Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krenek, Ernst - Krengerup - Krenæ'er - Kreofylos - Krepis - Kress von Kressenstein, Otto - Kreta - Krete - Kretzschmar, H. - Kreuger, Ivar - Kreuger, N. - Kreutzer, Leonid - Kreuzburg - Kreuzlingen - Kreuznach - Kriens - Krig - Krigsfangekonvention
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter hurtig i første Række og yderst til
Venstre i Kredsen af moderne tyske
Komponister. Hans stærkt konstruerede Musik
(»linear« og »atonal«) har, som enkelte andre
Modernisters, undertiden en parodierende
Tendens. Vidt bekendt blev han ved »Jazz«-Operaen
»Jonny, spielt auf«, der vandt en, ganske vist
ikke uanfægtet, Fremgang paa talrige Scener
i Tyskland og Østerrig; en anden Opera er
»Sprung über den Schatten«, i øvrigt
Symfonier, Koncerter, Sange og Korværker.
W. B.
* Krengerup, Sædegaard i Baag Herred,
Nordøst for Assens, oprettet i Slutningen af
det 16. Aarhundrede, kaldtes i det 19.
Aarhundrede Frederikslund. Tidligere Ejer Grev
Konrad Holck, kendt fra Christian VII’s
Historie. K. har fra Slutningen af det 17.
Aarhundrede næsten uafbrudt haft Ejere fælles
med de nærliggende Gaarde Søholm og
Brahesholm. Hovedbygningen opført 1772. Areal
1028 ha.
N. J.
Krenæ’er, se Nymfer.
Kreofylos, se cykliske Digtere.
Krepis, se Søjle.
Kress von Kressenstein, Otto, Friherre,
bayersk General, se Verdenskrigen,
S. 814.
Kreta (nygræsk Kreté, tyrkisk Kirid,
italiensk Candia), 346584 Indb. (1920) eller
42 pr. km2. K. deles administrativt i 4 Nomos:
Khanea (110746 Indb. i 1923), Heraklion (129488
Indb.), Lassithion (63640 Indb.), Rethymnos
(71531 Indb.), saaledes at Indbyggerantallet ved
den begyndende Invasion af græske Flygtninge
fra Lilleasien er steget til 375405 Indb.
W. P.
Krete, se Brystværn.
Kretzschmar, H., d. 11. Maj 1924 i Berlin.
* Kreuger, Ivar, svensk Forretnings- og
Finansmand, f. 2. Marts 1880. Efter i en
Aarrække at have arbejdet som Bygningsingeniør
i Amerika, England, Tyskland og Frankrig,
vendte han tilbage til Sverige og startede
sammen med P. Toll Entreprenørfirmaet Kreuger og
Toll. 1918 blev K. Direktør for de svenske
Tændstikfabrikker og har drevet dette Firma
op til en verdensomspændende Virksomhed. K.
arbejder paa den Maade, at han ordner
Landenes Statslaan og faar til Gengæld Monopol
paa Tændstikfremstilling og Salg for sit Firma.
Kreuger, N., d. 12. Maj 1930.
* Kreutzer, Leonid, russisk
Klaverspiller af tysk Afstamning, f. 13. Marts 1884 i
Petersborg, har mest levet i Tyskland (Leipzig
og Berlin), hvor hans Ry som Pianist og
Pædagog er stort. Han er Udgiver af forskellige
Klaverværker og Forfatter af »Das Wesen der
Klaviertechnik« o. fl.
W. B.
Kreuzburg, (1925) 12352 Indb.
Kreuzlingen, (1921) 6710 Indb.
Kreuznach, (1925) 24928 Indb.
Kriens, (1921) 7247 Indb.
Krig (folkeretlig). Ifølge Paristraktaten af 27.
Aug. 1928 er det ikke længere retmæssigt at
gribe til K. som Middel til at fremme en Stats
politiske Formaal, selv ikke i de Tilfælde, hvor
Folkeforbundspagten af 1919 aabner Mulighed
derfor, se Kellogg-Pagten.
