Kina, se Bomuld. Kinaithon, se cykliske Digtere. Kinarod, se Smilax. Kincardineshire, (1927) 42093 Indb. Kinck, H. E., d. 13. Oktbr. 1926. Foruden de tidligere nævnte Bøger har K. udgivet: Skuespillene »Lisabettas brødre« (1921) og »Paa Rindalslægret« (1925) og en Række Samlinger af Noveller og Essays: »Mange slags kunst« (1921), »Storhetstid« (1922), »Fra Fonneland til Svabergsveen« (1922), »Steder og folk« (1924), »Italien og vi« (1925), »Foraaret i Mikropolis« (1926), »Mandshjerte« (1927), »Kunst og Kunstnere« (1928) og »Torvet i Cirta« (1929) — de sidste posthume Arbejder. E. S-n. Kinder, se Skydeskaar. kinesiske Blommer, se Nephelium. kinesiske Mur. Rettelse, L. 1 f. n.: XXXI læs: XXXV Kinesisk Talgtræ, se Sapium. King, d. s. s. Kin. King Charles, se Hunde, S. 875. Kinghorn, (1927) 1549 Indb. King Leopold Range, se Vestaustralien. Kingsbridge, (1927) 2945 Indb. Kings County hedder nu Offaly County, 1996 km² (1926) med 52521 Indb., 26 pr. km². 92,2 % Katolikker. Hovedstaden Tullamore har (1926) 4924 Indb. M. H-n. Kingsley, C. Rettelse. S. 910, Sp. 1, L. 35 f. n.: Gashell's læs: Gaskell's — Sp. 2, L. 4 f. o.: Cazamia læs: Cazamian — Sp. 2, L. 6 f. o.: Mancott læs: Marriot King's Lynn, (1927) 20110 Indb. Kingston, 1) By i Provinsen Ontario i Dominion of Canada, har 21753 næsten udelukkende engelsk-kanadiske Indb. (1920). Af disse var 6559 evangelisk-lutherske og 5521 romersk-katolske, medens Resten overvejende tilhørte forskellige protestantiske Samfund, særlig Metodisternes og Presbyterianernes. 2) By i U. S. A., Staten New York, har 26688 Indb. (1920). 3) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, har 8952 Indb. (1920). W. P. Kingston (Kingstown), Hovedstad paa den britiske Ø St. Vincent i Vestindien, (1921) 3836 Indb. Kingston, Hovedstad paa den britiske Ø Jamaica i Vestindien, (1921) 62707 Indb. Kingston on Thames, (1927) 39330 Indb. Kingstown, d. s. s. Kingston. Kingswood, (1927) 13860 Indb. Kington, (1927) 1759 Indb. King William's Land, se Nordpolarlande, S. 6. King William's Town, (1926) 6444 Indb. Kinhydron, se Hydrokinon og Kinon. Kinidin, se Kina-Baser. Kinlun, d. s. s. Urga. Kinn, Herred, Sunnfjord Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke, 4997 Indb. Areal 687 km². Antagen Formue 1927 var 2,3 Mill. Kr. og Indtægt 692323 Kr. M. H. Kinnabari, se Dracæna. Kinnekullefliser, se gullandske Fliser. Kinoformin, d. s. s. Kinotropin, se ogsaa Kina-Syre. Kinross, (1927) 2560 Indb. Kinrossshire, (1927) 7973 Indb. Kinsale, (1926) 4556 Indb. Kinsarvik, Herred, Hardanger Politidistrikt. Areal 392,5 km² med 1721 Indb. Antagen Formue 1927 var 5,4 Mill. Kr. og Indtægt 827452 Kr. M. H. Kinshakiang, se Jang-tse-kiang. * Kinsky, Georg, tysk Musikforfatter, f. 29. Septbr. 1882, er Docent ved Kölns Universitet i Musikvidenskab og en fremragende Kender af Instrumenternes Historie (Konservator ved Kölns Musikhistoriske Museum); foruden Kataloget over dette Museum (1910—16) har K. forfattet talrige større og mindre faglige Afhandlinger, mest om samme Emne. W. B. Kinston, (1920) 9771 Indb. Kintal, d. s. s. Kintar. Kinzwart, d. s. s. Königswart. Kioto har (1925) 679963 Indb. Kipling, R. Rettelse, Sp. 918, Sp. 1, L. 33 f. o.: Butle læs: Beetle — Sp. 1, L. 11 f. n.: Naulakka læs: Naulahka — Sp. 2, L. 24 f. o.: Hetoparesa læs: Hetopadesa — Sp. 2, L. 33 f. n.: Gram læs: Grand — Poar læs: Road — S. 919, Sp. 1, L. 12 f. o.: Envay læs: Envoy — Sp. 1, L. 29 f. o.: Monkshoar læs: Monkshood — Sp. 1, L. 33 f. o.: Hereties læs: Heretics Kiptalje, se Kat (Søv.). Kirchheim unter Teck, (1925) 10103 Indb. Kirchhörde, (1925) 14652 Indb. Kirenga, se Lena. * Kiressün (Korasond), tyrkisk Vilajet paa Lilleasiens Nordkyst, 4170 km² med (1927) 166116 Indb. Hovedstaden K. ligger ved Kysten og har 11888 Indb. M. V. * Kirgisernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Kirgisistan). 1) Føderativ Del af R. S. F. S. R., undertiden ogsaa nævnt som Karakirgisernes A. S. S. R., beliggende i Centralasien, dannet af Provinserne Semirreshenk og Fergana, dog kun disses bjergfulde Dele, saaledes ikke Kumørkenen og Fergana-Bækkenet. Arealet er 195171 km² med 993115 Indb. (1926) eller 5,0 pr. km². Befolkningen, hvoraf 61 % er (Kara-) Kirgisere, 18 % Usbeker, 17 % Russere og 2 % Kasaker (Kirgisere), lever af Agerbrug og Kvægavl; Hovedkornsorten er Hvede, dernæst Byg. — K. opstod i 1926 af det indtil da benævnte autonome karakirgisiske Omraade; det deles i 7 Kantoner. Hovedstaden er Frunse, 35000 Indb. (1926); den hed indtil 1926 Pishpeh, men forandrede Navn til Ære for en i Byen født og i 1925 død Sovjetfører. 2) I Tiden fra 20. Aug. 1920 indtil 1925 var K. Navnet paa det nuværende Kasakernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (se dette i Suppl.). W. P. Kirgisersteppen, se Kasakernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Suppl.). Kirgisistan, se Kirgisernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik. (Suppl.). Kiria-Kæde, se Kwenlyn. Kirili Göl, se Lilleasien, S. 824.