Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirin - Kirishima - Kirkburton - Kirkby-Lonsdale - Kirkcaldy - Kirkcudbright - Kirkebetjente - Kirkebro - Kirkeby - Kirkeby, Anker Høxbro - Kirkebøger - Kirke Eskildstrup - Kirkeforfatning - Kirkegaarde - Kirkejorder - Kirkelade - kirkeligt Udvalg - Kirkelysepenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirin (Ghirin), (1927) 7500000 Indb.
Kirishima, se Japan, S. 807
Kirkburton, (1927) 3398 Indb.
Kirkby-Lonsdale, (1927) 1190 Indb.
Kirkcaldy, (1927) 41055 Indb.
Kirkcudbright, (1927) 1979 Indb.
Kirkebetjente. Uden for Kjøbenhavn og
Frederiksberg ansættes og afskediges samtlige
K. af Menighedsraadet. For Roskilde
Domkirkes Vedkommende sker dog Ansættelse og
Afskedigelse af Kordegn, Graver, Organist og
Kantor ved Overtilsynet efter Indstilling af
Menighedsraadet, og hvor der ved en
ikke-selvejende Kirke findes en særlig Graver ved
Kirkegaarden, tilkommer det Ejeren af Kirken
eller dens Midler at ansætte og afskedige ham.
K.’s Lønning udbetales siden 1922 gennem
Kirkebetjeningskassen, se nærmere herom
Cirkulære af 8. Maj 1923.
I Kjøbenhavn og paa Frederiksberg ansættes
cg afskediges Kordegne, Kantorer og
Organister af Kirkeministeren efter indhentet
Erklæring fra Menighedsraadet og Overtilsynet,
Gravere ansættes og afskediges af
Menighedsraadet, se nærmere Lov Nr. 184 af 8. Juli
1927. Kordegne og de før 1927 ansatte
Gravere er Tjenestemænd; Kantorer og Organister
samt de efter 1927 ansatte Gravere er
honorarlønnede.
V. H.
Kirkebro, Jernbaneholdeplads,
Kerteminde—Martofte-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kirkeby, Jernbaneholdeplads,
Odense—Svendborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Kirkeby, Anker Høxbro, dansk
Journalist, f. 1884 i Aarhus, blev Student 1903 og
er fra 1907 Journalist ved »Politiken«. Han har
bl. a. udgivet Rejsebrevene »Store Øjeblikke«
(1915), »Sønderjylland som det er« (med Grev
E. Schack, 1920), »Aabenhjærtige Kroniker«
(1920) og det etisk-historiske Samleværk »Evige
Sandheder« (1923).
P. E.
Kirkebøger. I Henhold til kgl. Resolution
af 7. Juli 1926 er der indført nye Skemaer til
Brug ved K.’s Førelse, jfr. Bekendtgørelse og
Instruks af 14. s. M., hvilket bl. a.
nødvendiggjordes ved den nye Ægteskabslov af 1922.
Anskaffelsen af de nye K. skal ske efterhaanden
som de gamle Bøger er udskrevne og senest
inden den af Kirkeministeriet herfor fastsatte
Frist (endnu ikke fastsat i Maj 1930).
V. H.
Kirke Eskildstrup, Stationsby,
Tølløse—Høng-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kirkeforfatning. I saa at sige alle Kirker
er K. et aktuelt Spørgsmaal. Og mange Steder
er der alvorlige Brydninger mellem Stat og
Kirke. I England er der Spænding, fordi
Parlamentet 1928 forkastede et Forslag fra
Statskirkens Side til en ny Book of Common Prayer. I
Tyskland har Rigsforfatningen af 1919 bestemt
følgende: Der findes ingen Statskirke. Men hvert
Religionssamfund kan frit organisere og erhverve
offentlig Anerkendelse samt Tilladelse til at
opkræve Kirkeskatter. Tidligere Understøttelser fra
Statens Side til Kirken skal ikke paa Forhaand
stryges, men Afgørelser træffes i de enkelte
Tilfælde af de enkelte Landes Regeringer. De
tyske og evangeliske Kirker har i Aarene
derefter omorganiseret sig. Landskirkeprincippet er
bevaret, men i den enkelte Kirke er
gennemgaaende den øverste Myndighed overgaaet til
et gejstligt Embede, ofte en Landsbiskop.
