<table> <td 2><td c>Areal<br>km²<td c>Indbyggere<td c>pr.<br>km² <td>Guvernementet<td>Uralsk<td r>280188<td r>638637<td r>2,3 <td c>—<td>Aktubinsk<td r>441616<td r>468266<td r>1,1 <td 2>Storarrondissement Kustanaj<td r>98395<td r>389216<td r>4,0 <td 2>Stordistrikt Adaj<td r>287161<td r>134113<td r>0,5 <td 2>Vest Underregionen<td r>1107360<td r>1630232<td r>1,5 <td>Guvernementet<td>Akmolinsk<td r>506660<td r>1212749<td r>2,4 <td c>—<td>Semipalatinsk<td r>537279<td r>1301734<td r>2,4 <td 2>Øst Underregionen<td r>1043939<td r>2514483<td r>2,4 <td 2> Autonome Omraade Kara Kalpaker<td r>123999<td r>304643<td r>2,5 <td>Guvernementet<td>Sir-Darja<td r>398938<td r>1154570<td r>2,9 <td c>—<td>Dshetysu<td r>283550<td r>887804<td r>3,1 <td 2>Syd Underregionen<td r>806487<td r>2347017<td r>2,9 </table> K.'s Hovedstad flyttedes i 1920 fra Orenburg til Ak-Mechetj (det tidligere Perovsk i Guvernementet Sir-Darja). Navnet betyder den hvide Moské. I 1925 omdøbtes Byen til Ksyl-Orda (d. v. s. den røde Hovedstad), samtidigt forandrede Republikken Navn fra det ovennævnte til K., idet Kasakerne er det gamle historiske Navn for Kirgiserne. Ksyl-Orda havde (1926) 23471 Indb. Efteraaret 1927 forandredes Hovedstaden til Alma-Ata i Guvernementet Dshetysu ved Grænsen til det Omraade, der nu benævnes Kirgisistan eller Kirgisernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (s. d.). Alma Ata (det tidligere Vjernyj) havde i 1926 45395 Indb. W. P. Kasakstan, se Kasakernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik. (Suppl.). W. P. Kasan. Guvernementet K. ophævedes 1920. Omraadet hører nu til den tatariske socialistiske Sovjetrepublik. — Byen K. er nu Hovedstad i denne. (1926) 179207 Indb., hvoraf 72 % Russere, 24 % Tatarer og 4 % andre. Byen har 60 Kirker, 1 Synagoge og 14 Moskeer. Universitetet hedder nu Uljanov-Lenin-Statsuniversitet. Der findes endvidere et Institut for Land- og Skovbrug, Veterinærinstitutet og et pædagogisk-orientalsk Institut. Kreml er Sæde for den tatariske Centraleksekutivkomité, Folkekommissær-Raadet (Sovnarkom), Stadsraadet (Gorsovjet) og nogle Folkekommissariater. Universitetet har fysisk-matematisk og medicinsk Fakultet samt et Arbejderfakultet (Rabfak) og et Bibliotek med 393000 Bind. Ved Universitetet har studeret Mænd som Tolstoj, Lenin og dennes Broder Alex. Uljanov, Rykov og Matematikeren Lobatschevskij. — Oktbr. 1917 fandt der Kampe Sted mellem de oprørske Garnisonssoldater og Officererne, men Oprøret blev slaaet ned af Regeringstropper. 1918 blev K. indtaget af de tschekkoslovakiske Tropper, som holdt K. i Tiden 6. Aug. til 2. Septbr, da de blev fordrevet af den røde Armé. Tschekkoslovakerne medtog ved Byens Rømning Ruslands Guldbeholdning, som opbevaredes der. 1919 truedes K. af Koltschaks Hvidgardister. M. H-n. Kasansk, d. s. s. Kazanskaja. Kaschgar, d. s. s. Kashgar. Kaschmir, d. s. s. Kashmir. Kas Dagh, se Lilleasien, S. 824. Kasefikation, se Nekrose. kaseøs, d. s. s. osteagtig. Kashan, c. 15000 Indb. (1927). Kashgarien, se Østturkestan. Kashmir har (1921) 3320518 Indb., hvoraf 692641 Hinduer, 37665 Buddhister. 2548514 Muhammedanere. M. V. Kasholong, d. s. s. Cacholong. Kasigianguit, d. s. s. Christianshaab. Kasikumuk, tidligere Distrikt i tidligere Provins Daghestan (nu socialistisk Sovjet Republik og en føderativ Del af R. S. F. S. R.), nu delt i en Række smaa Distrikter. Hovedbyen Kumuk ligger i Laki Distriktet. W. P. * Kasim, Plateau i Nedschd, Arabien, med nogenlunde rigelig Nedbør, saaledes at Græsset paa den nordlige, højeste Del holder sig langt ud paa Sommeren. I Dalene findes gode Oaser. M. V. Kasimiersh, d. s. s. Kazimierz. Kaskø, (1925) 1689 Indb. Kaspar, se hellige tre Konger. Kasplja, se Smolensk. Kasprowicz, J. Rettelse: er ikke død 1909, men 1. Aug. 1926. Kasr, se Babylon. Kasr Kadjar, se Teheran. Kassationsret. House of Lords som Domstol er ingen K., idet den har fuld Kompetence til ogsaa at bedømme Sagens Faktum, om end den i Praksis sjældent indlader sig derpaa (se England, »Retsvæsen«). A. D. B. Kassel, 1) Regeringsdistrikt, har (1925) 1092298 Indb., 108,3 pr. km². 2) Byen K. (Cassel) har (1925) 171234 Indb. Arealet er 39 km². M. H-n. Kassemose, Stationsby, Brænderup—Bogense-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kasserodde, se Elbo. Kassiablomster, se Acacia. Kassiablomster, se Cinnamomum. Kassubisk Schweiz, se Polen, S. 314. Kastager, Stationsby, Nakskov—Kragenæssted-Banen. (Se Danmark, Samfæidsels-kortet, Suppl.). Kastamuni, tyrkisk Vilajet i det nordlige Lilleasien, 14610 km² med (1927) 335601 Indbyggere. Hovedstaden K. har 14359 Indbyggere. M. V. Kastanie, se Hornvorte (Suppl.). Kasteruse, se Fiskeredskaber. Kasteskyts, se Artilleri (Suppl.). Kastilien deles i Gammel K., 66609 km² med 1885840 Indb. (1924) eller 28 pr. km², og Ny K., 72474 km² med 2534382 Indb. (1924) eller 35 pr. km². W. P. Kastner, E., d. 5. Decbr 1916 i Wien. Kastning. Ved Lov Nr. 139 af 1. Juli 1927 og ved Bekendtgørelse Nr. 205 af 7. Juli 1927 er det Offentliges Foranstaltninger mod smitsom K. i nogen Grad ændret. F. N. Kastning, d. s. s. vertikal Ild. Kastorin, d. s. s. Kastor. Kastorskind, d. s. s. Bæverskind. Kastro, se Chalkis. Kastro Moreas, se Dardanellerne.