Kisfaludy, S. Rettelse, Sp. 2, L. 11 f. o.: Keserjö læs: Kesergö. — Sp. 2, L. 34 f. o.: Magyarországlan læs: Magyarországban Kisfaludy, se Tokayer Vin. Kisigo, se Ugogo. Kisil Dagh, se Taurus. Kiskunfélegyháza, d. s. s. Félegyhaza. Kis-Körös, (1920) 12241 Indb. * Kisling, Moïse, polsk Maler (af jødisk Slægt) og naturaliseret Franskmand, f. 22. Jan. 1891 i Krakow. Her studerede han paa Kunstakademiet, kom 1910 til Paris og udstillede her fra 1913. Hans Arbejder — Figurbilleder, Landskaber, Nature-morte Billeder (i Cézanne'sk Opfattelse) — vakte megen Opsigt ved deres Blanding af naivt og kejtet og ypperlig Farvevirkning (ofte dog i kraftigt skrigende Kontraster); særlig har han vundet Navn i senere Tid ved Portrætter og Nøgenheder. I den Rump'ske Samling i Kunstmuseet i Kjøbenhavn ses Nature morte (1915). A. Hk. Kis Magyar Alföld, se Ungarn, S. 268. Kiss, J., d. 1922. Kissavo, d. s. s. Ossa. Kissavos, se Grækenland, S. 205. Kissprocessen, se Sølv, S. 1008. Kistna, Distrikt i indobritisk Provins Madras, har 2133314 Indb. (1921), hvoraf 1964325 Hinduer, 91087 Kristne og 74753 Muhammedanere. W. P. Kis-Toronya, se Tokayer Vin. Kistrand, Herred, Vestfinmark Politidistrikt, Areal 4986,9 km² med 2165 Indb. Antagen Formue 1927 var 557800 Kr. og Indtægt 660075 Kr. M. H. Kis-Ujszállás, Kis-Ujszá Has, (1920) 13766 Indb. Kitaiskaja Sloboda, d. s. s. Maimat-shin. Kitakami (Flod), se Japan, S. 807. Kitakami-Bjergene, se Japan, S. 807. Kitchener, H. Rettelse, S. 26, Sp. 1, L. 25 f. o.: Curzon læs: Minto Kite foot, se Tobak, S. 540. Kitschigin Ola, se Altai. Kittanning. Kittaning, (1920) 7153 Indb. Kituta, se Urungu. Kitzbühler-Alper, se Salzburg. Kitzingen, (1925) 10188 Indb. Kiukiang, (1926) 54500 Indb. Kiungtshau, (Kiungtsheu, Kiangtschau), (1926) 59000 Indb. Kivekäs, I. A.: Rettelse: Uexkull-Gyllenband læs: Uexküll-Güllenband Kizil Adalar, d. s. s. Prinseøerne. Kiær, J. A., forestod Ordningen af den palæontologiske Afdeling ved det i 1920 aabnede nye Geologisk-Palæontologiske Museum i Oslo. Han har videre udgivet: The Downtonian Fauna of Norway. Pt. I. Anaspida (Oslo 1924). G. H-n. Kjalarnæs, se (ogsaa) Vinland. Kjeldahl's Metode, se Analyse, S. 688. Kjellén, J. R., d. 14. Novbr 1922, har endvidere skrevet: »Världskrigets politiska problem« (1915), »Världspolitiken 1911—19« (1920). R. B-g. Kjellerup (Kellerup) havde 1925 1381 Indb. Af andre Ændringer og Tilføjelser skal nævnes: Ting- og Arresthuset er ombygget 1909, der er Kommuneskole, K. Bank (tidligere Sparekasse) og K. Handels- og Landbrugsbank, oprettet 1917 (Afdeling af Viborg Bank udgaar); 3 Hoteller: »Skovs Hotel«, »Hotel Dania« samt Højskole- og Afholdshotellet (Kro og Gæstgiveri udgaar); af Fabrikker tilføjes: Vægt- og Maskinfabrik, Beslagfabrikken »Hjern«. K. er Station paa den nu forlængede Privatbane Silkeborg—K.—Viborg og Tingsted for 79. Retskreds (Lysgaard samt en Del af Hovlbjerg Herred). M. S. * Kjellström, Sven, svensk Violinist, f. 1875, studerede i Paris og blev første Violinist hos Colonne (s. d.), han foretog vellykkede Kunstrejser indtil 1909, da han slog sig ned i Stockholm som Lærer og Grundlægger af en Strygekvartet. W. B. Kjelsoleie, se Ranunculus. Kjelstrup, Jernbaneholdeplads, Holbæk—Nykøbing Sj.-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjelstrup, Stationsby, Haderslev—Aarøsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjelvik, Herred, Vestfinmark Politidistrikt, Areal 661,1 km², med 3132 Indb. Antagen Formue 1927 var 4,3 Mill. Kr. og Indtægt 2,0 Mill. Kr. M. H. Kjendtmand, se Bekendt Mand. Kjerringøy, Herred, Bodø Politidistrikt. Antagen Formue 1927 var 902000 Kr. og Indtægt 328591 Kr. Areal 176 km² med 809 Indb. M. H. Kjerschow, P., tog 1928 Afsked fra Rigsadvokatembedet. Wt. K. Kjerteminde (Kerteminde) Købstad har et Areal af 323 ha, og 1929 var der 3151 Indb.; som Forstad til Købstaden maa desuden regnes Over-Kærby Mark i Vrigstrup Sogn med 129 Indb. — Af andre Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: Folkebibliotek (paa Raadhuset) med c. 2000 Bind; 2 Pakkassefabrikker, 2 Konservesfabrikker; derimod udgaar: Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Nyborg og Rudkjøbing, Skibsbyggeri og Kokesfabrik. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 413000 og 288000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 2,301 og 0,755 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld for 1924 var hele Summen 8,065 Mill. Kr., hvoraf 2,125 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 9,682 Mill. Kr. — Havnens Dybde er indtil 4,8 m. 1927 indgik fra Indland 196 Skibe med 6310 t Gods, og fra Udland 136 med 13817 t; samme Aar udgik til Indland 203 Skibe med 1754 t Gods og til Udland 126 med 1383 t. Af Fartøjer paa mindst 20 R. T. brutto var der ved Aarets Slutning hjemmehørende ved Toldstedet: 6 Handelsskibe med tilsammen 206 R. T. og 3 Fiskerfartøjer med tilsammen 91 R. T. — K. hører til 40. Retskreds (K. Købstad og Hindsholm Herred med Bjerge-Aasum Herreder), og til 29. Politikreds (samme Omraade) med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen; endvidere til K. Skattekreds, Skyldkreds for Odense Amtskreds og K. Vurderingskreds. Byraadet bestaar af i alt 11 Medlemmer, hvoraf Borgmesteren som Formand. Købstaden tillige med Vrigstrup