Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 635 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kærv, se Skruetrækker - Købekontrakt - Købekraftsparitet, se Vekselkurs - København - Købmagergade, se Kødmanger - Købstad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kærv, se Skruetrækker.

Købekontrakt. Ved Tinglysning af en K.
vedrørende fast Ejendom erhverves nu efter
dansk Tinglysningslov af 31. Marts 1926 en ikke
blot over for godtroende senere Erhververe,
men ogsaa over for senere Retsforfølgning sikret
Ret over Ejendommen. En tinglyst K. har
altsaa for saa vidt nu lige saa fuldt »tinglig«
Retsvirkning som et tinglyst Skøde.
K. B.

Købekraftsparitet, se Vekselkurs.

København, kjøbenhavnsk Blad, skiftede
Oktober 1928 Navn og kaldte sig efter
Venstrepartiets gamle Hovedorgan »Morgenbladet«.
J. Cl.

Købmagergade, se Kødmanger.

Købstad (Finansvæsen). De danske
Købstæders løbende Indtægter udgjorde i Aarene
1918—19 og 1925—26 følgende Beløb:

	1918-19 i 1000 Kr.	1925-26 i 1000 Kr.
Formue og Erhvervsindtægter	8528	27597
Ejendomsskatter	2789	5747
Personskatter	42715	63486
Andre Skatter	1291	3889
Statstilskud efter Lov af 1903	436	423
Andre løbende Indtægter	527	2311
Tils. løbende Indtægter	56286	103453

Købstædernes løbende Indtægter er altsaa fra
1918-19 til 1925-26 steget fra 56286000 til
103453000 Kr. eller med c. 47 Mill. Kr., hvoraf
alene paa Formue og Erhvervsindtægter falder c.
19 og paa de personlige Skatter over 20 Mill. Kr.
Den første Stigning skyldes navnlig en vældig
Udvikling af Bykommunernes industrielle
Foretagender som Vand-, Gas- og Elektricitetsværker,
der i 1925—26 indbragte 3200000, 5902000 og
11915000 Kr. mod henholdsvis 479000, 1921000
og 3431000 Kr. i 1918—19. Af
Ejendomsskatterne i 1925-26 var 452000 Kr. Grundskat, 2982000
Kr. Husskat, 2313000 Kr. Ejendomsskyld; af de
personlige Skatter var 60316000 Kr. Skat til
Opholdskommunen, 1349000 Kr. Skat til
Erhvervskommunen og 1821000 Kr.
Aktieselskabsskat. Af de andre Skatter var de vigtigste
Forlystelsesafgift 998000 Kr. og Skat af Motorvogne
1023000, og 765000 Kr. Afgift paa Omsætning af
stærke Drikke. Af vidtrækkende Betydning for
den kommunale Ejendomsbeskatning ogsaa i
Købstæderne blev Loven af 31. Marts 1926.
Efter denne skal Ejendomsskatterne fremtidig
hvile baade paa Grundskyld og Ejendomsskyld,
medens de andre gamle Ejendomsskatter skal
bortfalde. Grundskyldens Størrelse fastsættes af
Kommunalbestyrelserne, dog inden for de ved
Loven nærmere bestemte Grænser. Ved
Ejendomsskyldens Beregning fradrages
Grundskylden + visse i Loven nærmere bestemte
Summer, og Ejendomsskylden beskattes derefter
med 3/4 af Grundskyldens Promille. Loven af
1926 gav dernæst Kommunerne Ret til at
opkræve en dog stærkt begrænset
Grundværdistigningsskat.

Købstædernes løbende Udgifter udgjorde i
1925—26 85751000 Kr., der fordelte sig saaledes:

	1925-26 i 1000 Kr.
Administration	5154
Fattigvæsen	8363
Tilskud til Hjælpekasser	2438
Udgifter i Anledning af Arbejdsløshed	3036
Sygekasser og Invalideforsikring	1024
Bidrag til forskellige Formaal	1933
Enkebørn	290
Aldersrente	8034
Skoler	13434
Rets- og Politivæsen	4660
Medicinalvæsen	5389
Gade-, Vej- og Kloakvæsen	7727
Gadebelysning	1352
Offentlig Renlighed	1638
Brandvæsen	890
Offentlige Lystanlæg	727
Renter af Gæld	16074
Andre løbende Udgifter	3588
Løbende Udgifter i alt	85751

Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1925—26
udgjorde Købstædernes Aktiver, angivet i Mill.
Kr., 448,2, deres Gæld 303,7, hvilket giver en
regnskabsmæssig Formue paa 144,5 Mill. Kr.
Af Aktiverne udgjorde Værdipapirer,
Kassebeholdning o. l. (i Mill. Kr.) 110,5,
udbyttegivende Ejendomme og Anlæg 216,2 og ikke
udbyttegivende do. (Skoler, Sygehuse,
Fattiganstalter) 121,5. Af de udbyttegivende Aktiver
faldt paa Vandværker 21,0, paa Gasværker 32,3
og paa Elektricitetsværker 66,8 Mill. Kr. mod
henholdsvis 14,9, 20,1 og 36,3 ved Udgangen af
1918—19; navnlig Elektricitetsværkerne viser
en vældig Opgang.
C. T.

K. i Norge. Statistik.

Ved Folketællingen 1920 havde de 65 Byer
tilsammen en hjemmehørende Folkemængde af
c. 785400 eller c. 30 % af Rigets Befolkning
(deraf de 43 Købstæder c. 751600). Ved
Udgangen af 1928 var Folkemængden i de 67 Byer
steget til c. 798700 eller vel 28 % af Rigets
Befolkning (deraf de 44 Købstæder c. 762000).

Finanser.

Efter den officielle Statistik udviser de
norske Bykassers Regnskaber følgende
Hovedposter:

Indtægter.
		1924-25 1000 Kr.	1926—27 1000 Kr.
	A. Ordinære Indtægter.
I.	Skatter og Afgifter, Ejendoms-, Formues- og Indtægtsskat	171208	172527
	Afgifter	2578	2916
II.	Formues- og Erhvervsindtægter. Renter og Aktieudbytte	6775	5430
	Indtægt af forskellige faste Ejendomme	2435	1723
	Overskud af kommunale Bedrifter	÷216	÷3967
III.	Øvrige ordinære Indtægter	3423	1509
	A. Ordinære Indtægter i alt	186203	180138

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>