derefter hurtig i første Række og yderst til Venstre i Kredsen af moderne tyske Komponister. Hans stærkt konstruerede Musik (»linear« og »atonal«) har, som enkelte andre Modernisters, undertiden en parodierende Tendens. Vidt bekendt blev han ved »Jazz«-Operaen »Jonny, spielt auf«, der vandt en, ganske vist ikke uanfægtet, Fremgang paa talrige Scener i Tyskland og Østerrig; en anden Opera er »Sprung über den Schatten«, i øvrigt Symfonier, Koncerter, Sange og Korværker. W. B. * Krengerup, Sædegaard i Baag Herred, Nordøst for Assens, oprettet i Slutningen af det 16. Aarhundrede, kaldtes i det 19. Aarhundrede Frederikslund. Tidligere Ejer Grev Konrad Holck, kendt fra Christian VII's Historie. K. har fra Slutningen af det 17. Aarhundrede næsten uafbrudt haft Ejere fælles med de nærliggende Gaarde Søholm og Brahesholm. Hovedbygningen opført 1772. Areal 1028 ha. N. J. Krenæ'er, se Nymfer. Kreofylos, se cykliske Digtere. Krepis, se Søjle. Kress von Kressenstein, Otto, Friherre, bayersk General, se Verdenskrigen, S. 814. Kreta (nygræsk Kreté, tyrkisk Kirid, italiensk Candia), 346584 Indb. (1920) eller 42 pr. km². K. deles administrativt i 4 Nomos: Khanea (110746 Indb. i 1923), Heraklion (129488 Indb.), Lassithion (63640 Indb.), Rethymnos (71531 Indb.), saaledes at Indbyggerantallet ved den begyndende Invasion af græske Flygtninge fra Lilleasien er steget til 375405 Indb. W. P. Krete, se Brystværn. Kretzschmar, H., d. 11. Maj 1924 i Berlin. * Kreuger, Ivar, svensk Forretnings- og Finansmand, f. 2. Marts 1880. Efter i en Aarrække at have arbejdet som Bygningsingeniør i Amerika, England, Tyskland og Frankrig, vendte han tilbage til Sverige og startede sammen med P. Toll Entreprenørfirmaet Kreuger og Toll. 1918 blev K. Direktør for de svenske Tændstikfabrikker og har drevet dette Firma op til en verdensomspændende Virksomhed. K. arbejder paa den Maade, at han ordner Landenes Statslaan og faar til Gengæld Monopol paa Tændstikfremstilling og Salg for sit Firma. Kreuger, N., d. 12. Maj 1930. * Kreutzer, Leonid, russisk Klaverspiller af tysk Afstamning, f. 13. Marts 1884 i Petersborg, har mest levet i Tyskland (Leipzig og Berlin), hvor hans Ry som Pianist og Pædagog er stort. Han er Udgiver af forskellige Klaverværker og Forfatter af »Das Wesen der Klaviertechnik« o. fl. W. B. Kreuzburg, (1925) 12352 Indb. Kreuzlingen, (1921) 6710 Indb. Kreuznach, (1925) 24928 Indb. Kriens, (1921) 7247 Indb. Krig (folkeretlig). Ifølge Paristraktaten af 27. Aug. 1928 er det ikke længere retmæssigt at gribe til K. som Middel til at fremme en Stats politiske Formaal, selv ikke i de Tilfælde, hvor Folkeforbundspagten af 1919 aabner Mulighed derfor, se Kellogg-Pagten. G. R. * Krigsfangekonvention, international Traktat af 27. Juli 1929 om Behandling af Krigsfanger. K., der under Harald Scavenius' Præsidium blev udarbejdet af en Konference, som paa Indbydelse af det schweiziske Forbundsraad traadte sammen i Genève den 1. Juli 1929, er hidtil blevet undertegnet af de 47 i Konferencen deltagende Magter, deriblandt de skandinaviske. Den udførlige Traktat, der omfatter 97 Artikler, indeholder dels en Kodificering og nærmere Udformning af gældende folkeretlige Regler om Krigsfanger (s. d.) og kaldes derfor undertiden »Krigsfangelovbogen« (code des prisonniers de guerre), dels rummer den vigtige nye Grundsætninger. Det er saaledes i Modsætning til hidtil gældende Ret ubetinget forbudt at udøve Repressalier overfor Krigsfanger (Artikel 2), og efter dansk-amerikansk Initiativ gives der paa Grundlag af Erfaringer fra Verdenskrigen Forskrifter om de Beføjelser, som i Krigstid tilkommer den Magt, der varetager Krigsfangernes Hjemlands Interesser (Artikel 86—87). Ny er ogsaa den Regel, at selv om en af de krigsførende Magter ikke har tiltraadt K., gælder denne i Modsætning til Haag-Konventionerne ikke desto mindre for de andre (Artikel 82). K. omfatter ikke blot de Personer, der tages til Fange i Landkrig, men ogsaa dem, der gøres til Krigsfanger til Søs og i Luften (Artikel 1). Konventionen indeholder Bestemmelser om Tilfangetagelse, Evakuering og Overførelse af Krigsfanger, deres Internering i Fangelejre, disses Indretning og indre Forhold, endvidere om Krigsfangers Arbejde og Arbejdsløn, om forbudt Arbejde, om Afsendelse og Modtagelse af Postforsendelser, deriblandt en ny Bestemmelse om uhindret Tilsendelse af Bøger til Krigsfangelejrens Bogsamling. K. giver Fangerne Ret til at vælge Tillidsmænd til at varetage deres Interesser overfor de militære Myndigheder i det fjendtlige Land og være Mellemmænd i Forholdet til Beskyttermagten. Et vigtigt, i det væsentlige helt nyt Afsnit af Traktaten omhandler Straffeforanstaltninger overfor Krigsfanger og sætter Grænser for de Straffe, de disciplinært kan idømmes (højst 30 Dages Arrest); korporlige Straffe, Indespærring i mørk Arrest og i det hele enhver Form for Grusomhed er forbudt. Der gives Beskyttermagten Indseende med strafferetlig Forfølgning af Krigsfanger, som anklages for almindelige borgerlige Forbrydelser. Dødsdomme maa ikke eksekveres før tre Maaneder efter, at Beskyttermagten er underrettet om Dommen. Endelig opstiller K. Regler om Hjemsendelse og Hospitalisering i neutralt Land navnlig af syge og Saarede Fanger og indeholder Bestemmelser, der tilsigter at fremskynde den almindelige Hjemsendelse af alle Fanger efter Fjendtlighedernes Ophør. K. kan opsiges med et Aars Varsel, dog har en krigsførende Magts Opsigelse ingen Virkning, saa længe Krigen varer og Krigsfangerne ikke er hjemsendt. K. angaar ikke Behandlingen af civile Personer, der befinder sig i Fjendens Magt, men Konferencen af 1929 har enstemmigt udtalt Ønske om, at der søges tilvejebragt en international Ordning af dette Spørgsmaal. (Litt.: