Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 593 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Kina (Handel og Samfærdsel) - Kina (Mønt, Maal og Vægt) - Kina (Søværn) - Kina (Kinesisk Sprog og Litteratur)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Landbruget foreligger ingen Statistik.
Der er i de senere Aar anlagt en Del Fabrikker
efter europæisk Mønster. 1927 vurderes
Produktionen af Bomuldsgarn til 2 Mill. Piculs,
hvoraf 1,1 Mill. Piculs er produceret i
Fabrikker, som ejes af Kinesere, 676000 Piculs i
Fabrikker, som ejes af Japanere, 176000 Piculs
i Fabrikker i britisk Eje. Produktionen af
Bomuldstøj anslaas til 11,2 Mill. Stykker, hvoraf
5,7 fra japanske, 4,4 fra kinesiske, 1,1 fra
britiske Fabrikker. Der var 1925 200 moderne
Møller, hvoraf 50 i Mantshuriet. I Hanyang er
der et stort Jernværk. Kulproduktionen
anslaas til 16 Mill. t aarlig, hvoraf Halvdelen fra
europæisk drevne Gruber. Lejerne antages at
indeholde 600 Mill. t, hvoraf Halvdelen i
Provinsen Shansi. Af Jern produceres aarlig 1,5
Mill. t. Lejerne ved Tayeh i Nærheden af
Hankow antages at indeholde 35 Mill t. Der
produceres desuden aarlig omtrent 10000 t Tin,
25000 t Antimon, 13500 t Kobber.

(Litt.: The China Year Book [aarlig], The
China Mission Year Book [aarlig], The Chinese
Social and Political Year Book [aarlig], An
Official Guide to Eastern Asia, Vol. IV, China
[Tokio 1924]; I. M. Bau, Modern Democracy
in China [Shanghai 1924]; E. Hovelaque,
La Chine [Paris 1920]; A. F. Legendre,
La Civilisation chinoise moderne [Paris 1926];
H. Schmitthenner, »Chinesische
Landschaften und Städte« [Stuttgart 1927]; W.
Smith, A Geographical Study of Coal and
Iron in China [Liverpool 1926]; H. M.
Vinacke, Problems of Industrial Development in
China [London 1926]; W. Wagner, »Die
chinesische Landwirtschaft« [Berlin 1927]: W.
A. Wong, The Mineral Wealth of China
[London 1928]).
M. V.

Handel og Samfærdsel.

Handelsomsætningen med de forskellige
Lande udgjorde:

	Mill. H. Taels
Indførsel.	1927	1928
Storbritannien	75	114
Hongkong	213	226
Indien	42	47
U. S. A.	167	206
Japan	294	319
Tyskland	39	56
Andre Lande	183	228
I alt	1013	1196
Udførsel.	1927	1928
Storbritannien	58	61
Hongkong	170	182
Frankrig	51	72
U. S. A.	122	127
Japan	209	229
Andre Lande	309	320
I alt	919	991

De vigtigste Varegrupper var følgende:

	Mill. H. Taels
Indførsel.	1927	1928
Bomuld og Bomuldsvarer	234	258
Uld og Uldvarer	18	37
Metaller og Mineraler	50	68
Fisk m. v.	27	26
Tobak	37	62
Kemikalier	24	33
Udførsel.	1927	1928
Bønner	96	145
Oliekager	61	56
Kul	29	28
Bomuld	47	34
Silke og Silkevarer	168	188
Te	32	37
Olier	61	38
Metaller og Mineraler	25	30
Tekstilvarer	63	64

I 1928 blev Havnene anløbet af 186851 Fartøjer
med en samlet Tonnage paa 152,6 Mill., heraf
var 141106 Dampskibe med 148,2 Mill. t. Af
Skibene var 48523 med 56,0 Mill. t britiske og
29839 med 39,1 Mill. t japanske. Ved Udgangen
af 1923 var Jernbanenettets Længde 12100 km,
hvortil kommer 2990 km i Mantshuriet.
H. S.

Mønt, Maal og Vægt.

Fra 1. Jan. 1929 er Meteren indført som det
lovlige Maal i Kina.
M. V.

Søværn.

K.’s Flaade bestaar officielt af de samme
Skibe som i 1920, men den er sikkert blevet
meget forringet under Borgerkrigen.
C. B-h.

Kinesisk Sprog og Litteratur.

Den intellektuelle Omvæltning i dette
Aarhundrede har i K. givet sig Udslag ikke alene
i den almindelige Uddannelse, men ogsaa i
selve Sproget. Mange nye Udtryk er blevet
indført for at gengive de nye Ideer, saa at de
Dannedes Ordforraad er blevet betydelig
ændret. — Det er ogsaa forsøgt at skaffe Landet
et ensartet Talesprog i Stedet for de talrige
og, især i Syd- og Sydøstkina, indbyrdes
Uforstaaelige Dialekter. Derfor blev den
pekinggesiske Form for Mandarin-Sproget, d. v. s.
det officielle Embedssprog (kuan-hua), udbredt
som Skolesprog under Navn af kuo-yu eller det
nationale Sprog. Da de gamle kinesiske
Skrifttegn var talrige og ret vanskelige at tilegne
sig, opfandt man, for at fremme
Skrivefærdigheden, et fonetisk Alfabet med 39, senere 40,
Bogstaver. 1918 blev dette Sprog officielt
anerkendt af Undervisningsministeriet, men endnu
i 1925 var det ikke synderlig udbredt. —
Vigtigere end dette var dog Produktionen af
Litteratur paa Talesprog. Forhen var den
overvejende Del af den kinesiske Litteratur i
klassisk Stil, og al Litteratur i Dagligsprogets
Vendinger foragtedes af de Lærde. Den
klassiske Stil lignede vel det dannede Talesprog,
men var mere beregnet paa Skrift end paa
Tale og derfor tilstrækkelig afvigende til at
gøre Tilegnelsen af det til en væsentlig
Hindring for en Opnaaelse af Skrivefærdighed. C.
1917 havde nogle kinesiske Studenter i Amerika,
blandt hvilke Hu-sji, Mod til at angribe det
klassiske Sprogs Herskerstilling og begyndte at
skrive i pei-hua, en renset Form for
Mandarin-Sproget. Da disse Studenter vendte tilbage til
K., fortsatte de deres Bestræbelser, og en
litterær Omvæltning fandt Sted, der muligvis vil
vise sig lige saa betydningsfuld for K. som det,
der skete i Europa, da de moderne Sprog
afløste Latinen som de Lærdes Sprog. Bøger og
Tidsskrifter i pei-hua udgaves snart i voksende
Mængder, alle med det Formaal at gøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>