- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerteminde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sogn udgør et Pastorat i Bjerge-Aasum Herreders Provsti (Fyns Stift). M. S. Kjevlegræs, d. s. s. Phleum. Kjortel, se Dragt, S. 369, 370, 373, 376, 378, 379. Kjortel, se Justaucorps. Kjufling, Jernbaneholdeplads, Nørre-Nebel—Tarm-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjutahia, Kutahia, tyrkisk Vilajet i det vestlige Lilleasien, 14415 km2 med (1927) 303641 Indb. Hovedstaden K. har 17266 Indb. M. V. Kjæchta, d. s. s. Kiachta. Kjædeby, Stationsby, Rudkøbing—Bagnkop-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjær, (Kær) Herred, havde 1925 27696 Indb. Det hører under 69. Retskreds (Nørre-Sundby Købstad og Kær Herred med Hvetbo Herred) med Tingsted i Nørre-Sundby og under 49. Politikreds (Nørre-Sundby). M. S. * Kjær, Hans Andersen, dansk Arkæolog, f. 12. Oktbr. 1873 ved Egtved, tog Skoleembedseksamen i Græsk 1898 og blev s. A. Assistent ved Nationalmuseet, Underinspektør 1914, Inspektør 1916. Foruden talrige Afhandlinger om dansk Arkæologi har han udgivet den populære Oversigt »Vor Oldtids Mindesmærker« (1925). 1926 ledede han den danske Palæstinaekspedition. P. E. Kjær, J. A. J., tog 1922 Afsked som Førstebibliotekar ved Universitetsbiblioteket i Oslo. 1924 udkom et Festskrift, tilegnet K. Wt. K. Kjær, N., d. i Soon 9. Febr 1924. Kjærende, Jernbaneholdeplads, Ryomgaard—Grenaa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Kjærgaard, Sædegaard i Vester Lisbjerg Herred, Nordvest for Aarhus, 1776 udflyttet fra Elsted By. Areal 110 ha. N. J. Kjær Mølle, Jernbaneholdeplads, Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Kjærsgaard, Sædegaard i Vends Herred, Øst for Middelfart, kendt fra omkring 1500, var i det 16. og 17. Aarh. i Billeslægtens Eje. Hovedbygningen opført 1815. Areal 373 ha. N. J. Kjærum, Jernbaneholdeplads, Odense—Assens-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet. Suppl.). * Kjærup, Sædegaard i Ringsted Herred, Nordøst for Ringsted, nævnt allerede i det 15. Aarhundrede, kom senere under Ringsted Kloster og havde Ejere fælles dermed indtil 1812. Hovedbygningen opført 1842. Areal 246 ha. N. J. Kjærup, Jernbaneholdeplads, Fjerritslev—Thisted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjøbelev, Stationsby, Nakskov—Kragenæs-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjøbenhavn. Byens Vækst er stadig fortsat. Selve Arealet er ved forskellige mindre Indlemmelser og Reguleringer (f. Eks. Ladegaardsmarken) steget til 7153 ha. Ogsaa Folketallet er i stadig Stigning med c. 7000 om Aaret. I 1928 boede i K. 603758 (med Frederiksberg 707110 og med Gjentofte 750972 Indb.). Udflytningen fra den indre By ud i Periferien er fortsat. Bebyggelsen i de yderste Forstæder har særlig taget Fart ved Oprettelsen af Parcelforeninger, der i alt har c. 13000 Parceller. Adskillige af disse mindre Huse bygges sammen, de saakaldte Rækkehuse. Medvirkende til Udflytningen er ogsaa forbedrede Sporvejsforhold, f. Eks. til Valby, Damhussøen, Søborg m. m. Ogsaa Opførelsen af offentlige Bygninger i Yderdistrikterne ændrer Kvarterernes Udseende, saa det landlige Præg forsvinder. — Især maa nævnes de mange nye Kirker, der er indviet siden 1922; nævnes kan saaledes Grøndals Kirken (indviet 1927), Frederiksholms Kirken (1927), Filips Kirken (1924), Kingos Kirken (1928), Taksigelseskirken (1927), Timotheus Kirken (1928), Samuels Kirken (Krypten indviet 1925), Enghave Kirken (1924) og Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjærg, Grundstenen lagt 1921, Taarnet indviet som Sognekirke for Bispebjærg Sogn 1927 (Arkitekt P. V. Jensen Klint). I Yderdistrikterne er indrettet Idrætsparker, saaledes i Sundbyerne, ved Enghavevej (3,5 ha stor), Lersøparken og Anlæg ved Bellahøj. — I denne Forbindelse kunde ogsaa den nye Strandpromenade Nord for Svanemølleviadukten nævnes. Siden 1922 er der kommet ikke saa faa nye Monumenter i K. I Bibliotekshaven er opstillet en Statue af Griffenfeldt (Carl Martin-Hansen, 1922); paa Christiansborg Slots Rideplads Marie Carl-Nielsen's Statue af Christian IX (1927); paa Dante's Plads foran Glyptoteket er opstillet en Dante-Søjle, udført af Utzon-Frank og Carl Brummer, den antikke Søjle skænket af Byen Rom, Bronzepladen med Dante's Portrætrelief er skænket af Byen Florens (1927). I Grønningen er opstillet en Danaïde (Johs. Bjerg, 1927). Ved Frederikskirken Statuer af Knud den Hellige og Peder Palladius (de to sidste af V. Jarl). I Idrætsparken er opstület flere Statuer, f. Eks. Uffe (Ax. Hansen, 1923). Paa Polititorvet foran Politigaarden opstilledes i 1925 Utzon-Franks »Det godes Kamp mod det onde«. I Fælledparken findes nu flere Monumenter, bl. a. Genforeningsmonumentet (Axel Poulsen), skænket Byen K. af Carlsbergfondet, og paa Langelinie det store Mindesmærke for Søfolk (1925). Ved Rigshospitalet blev i 1923 opstillet en Brønd (Max Andersen). Til det nye Kunstindustrimuseum i Bredgade er henflyttet Skovgaards Havhest fra Kultorvet. — En Ansgar-Statue af M. S. Elo er i 1927 afsløret ved St. Ansgar Kirken i Bredgade. — En Buste af Professor E. Warming er i 1927 opstillet ved Botanisk Laboratorium i Gothersgade (I. I. N. Bregnø), og 1929 blev Busterne ved Universitetet forøget med een for Sprogforskeren Vilh. Thomsen. Her kunde ogsaa mindes om de tre Kilometersten, »Nulpunkterne«, opstillet i 1925 paa Raadhuspladsen (Vesterport), i Frederiksborggade (Nørreport) og ved Østbanegaarden; Arkitekt P. V. Jensen Klint har givet Tegning til de dekorative Sten. Et enkelt Springvand er kommet til siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free