultater,
som stiller ham paa en fremskudt Plads i
moderne Malerkunst. (Litt.: Norsk
Kunsthistorie II 1927, »Kunst og Kultur« (1927).
S. W.
Kartoffelbrok, se Lynchytrium.
Karun, se Persien S. 14.
Karup havde 1925 442 Indb. Byen ligger ved
Skive Aa.
M. S.
Karup, J. F. G., er den 17. Marts 1927
afgaaet ved Døden i Georgenthal ved Gotha.
Chr. Th.
Karve, d. s. s. Kommen.
Karvel, d. s. s. Karavel.
Kas, se Jenissei.
Kasak, se Kosakker.
* Kasakernes Autonome Socialistiske
Sovjet-Republik (eller Kasakstan), føderativ
Del af R. S. F. S. R., indtager et Areal af
2957786 km2, eller 1/10 af hele R. S. F. S. R.,
med 6491732 Indb. eller 2,2 pr. km2. Geografisk
omfatter K. den sydøstlige Del af det europæiske
Rusland, den sydvestlige Del af Sibirien og den
nordlige Del af Turan. Administrativt falder K.
sammen med det gammelrussiske
Generalguvernement Kirgiser-Steppen og den nordlige Del
af Generalguvernementet Turkestan, samt en
Del af den transkaspiske Provins. Sydgrænsen
forløber fra Karabugas Bugten Syd om Ust
Urtplateauet til Grunden af Amu Darja Delta
i Aral-Søen; efter et Stykke at have fulgt Amu
Darja gaar Grænsen gennem Kysyl-Kum
Ørkenen til Sir Darja, som den naar paa Bredde
med Tashkent; Grænsen forløber derpaa i en
Bue Nord om Ferganabækkenet og følger
derpaa Transalai til Turkestans Grænse. De øvrige
Grænser er de gammelrussiske
Guvernementsgrænser. Den nordlige Del af K. optages af
Kirgiserstepperne, der danner en Fortsættelse
af de russiske Stepper og gennemstrømmes af
Floderne Ural. Ishim og Irtysh. (Se under
Artiklen Kirgisersteppen). Den sydvestlige
Del omfatter Nordturans Ørkener, der
gennemstrømmes af Tilløbene til Aral- og
Balkasch-Søen (se under Artiklen Turan). Den
sydøstlige Del er bjergfuld og opfyldes af Tienshan’s
Udløbere. Af Befolkningen er 55,6 % Kasaker
eller Kirgisere, 34,3 % Russere og Ukrainere,
3,4 % Usbeker og forskellige andre Folkeslag,
Bjergstammer, Karakirgisere o. a. 6,7 %.
Hovedbeskæftigelsen er Landbrug. I den nordlige Del,
der særligt bebos af Russere og Ukrainere, drives
ekstensivt Agerbrug, Agerbrugsarealet opgives
til 510000 ha, den vigtigste Kornsort er Hvede,
(90 % af Agerbrugsarealet), dernæst Hirse, der
særlig dyrkes i den sydlige Del, hvor der
drives Kunstvandingsagerbrug. Kasakerne, der
overvejende er Nomader eller Halvnomader,
driver Kvægavl, som i alt drives i 4/5 af
Omraadet, de vigtigste Husdyr er Geder og Faar
samt Kameler og Heste, i Agerbrugsomraaderne
ogsaa Hornkvæg. — K.’s Historie efter
Revolutionen i 1917 er meget begivenhedsrig. I Jan.
1919 erobredes K. af den hvide Armé under
Koltschak, og en kasakisk Regering (Alash-Orda)
dannedes. I Løbet af Foraaret besejrede den
røde Armé Koltschak og drev de Hvide ud af
K.; en Revolutionskomité dannedes i Orenburg,
og 26. Aug. 1920 oprettedes K. under Navnet
den Autonome Kirgisiske
Socialistiske Sovjet-Republik. En
Hungersnødperiode i 1921 affolkede store Omraader,
og der skete en Sammenslutning af alle de i
Turan og Kirgiserstepperne oprettede
Republikker i 1924. Ved den 5. kirgisiske Raadskongres
i 1925 fik K. sit nuværende Omfang og
administrative Inddeling. Turkmenistan og Usbekistan
blev selvstændige Republikker under Unionen,
og Kirgisistan kom direkte under R. S. F. S. R.
I Tilknytning til K. staar nu kun
Kara-Kalpakernes autonome Omraade. K. er nu en særlig
Region under R. S. F. S. R., den deles i 3
Underregioner, 6 Guvernementer, 1
Storarrondissement og et Stordistrikt samt det nævnte
autonome Omraade, som det fremgaar af
følgende Tabel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
