Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 592 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kilometertavler - Kilpinen, Yrjö - Kilrush - Kilsyth - Kilva - Kilwinning - Kimara - Kimberley - Kimberley Distrikt - Kimberlit - Kimbladskimmel - Kimblære - Kimbunda-Folket - Kimmeriske Bosporus - Kimning - Kimpia - Kimura - Kimærer - Kina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kilometertavler, se
Jernbanetariffer.

* Kilpinen, Yrjö, finsk Komponist, f. 4.
Febr 1892 i Helsingfors, hvor han lever som
Komponist. K. er navnlig kendt ved sine
talrige Sange til finsk og svensk Digtning, hvilke
til Dels er udkommet paa dansk Forlag, i
øvrigt ogsaa ved en Del Klaverstykker.
W. B.

Kilrush, (1926) 5511 Indb.

Kilsyth, (1927) 7084 Indb.

Kilva, se Moëro.

Kilwinning, (1927) 5528 Indb.

Kimara, se Kimura (Suppl.).

Kimberley havde (1921) 39014 Indb., hvoraf
17653 Hvide. 1912 indlemmedes Forstaden
Beaconsfield officielt i K.
C. A.

Kimberley Distrikt, se Australien,
S. 390, og Vestaustralien.

Kimberlit, se Peridotit.

Kimbladskimmel, se Phytophthora.

Kimblære, se Æg.

Kimbunda-Folket, se Kalender, S. 391.

Kimmeriske Bosporus, se Kaffa
Strædet.

Kimning, se Klokkeringning.

Kimpia, d. s. s. Mezöseg,

Kimura (fejlagtigt anført som Kimara i
Hovedudgaven), Hisashi. Nyere Undersøgelser
af Przybyllok og Wanach synes at tyde paa, at
den af K. fundne periodiske Polhøjdevariation
med Perioden et Aar skyldes systematiske
Hældningsforandringer af Luftlag med samme
optiske Tæthed, hvilke Hældningsforandringer
frembringer Ændringer i den astronomiske
Straalebrydning.
J. M. V. H.

Kimærer, se Havmus.

Kina. Nyere Undersøgelser har vist, at det
store Flertal af K.’s Kulforekomster ikke er
dannede i Kulperioden, men i Permperioden,
mindre Lejer stammer fra Slutningen af
Kulperioden og Triasperioden. Det nordlige K.
har været Genstand for bjergkædedannende
Foldning i arkæisk og proterozoisk Tid samt i
Slutningen af Devontiden. I den største Del af
Kulperioden var Nordkina Hav, men hævede
sig over Havfladen i Slutningen af Kulperioden
og har senere været Land. Sydkina var Hav i
de ældre palæozoiske Perioder, foldedes og
hævedes op i Slutningen af Silurtiden, men
svage Foldninger fortsatte gennem de yngre
palæozoiske Perioder. I Triastiden bredte
Havet sig, men siden har Sydkina været Land.
Der hersker stadig den største Usikkerhed
angaaende K.’s Folkemængde. Opgivelserne fra
forskellige kinesiske Autoriteter varierer
mellem 300 og 485 Millioner. Folkeformeringen
har antagelig i de sidste Aar været afløst af
Nedgang paa Grund af Røveruvæsen og
Borgerkrig, og med de urolige Tilstande følger, at
Dæmninger og Vandledninger ikke holdes i
Orden, saaledes at der opstaar Oversvømmelser
og Hungersnød. Forfatningen er under
Borgeikrigen i fuldstændig Opløsning. Den
nationalistiske Regering i Nanking forlanger Revision
af alle Traktater med udenlandske Magter paa
Basis af fuld Ligeberettigelse, og ligeledes
fordres fuldstændig Ophævelse af fremmede
Magters Domsmyndighed over deres Undersaatter.
1929 findes dog endnu en engelsk og en
amerikansk Domstol. I Henseende til Møntvæsen
hersker stor Forvirring, idet man baade har
Taels af forskellig Værdi i de forskellige
Landsdele og Dollars. En Dollar skulde være lig 100
Coppers (1 Copper = 10 Cash), men faktisk
er den 350 Copper værd. Der har været gjort
Forsøg paa at standardisere den kinesiske
Dollar, men endnu er det ikke lykkedes. Statens
Indtægter opgives 1925 til 586 Mill. Doll. foruden
Indtægter af Statens Skove og andre
Landejendomme, hvorfra ingen Opgivelser foreligger.
Udgiften var 692 Mill. Doll.

Indtægter.	Mill. Doll.
Told	113,3
Andre Skatter	311,8
Jernbaner	117,0
Post, Telegraf, Telefoner	33,4
Andre Indtægter	10,9
	586,4
Udgifter.	Mill. Doll.
Forsvaret	298,4
Jernbaner	73,4
Post, Telegraf, Telefoner	125,0
Statsgæld	133,5
Andre Udgifter	161,?
	692,0

I Henseende til Kultur har K. siden
Revolutionen gennemgaaet betydelige Forandringer.
I det Ydre viser det sig i, at Kineserne har
opgivet Haarpisken, Lydighedstegnet over for
det afsatte Mandshu-Dynasti. Det gamle
Eksamensvæsen var allerede afskaffet 1905, og en
Modernisering af Skolevæsenet var begyndt,
men denne Udvikling har senere taget stærk
Fart. Den højere Undervisning staar under
Statens Ledelse, medens den lavere Undervisning
sorterer under Provinserne. Der findes (1927)
9 moderne Statsuniversitetei foruden flere
Universiteter, der underholdes af Private. 1921
oprettedes desuden et
Kommunikations-Universitet med 3 Colleges i Nanyang, Shanghai og
og Tangshan samt en Lægeskole. 1920
immatrikuleredes for første Gang 5 kvindelige
Studenter. 1923 fandtes 10236 Middelskoler med
582579 Elever, 167076 Folkeskoler med 5,8 Mill.
Elever. Den nationalistiske Regering i
Nanking har planlagt en Omorganisation af hele
Undervisningsvæsenet efter fransk Mønster.

Da Kejseren afsattes ved Revolutionen (1912),
var det Meningen, at han som Himlens Søn
skulde vedblive at fungere som nominelt
Overhoved for Forfædredyrkelsen paa lignende
Maade som Mikadoen i Japan under Shogunernes
Herredømme. Udviklingen har dog meget
hurtig medført, at Kejseren helt er traadt i Skygge
ogsaa i religiøs Henseende, og Himlens
Tempel i Peking ligger nu forladt og forfaldent.
Angivelserne af kinesiske Muhammedaneres
Antal varierer fra 3 Millioner til 80 Millioner.
1923 fandtes i K. 2,2 Mill. katolske, 0,6 Mill.
protestantiske, 5000 russisk-ortodokse Kristne.
Knyttet til protestantiske Missioner var 20
Colleges med Universitetsundervisning, 256
Mellemskoler, 581 højere Elementarskoler. I alt
havde de protestantiske Undervisningsanstalter
189794 Elever.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>