Studenter, 125 Professorer, 52 Docenter og 10 Lektorer. Universitets-Biblioteket omfatter 370000 Bind. — K. har Radiostation og Lufthavn og er et Knudepunkt i det nordvestlige Tysklands Lufttrafik. M. H-n. Kielce, Woiwodi i det sydvestlige Polen, 25741 km² med 2535898 Indb. (1921) eller 98,5 pr. km², hvoraf 1/5 er Byboere. K. omfatter dels det gamle russiske Guvernement K. og Dele af Piotrkow og Krakow samt noget af tysk Schlesien. — Agerbrugsarealet udgør 54,5 % af hele Arealet, Eng og Græsgang 13,1 % og Skov 24,1 % (1927). Af Agerbrugsarealet dyrkes (1927) 379600 ha med Rug, 218400 ha med Havre, 136800 ha med Byg, 88700 ha med Hvede og 228200 ha med Kartofler, desuden indtager Sukkerroei 8400 ha. Kvægholdet var pr. 30. Septbr. 1927: 283860 Heste, 641236 Stk. Hornkvæg, 343670 Svin og 38508 Faar. - K. deles i 17 Arrondissementer, hvoraf K. (1954 km² med 179866 Indb.) med Hovedstaden K., der har 41346 Indb. (1921), heraf 28608 Polakker og 12656 Jøder, efter Konfession opgives 25549 romersk katolske Indb. og 15530 Jøder. W. P. Kielflügel, se Klaver, S. 107. Kielland, A. C. Z., d. i Oslo 3. Febr 1924. Kielland, A. L. Rettelse, S. 816, Sp. 1, L. 19 f. n.: Garmann læs: Garman — S. 816, Sp. 2, L. 30 f. o.: Ine læs: Sne — Sp. 2, L. 30 f. n.: Garmann læs: Garman Kielland, G. I de senere Aar er en Række af Glasmalerierne til Trondhjems Domkirke opstillet. Glasmalerier af K. ogsaa i Kirkerne i Ause, Hegra, Bodø, Trondenes og Uskedalen. S. W. Kielland, J. Z., d. 28. Juni 1926. Kielland, J. Z. M., tog 1918 Afsked som Professor i Bygningskunst ved Norges tekniske Højskole i Nidaros. 1919 startede han Serien »Norske hus og hjem, bygningskunst og bohave«, hvoraf 4 Hefter udkom under K.'s Redaktion. D. i Vestre Aker 5. Aug. 1926. Wt. K. Kienmayer's Amalgam, se Kvægsølvlegeringer. * Kiepe = Ol = 4 Snese. Kiepert, R., d. 4. Aug. 1915 i Berlin. Kierkegaard, S. A. Rettelse, S. 829, Sp. 1, L. 30 f. n.: 3. læs: 9. Kiesel, C., d. 28. Maj 1921 i Berlin. Kigali, se Ruanda. * Kihl, Viggo, dansk Pianist, f. 11. Novbr. 1882 i Kjøbenhavn, studerede ved Leipzigs Konservatorium, tog 1903 Ophold i London og siden fra 1913 i Amerika, hvor han i Kanada som Lærer ved Torontos Konservatorium har virket fortjenstfuldt for europæisk, særlig skandinavisk Musiks Udbredelse. W. B. Kii-Strædet, se Japan, S. 806. Kijev (Kiev, Kijow), tidligere Guvernement i Lillerusland, Ukraine; efter Ophævelsen af Guvernementsinddelingen i Ukraine S. S. R. i 1926 deltes K. i Arrondissementerne Bardichew (8275 km² med 732679 Indb.), Cherkassy (13468 km² med 1137983 Indb,), Uman (9996 km² med 893186 Indb.) og endelig K. (19096 km² med 1594940 Indb. [1926] eller 83,5 pr. km²). Under Revolutionen led Omraadet stærkt under Kampene mellem den røde Hær og Denikins Tropper. W. P. Kijev (ukrainsk Kyiv), tidligere Ukraines Hovedstad, nu blot Hovedstad i Arrondissementet K., er Sovjetunionens tredjestørste By, 513789 Indb. (1926). Det aarlige Marked, det næststørste (efter Nisnij Novgorods) i Rusland, der ophørte med Revolutionen, finder atter (siden 1923) Sted. — Den røde Hær fordrev Denikin's og Petljura's Tropper i Decbr 1919, og Ukrainerne opgav hermed det stadigt truede K. som Hovedstad og flyttede Administrationen til Charkov. Allerede i Maj 1920 erobredes Byen atter af Polakkerne i Forbund med Petljura, men den indtoges igen den 14. Juni 1920 af den røde Armé. Byen laa efterhaanden helt i Ruiner, og Folketallet var betydeligt formindsket. Efter 1924 er en endnu ikke endt Genopbygning af Byen begyndt. W. P. Kijomori, se Japan, S. 832. Kijukin, Susukida, se Japan, S. 827. Kikkertobjektiver, se ogsaa Akromatisme. Kilbeggan, (1926) 1922 Indb. Kildare, (1926) 58035 Indb., 34 pr. km². 93,7 % Katolikker. Hovedstaden Naas har (1926) 3443 Indb. M. H-n. Kildefelter, se Potential. Kildehypoteser, se Evangelium. Kildekrog, Jernbaneholdeplads, Helsingør—Gilleleje-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kildeport, Jernbaneholdeplads, Hillerød—Tidsvildeleje-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kildeskriftkommissionen. Rettelser: L. 6 f. n.: diste læs: diska — 8¹¹ læs: 8^II — L. 8 f. n.: taga læs: saga — L. 9 f n.: vec. læs: etc. — L. 10 f. n.: sögûr læs: sögur — Jönsson læs: Jónsson — Skalholts læs: Skálholts — L. 11 f. n.: Eispennil læs: Eirspennil * Kilé, tyrkisk Hulmaal af varierende Størrelse, Konstantinopel-K. = 0,361 hl. Kileben, se Fod. Kilebenshule, se Næse. Kilia, (1922) 12944 Indb. Kilid Bahr, se Dardanellerne. Kilindini, se Mombassa. Kilkee, (1926) 4889 Indb. Kilkenny. 2062 km², (1926) 70965 Indb., 34 pr. km². 96,3 % Katolikker. Hovedstaden K. havde 1926 10056 Indb. M. H-n. Killala, (1926) 3486 Indb. Killaloe, (1926) 904 Indb. Killarney, (1926) 10122 Indb. Killary Harbour, se Mayo. * Killian, Gustav, tysk Halslæge, f. i Mainz 1860, d. i Berlin 1921, Professor i Laryngologi i Freiburg i/B. og fra 1911 i Berlin. K. var en fremragende Begavelse, en ihærdig Arbejder og en fortrinlig Lærer. Han har sat sig dybe Spor i Udviklingen af den moderne Laryngologi, først og fremmest ved Opfindelsen af Bronkoskopien og Svævelaryngoskopien. Under Verdenskrigen udfoldede han et stort Arbejde, hvorved han bragte Larynxkirurgien delvis ind paa helt nye Baner. J. M. Kilmarnock, (1927) 36987 Indb. Kilmore Lavning, se Victoria. Kilogramkalorie, se Kalorie.