Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 624 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsfangekonvention

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det ses heraf, at den hævdvundne Betegnelse
K. (og Gaskrig) efterhaanden er blevet
ganske misvisende. Kun de til Gasbølgeangreb
anvendte Krigsgasarter (mest Klor og
Blandinger af Klor og Fosgen) er egentlige Gasarter,
Resten, og langt de fleste, er Vædsker, oftest
med ret høje Kogepunkter, eller faste Stoffer.

Kemi. Kemisk set er de fleste moderne
Krigsgasarter halogensubstituerede organiske
Forbindelser, d. v. s. organiske Forbindelser, i
hvilke mere eller mindre Brint er erstattet med
Halogenerne Klor, Brom eller Jod. De
organiske Stofgrupper, der ved en saadan
Ombytning af Brint med Halogen leverer kemiske
Forbindelser, der kan anvendes som K., er
især Kulbrinter (hvoraf afledes
Krigsgasarter som Klorpikrin og Benzylbromid),
Æthere (hvoraf afledes f. Eks.
Dibrommethylæther og Diklordiæthylsulfid = Sennepsgas),
Ketoner (der leverer bl. a. Klor- og
Bromacetone), Syrer som Myresyre (hvoraf afledes
Klormyresyreklorid = Fosgen) og
Alkylsalte (der er Ophav til saa vigtige
Krigsgasarter som Monoklormethylklorformiat =
Palite, og Triklormethylklorformiat =
Surpalite). Desuden findes der Krigsgasarter blandt
Cyanforbindelserne (Cyanbrinte =
Blaasyre og Klorcyan) og Arsinerne (f.
Eks. Difenylklorarsin, Difenylaminklorarsin =
Adamsit, og Klorvinyldikloarsin = Lewisit).

Kun faa Krigsgasarter er uorganiske Stoffer
f. Eks. Klor, Brom og Kvælstofoverilte.

Fysiologi. Efter deres fysiologiske
Virkninger deler man Krigsgasarterne i 5 Grupper,
mellem hvilke dog Grænserne ikke er skarpe,
nemlig:

1)	Egentlig giftige Krigsgasarter (f. Eks. Blaasyre),
2)	Kvælende Krigsgasarter (f. Eks. Klor, Fosgen, Palite, Surpalite, Klorpikrin),
3)	Taaregas (f. Eks. Benzylbromid, Kloracetofenon, Bromacetone),
4)	Nysegas (f. Eks. Difenylklorarsin, Adamsit),
5)	Ætsende Krigsgasarter (f. Eks. Sennepsgas, Lewisit).

Inden for hver af disse Grupper skelner man
mellem ubestandig Gas, hvis Virkning paa en
beskudt Lokalitet paa Grund af stor Flygtighed
eller Letpaavirkelighed af Vand, Luft og Jord
hurtigt forsvinder (f. Eks. Fosgen), og
bestandig (persistent) Gas, hvis Virkninger paa Stedet
er mere eller mindre vedholdende, fordi den
er tungtflygtig og i Besiddelse af betydelig
kemisk Resistens (f. Eks. Sennepsgas).

Nogle Krigsgasarter virker øjeblikkelig
skadeligt paa Organismen (f. Eks. Klor og Fosgen),
ved andre viser Virkningen sig først kortere
eller længere Tid efter Paavirkningen (f. Eks.
Sennepsgas).

De egentlig giftige
Krigsgasarter er Cyanforbindelser. De har specifik
Giftvirkning paa Centralnervesystemet og
fremkalder Svimmelhed, Hovedpine og i tilstrækkelig
Dosis Standsning af Aandedræt og
Hjertevirksomhed. Den mest kendte af disse Gasarter,
Blaasyren, viste sig saa virkningsløs i Krigen,
at man hurtig forlod den. Den er nemlig i
Gasform saa let, at det er meget vanskeligt
at frembringe farlig Koncentration af den i
Luften.

De kvælende Krigsgasarter er som
oftest Klorforbindelser. De har kumulativ
Virkning, d. v. s. lang Tids Indaanding af lave
Koncentrationer har samme Virkning som kort Tids
Indaanding af høje Koncentrationer. I lave
Koncentrationer virker de irriterende paa
Slimhinderne, i højere fremkalder de Lungeødem, ofte
med dødelig Udgang. Gruppen omfatter de
lettest flygtige Krigsgasarter, der kan optræde i
højere Koncentrationer i Luften end de øvrige.

Taaregas er i Reglen Bromforbindelser,
der paa Grund af deres Tungtflygtighed kun
kan forekomme i lave Koncentrationer i Luften
eller i noget højere i Form af en Taagesky.
Taaregas virker derfor sjældent dræbende.

Nysegas er for det meste
Arsenikforbindelser. Den fremkalder heftig Nysen, men
Virkningen er kortvarig. Efter 1—2 Timer er de
ramte i Reglen fuldt restituerede.

Ætsende Krigsgasarter. Den mest
kendte og betydningsfuldeste af disse, ja
maaske af alle Krigsgasarter, er Sennepsgas. Dens
Virkning paa ubeskyttede Mennesker viser sig
først efter 2—7 Timers Forløb. Symptomerne er
først en heftig Inflammation af Øjets
Bindehinde med Opsvulmning af Øjenlaagene,
dernæst Snue og Nysen. Derefter følger Rødme af
blottede og fugtige Dele af Huden efterfulgt af
Blæredannelse. De øvre Luftveje angribes. I
svære Tilfælde kan der opstaa
Lungeinflammation.

Militær Anvendelse. I taktisk
Henseende spiller Kendskabet til de forskellige
Krigsgasarters fysiologiske Virkninger og
kemiske og fysiske Egenskaber den allerstørste
Rolle. Som almindelig Regel gælder, at til
offensive Formaal anvendes især ubestandig,
kvælende Gas indblandet med Taare- og
Nysegas, medens der til defensive Formaal
anlægges Spærrebælter af bestandig Gas, særlig
Sennepsgas. Denne bruges ogsaa til forud for et
Angreb at afskære Fjenden fra Forbindelse
bagud ved at lægge et ugennemtrængeligt Bælte
mellem hans Stormtropper og Reserver. For
en Fører, der raader over flere forskellige
Arter af Gasprojektiler, er det saaledes en
vigtig Ting i hvert enkelt Tilfælde nøje at
overveje, hvilke af dem han skal bruge, og
hvorledes de skal bruges, for at opnaa størst
mulig Virkning med mindst muligt Forbrug.

Forsvar mod K. falder naturligt i to
Dele: det aktive Forsvar og det
passive. Det aktive Forsvar bestaar i
Skydning med Gasprojektiler for at tvinge Fjenden
til at anlægge Gasmasker og døje de Ulemper,
som følger dermed. Tropper med paasat
Gasmaske er saa ilde stedt over for Tropper, der
kan tillade sig at kæmpe uden Maske, at det
at raade over K. maa siges at være en
nødvendig Forudsætning for at kunne forsvare sig
mod Gasangreb.

Det passive Gasforsvar falder atter i to Dele:
den personlige og den kollektive
Beskyttelse. Den personlige Beskyttelse opnaas
ved Hjælp af Gasmasker (s. d.) og, om
nødvendigt, Olietøj og imprægnerede Støvler og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>