For Landbruget foreligger ingen Statistik. Der er i de senere Aar anlagt en Del Fabrikker efter europæisk Mønster. 1927 vurderes Produktionen af Bomuldsgarn til 2 Mill. Piculs, hvoraf 1,1 Mill. Piculs er produceret i Fabrikker, som ejes af Kinesere, 676000 Piculs i Fabrikker, som ejes af Japanere, 176000 Piculs i Fabrikker i britisk Eje. Produktionen af Bomuldstøj anslaas til 11,2 Mill. Stykker, hvoraf 5,7 fra japanske, 4,4 fra kinesiske, 1,1 fra britiske Fabrikker. Der var 1925 200 moderne Møller, hvoraf 50 i Mantshuriet. I Hanyang er der et stort Jernværk. Kulproduktionen anslaas til 16 Mill. t aarlig, hvoraf Halvdelen fra europæisk drevne Gruber. Lejerne antages at indeholde 600 Mill. t, hvoraf Halvdelen i Provinsen Shansi. Af Jern produceres aarlig 1,5 Mill. t. Lejerne ved Tayeh i Nærheden af Hankow antages at indeholde 35 Mill t. Der produceres desuden aarlig omtrent 10000 t Tin, 25000 t Antimon, 13500 t Kobber. (Litt.: The China Year Book [aarlig], The China Mission Year Book [aarlig], The Chinese Social and Political Year Book [aarlig], An Official Guide to Eastern Asia, Vol. IV, China [Tokio 1924]; I. M. Bau, Modern Democracy in China [Shanghai 1924]; E. Hovelaque, La Chine [Paris 1920]; A. F. Legendre, La Civilisation chinoise moderne [Paris 1926]; H. Schmitthenner, »Chinesische Landschaften und Städte« [Stuttgart 1927]; W. Smith, A Geographical Study of Coal and Iron in China [Liverpool 1926]; H. M. Vinacke, Problems of Industrial Development in China [London 1926]; W. Wagner, »Die chinesische Landwirtschaft« [Berlin 1927]: W. A. Wong, The Mineral Wealth of China [London 1928]). M. V. Handel og Samfærdsel. Handelsomsætningen med de forskellige Lande udgjorde: <table> <td><td 2 c>Mill. H. Taels <td c>Indførsel.<td c>1927<td c>1928 <td>Storbritannien<td r>75<td r>114 <td>Hongkong<td r>213<td r>226 <td>Indien<td r>42<td r>47 <td>U. S. A.<td r>167<td r>206 <td>Japan<td r>294<td r>319 <td>Tyskland<td r>39<td r>56 <td>Andre Lande<td r>183<td r>228 <td r>I alt<td r>1013<td r>1196 <td c>Udførsel.<td c>1927<td c>1928 <td>Storbritannien<td r>58<td r>61 <td>Hongkong<td r>170<td r>182 <td>Frankrig<td r>51<td r>72 <td>U. S. A.<td r>122<td r>127 <td>Japan<td r>209<td r>229 <td>Andre Lande<td r>309<td r>320 <td r>I alt<td r>919<td r>991 </table> De vigtigste Varegrupper var følgende: <table> <td><td 2 c>Mill. H. Taels <td c>Indførsel.<td c>1927<td c>1928 <td>Bomuld og Bomuldsvarer<td r>234<td r>258 <td>Uld og Uldvarer<td r>18<td r>37 <td>Metaller og Mineraler<td r>50<td r>68 <td>Fisk m. v.<td r>27<td r>26 <td>Tobak<td r>37<td r>62 <td>Kemikalier<td r>24<td r>33 <td c>Udførsel.<td c>1927<td c>1928 <td>Bønner<td r>96<td r>145 <td>Oliekager<td r>61<td r>56 <td>Kul<td r>29<td r>28 <td>Bomuld<td r>47<td r>34 <td>Silke og Silkevarer<td r>168<td r>188 <td>Te<td r>32<td r>37 <td>Olier<td r>61<td r>38 <td>Metaller og Mineraler<td r>25<td r>30 <td>Tekstilvarer<td r>63<td r>64 </table> I 1928 blev Havnene anløbet af 186851 Fartøjer med en samlet Tonnage paa 152,6 Mill., heraf var 141106 Dampskibe med 148,2 Mill. t. Af Skibene var 48523 med 56,0 Mill. t britiske og 29839 med 39,1 Mill. t japanske. Ved Udgangen af 1923 var Jernbanenettets Længde 12100 km, hvortil kommer 2990 km i Mantshuriet. H. S. Mønt, Maal og Vægt. Fra 1. Jan. 1929 er Meteren indført som det lovlige Maal i Kina. M. V. Søværn. K.'s Flaade bestaar officielt af de samme Skibe som i 1920, men den er sikkert blevet meget forringet under Borgerkrigen. C. B-h. Kinesisk Sprog og Litteratur. Den intellektuelle Omvæltning i dette Aarhundrede har i K. givet sig Udslag ikke alene i den almindelige Uddannelse, men ogsaa i selve Sproget. Mange nye Udtryk er blevet indført for at gengive de nye Ideer, saa at de Dannedes Ordforraad er blevet betydelig ændret. — Det er ogsaa forsøgt at skaffe Landet et ensartet Talesprog i Stedet for de talrige og, især i Syd- og Sydøstkina, indbyrdes Uforstaaelige Dialekter. Derfor blev den pekinggesiske Form for Mandarin-Sproget, d. v. s. det officielle Embedssprog (kuan-hua), udbredt som Skolesprog under Navn af kuo-yu eller det nationale Sprog. Da de gamle kinesiske Skrifttegn var talrige og ret vanskelige at tilegne sig, opfandt man, for at fremme Skrivefærdigheden, et fonetisk Alfabet med 39, senere 40, Bogstaver. 1918 blev dette Sprog officielt anerkendt af Undervisningsministeriet, men endnu i 1925 var det ikke synderlig udbredt. — Vigtigere end dette var dog Produktionen af Litteratur paa Talesprog. Forhen var den overvejende Del af den kinesiske Litteratur i klassisk Stil, og al Litteratur i Dagligsprogets Vendinger foragtedes af de Lærde. Den klassiske Stil lignede vel det dannede Talesprog, men var mere beregnet paa Skrift end paa Tale og derfor tilstrækkelig afvigende til at gøre Tilegnelsen af det til en væsentlig Hindring for en Opnaaelse af Skrivefærdighed. C. 1917 havde nogle kinesiske Studenter i Amerika, blandt hvilke Hu-sji, Mod til at angribe det klassiske Sprogs Herskerstilling og begyndte at skrive i pei-hua, en renset Form for Mandarin-Sproget. Da disse Studenter vendte tilbage til K., fortsatte de deres Bestræbelser, og en litterær Omvæltning fandt Sted, der muligvis vil vise sig lige saa betydningsfuld for K. som det, der skete i Europa, da de moderne Sprog afløste Latinen som de Lærdes Sprog. Bøger og Tidsskrifter i pei-hua udgaves snart i voksende Mængder, alle med det Formaal at gøre