Samtlige evangeliske Kirker har sluttet sig sammen
i et Forbund. I Rusland er den gamle
Kirkeforfatning sprængt, og Kirken selv spaltet.
Sovjetregeringen tiltvinger sig mere og mere
Indflydelse paa Kirken. Den 11. Febr 1929
sluttede Pavestolen og den italienske Regering
Forlig, og Paven blev anerkendt som
selvstændig og uafhængig verdslig Fyrste med en
»Kirkestat«, der dog kun omfatter Vatikanet
med nærmeste Omgivelser og enkelte »Øer« i
og ved Rom. I Danmark nedsattes 1928 et
kirkeligt Udvalg med den Opgave at forsøge at
regulere Forholdet mellem Stat og Kirke og
fremsætte Forslag til en K. (Litt.: P.
Fleisch, A. R. Wentz og A. Th.
Jørgensen: »De lutherske Kirker Verden over«
[1929]).
A. Th. J.
Norge. En ny Lov om Præstegaarde af 27.
Juni 1924 lægger Præstegaardenes Forvaltning
under Kirkedepartementet. Ved
Grundlovsændring af 1919 blev den statskirkelige
Bekendelsespligt begrænset til »over det halve
Antal« af Statsraadets Medlemmer, og kun dette
statskirkelige Statsraad har Ret til at deltage
i Statskirkens Styrelse. Se Tillæg til Norsk
Kirkeret af Absalon Taranger (1928).
Abs. T.
Kirkegaarde. Ved kgl. Anordning af 10.
Decbr 1927 er der givet nærmere Regler om
Anlæg af nye K. og om Udvidelse,
Vedligeholdelse og Benyttelse af K.
V. H.
Kirkejorder bestyres nu af
Menighedsraadet eller Ejeren af Kirken eller dens Midler
under Tilsyn af Provstiudvalget, hvis Samtykke
kræves til Bortfæstning, Bortforpagtning eller
— hvor Lejemaalet udstrækker sig over
længere Tid end et Aar — til Udleje af K. Til
Salg af K. kræves Samtykke af Kirkeministeriet.
V. H.
* Kirkelade kaldtes i ældre Tid en i
Reglen ved Kirken beliggende Lade, hvori
Tiendekornet indlagdes og udtærskedes. Ifølge
Bestemmelser fra Reformationstiden skulde alt
Tiendekorn føres til K. og dér deles mellem
de forskellige berettigede (Konge, Kirke og
Præst), men i øvrigt var den især
Opbevaringssted for Kirketienden.
P. J. J.
kirkeligt Udvalg. Et nyt k. U. er nedsat
i Henhold til Lov af 7. Marts 1928. Udvalget
skal afgive Betænkning om Ændringer i det
bestaaende Forhold mellem Staten og
Folkekirken, derunder ogsaa om
Formaalstjenligheden af en fuldstændig Adskillelse. Udvalget
har 26 Medlemmer, hvoraf 5 er udnævnt af
Ministeren, 8 valgt af Rigsdagen og 8 af
Menighedsraadene, medens 5 Medlemmer er
udpeget af frivillige kirkelige Institutioner.
Udvalget, hvis Formand er Departementschef
Holbøll, begyndte sit Arbejde i Juni 1929, men
har endnu ikke afgivet nogen Betænkning (Aug.
1930).
V. H.
Kirkelysepenge. Kirkeejeren har nu
Forpligtelse til at anskaffe, anbringe og
vedligeholde almindelige Belysningsredskaber, saasom
passende Lamper, Lampetter, Lyseholdere eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
