Kirin (Ghirin), (1927) 7500000 Indb. Kirishima, se Japan, S. 807 Kirkburton, (1927) 3398 Indb. Kirkby-Lonsdale, (1927) 1190 Indb. Kirkcaldy, (1927) 41055 Indb. Kirkcudbright, (1927) 1979 Indb. Kirkebetjente. Uden for Kjøbenhavn og Frederiksberg ansættes og afskediges samtlige K. af Menighedsraadet. For Roskilde Domkirkes Vedkommende sker dog Ansættelse og Afskedigelse af Kordegn, Graver, Organist og Kantor ved Overtilsynet efter Indstilling af Menighedsraadet, og hvor der ved en ikke-selvejende Kirke findes en særlig Graver ved Kirkegaarden, tilkommer det Ejeren af Kirken eller dens Midler at ansætte og afskedige ham. K.'s Lønning udbetales siden 1922 gennem Kirkebetjeningskassen, se nærmere herom Cirkulære af 8. Maj 1923. I Kjøbenhavn og paa Frederiksberg ansættes cg afskediges Kordegne, Kantorer og Organister af Kirkeministeren efter indhentet Erklæring fra Menighedsraadet og Overtilsynet, Gravere ansættes og afskediges af Menighedsraadet, se nærmere Lov Nr. 184 af 8. Juli 1927. Kordegne og de før 1927 ansatte Gravere er Tjenestemænd; Kantorer og Organister samt de efter 1927 ansatte Gravere er honorarlønnede. V. H. Kirkebro, Jernbaneholdeplads, Kerteminde—Martofte-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kirkeby, Jernbaneholdeplads, Odense—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Kirkeby, Anker Høxbro, dansk Journalist, f. 1884 i Aarhus, blev Student 1903 og er fra 1907 Journalist ved »Politiken«. Han har bl. a. udgivet Rejsebrevene »Store Øjeblikke« (1915), »Sønderjylland som det er« (med Grev E. Schack, 1920), »Aabenhjærtige Kroniker« (1920) og det etisk-historiske Samleværk »Evige Sandheder« (1923). P. E. Kirkebøger. I Henhold til kgl. Resolution af 7. Juli 1926 er der indført nye Skemaer til Brug ved K.'s Førelse, jfr. Bekendtgørelse og Instruks af 14. s. M., hvilket bl. a. nødvendiggjordes ved den nye Ægteskabslov af 1922. Anskaffelsen af de nye K. skal ske efterhaanden som de gamle Bøger er udskrevne og senest inden den af Kirkeministeriet herfor fastsatte Frist (endnu ikke fastsat i Maj 1930). V. H. Kirke Eskildstrup, Stationsby, Tølløse—Høng-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kirkeforfatning. I saa at sige alle Kirker er K. et aktuelt Spørgsmaal. Og mange Steder er der alvorlige Brydninger mellem Stat og Kirke. I England er der Spænding, fordi Parlamentet 1928 forkastede et Forslag fra Statskirkens Side til en ny Book of Common Prayer. I Tyskland har Rigsforfatningen af 1919 bestemt følgende: Der findes ingen Statskirke. Men hvert Religionssamfund kan frit organisere og erhverve offentlig Anerkendelse samt Tilladelse til at opkræve Kirkeskatter. Tidligere Understøttelser fra Statens Side til Kirken skal ikke paa Forhaand stryges, men Afgørelser træffes i de enkelte Tilfælde af de enkelte Landes Regeringer. De tyske og evangeliske Kirker har i Aarene derefter omorganiseret sig. Landskirkeprincippet er bevaret, men i den enkelte Kirke er gennemgaaende den øverste Myndighed overgaaet til et gejstligt Embede, ofte en Landsbiskop. Samtlige evangeliske Kirker har sluttet sig sammen i et Forbund. I Rusland er den gamle Kirkeforfatning sprængt, og Kirken selv spaltet. Sovjetregeringen tiltvinger sig mere og mere Indflydelse paa Kirken. Den 11. Febr 1929 sluttede Pavestolen og den italienske Regering Forlig, og Paven blev anerkendt som selvstændig og uafhængig verdslig Fyrste med en »Kirkestat«, der dog kun omfatter Vatikanet med nærmeste Omgivelser og enkelte »Øer« i og ved Rom. I Danmark nedsattes 1928 et kirkeligt Udvalg med den Opgave at forsøge at regulere Forholdet mellem Stat og Kirke og fremsætte Forslag til en K. (Litt.: P. Fleisch, A. R. Wentz og A. Th. Jørgensen: »De lutherske Kirker Verden over« [1929]). A. Th. J. Norge. En ny Lov om Præstegaarde af 27. Juni 1924 lægger Præstegaardenes Forvaltning under Kirkedepartementet. Ved Grundlovsændring af 1919 blev den statskirkelige Bekendelsespligt begrænset til »over det halve Antal« af Statsraadets Medlemmer, og kun dette statskirkelige Statsraad har Ret til at deltage i Statskirkens Styrelse. Se Tillæg til Norsk Kirkeret af Absalon Taranger (1928). Abs. T. Kirkegaarde. Ved kgl. Anordning af 10. Decbr 1927 er der givet nærmere Regler om Anlæg af nye K. og om Udvidelse, Vedligeholdelse og Benyttelse af K. V. H. Kirkejorder bestyres nu af Menighedsraadet eller Ejeren af Kirken eller dens Midler under Tilsyn af Provstiudvalget, hvis Samtykke kræves til Bortfæstning, Bortforpagtning eller — hvor Lejemaalet udstrækker sig over længere Tid end et Aar — til Udleje af K. Til Salg af K. kræves Samtykke af Kirkeministeriet. V. H. * Kirkelade kaldtes i ældre Tid en i Reglen ved Kirken beliggende Lade, hvori Tiendekornet indlagdes og udtærskedes. Ifølge Bestemmelser fra Reformationstiden skulde alt Tiendekorn føres til K. og dér deles mellem de forskellige berettigede (Konge, Kirke og Præst), men i øvrigt var den især Opbevaringssted for Kirketienden. P. J. J. kirkeligt Udvalg. Et nyt k. U. er nedsat i Henhold til Lov af 7. Marts 1928. Udvalget skal afgive Betænkning om Ændringer i det bestaaende Forhold mellem Staten og Folkekirken, derunder ogsaa om Formaalstjenligheden af en fuldstændig Adskillelse. Udvalget har 26 Medlemmer, hvoraf 5 er udnævnt af Ministeren, 8 valgt af Rigsdagen og 8 af Menighedsraadene, medens 5 Medlemmer er udpeget af frivillige kirkelige Institutioner. Udvalget, hvis Formand er Departementschef Holbøll, begyndte sit Arbejde i Juni 1929, men har endnu ikke afgivet nogen Betænkning (Aug. 1930). V. H. Kirkelysepenge. Kirkeejeren har nu Forpligtelse til at anskaffe, anbringe og vedligeholde almindelige Belysningsredskaber, saasom passende Lamper, Lampetter, Lyseholdere eller