G. R.
* Krigsfangekonvention, international
Traktat af 27. Juli 1929 om Behandling af
Krigsfanger. K., der under Harald Scavenius’
Præsidium blev udarbejdet af en Konference, som
paa Indbydelse af det schweiziske
Forbundsraad traadte sammen i Genève den 1. Juli 1929,
er hidtil blevet undertegnet af de 47 i
Konferencen deltagende Magter, deriblandt de
skandinaviske. Den udførlige Traktat, der omfatter 97
Artikler, indeholder dels en Kodificering og
nærmere Udformning af gældende folkeretlige
Regler om Krigsfanger (s. d.) og kaldes derfor
undertiden »Krigsfangelovbogen« (code des
prisonniers de guerre), dels rummer den vigtige
nye Grundsætninger. Det er saaledes i
Modsætning til hidtil gældende Ret ubetinget
forbudt at udøve Repressalier overfor Krigsfanger
(Artikel 2), og efter dansk-amerikansk Initiativ
gives der paa Grundlag af Erfaringer fra
Verdenskrigen Forskrifter om de Beføjelser, som i
Krigstid tilkommer den Magt, der varetager
Krigsfangernes Hjemlands Interesser (Artikel
86—87). Ny er ogsaa den Regel, at selv om en af
de krigsførende Magter ikke har tiltraadt K.,
gælder denne i Modsætning til
Haag-Konventionerne ikke desto mindre for de andre (Artikel
82). K. omfatter ikke blot de Personer, der
tages til Fange i Landkrig, men ogsaa dem, der
gøres til Krigsfanger til Søs og i Luften
(Artikel 1). Konventionen indeholder Bestemmelser
om Tilfangetagelse, Evakuering og Overførelse
af Krigsfanger, deres Internering i Fangelejre,
disses Indretning og indre Forhold, endvidere
om Krigsfangers Arbejde og Arbejdsløn, om
forbudt Arbejde, om Afsendelse og Modtagelse af
Postforsendelser, deriblandt en ny Bestemmelse
om uhindret Tilsendelse af Bøger til
Krigsfangelejrens Bogsamling. K. giver Fangerne
Ret til at vælge Tillidsmænd til at varetage
deres Interesser overfor de militære
Myndigheder i det fjendtlige Land og være
Mellemmænd i Forholdet til Beskyttermagten. Et
vigtigt, i det væsentlige helt nyt Afsnit af
Traktaten omhandler Straffeforanstaltninger overfor
Krigsfanger og sætter Grænser for de Straffe,
de disciplinært kan idømmes (højst 30 Dages
Arrest); korporlige Straffe, Indespærring i
mørk Arrest og i det hele enhver Form for
Grusomhed er forbudt. Der gives
Beskyttermagten Indseende med strafferetlig Forfølgning
af Krigsfanger, som anklages for almindelige
borgerlige Forbrydelser. Dødsdomme maa ikke
eksekveres før tre Maaneder efter, at
Beskyttermagten er underrettet om Dommen.
Endelig opstiller K. Regler om Hjemsendelse og
Hospitalisering i neutralt Land navnlig af syge og
Saarede Fanger og indeholder Bestemmelser,
der tilsigter at fremskynde den almindelige
Hjemsendelse af alle Fanger efter
Fjendtlighedernes Ophør. K. kan opsiges med et Aars
Varsel, dog har en krigsførende Magts
Opsigelse ingen Virkning, saa længe Krigen varer
og Krigsfangerne ikke er hjemsendt.
K. angaar ikke Behandlingen af civile
Personer, der befinder sig i Fjendens Magt, men
Konferencen af 1929 har enstemmigt udtalt
Ønske om, at der søges tilvejebragt en
international Ordning af dette Spørgsmaal. (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
