Straf paalagte Forbrydelser (se nærmere Forsæt). Ved en Række af de ovennævnte Forbrydelser vil det imidlertid ofte kunne være vanskeligt at forkaste den skyldiges Paastand om, at han ikke vidste, f. Eks. at Kvinden var aandssvag, bevidstløs eller under en vis Alder, selv om hans Udsagn efter de foreliggende Omstændigheder er mindre troværdig, og det kan naturligvis ogsaa være, at Gerningsmanden har været uden denne Viden, men at dette skyldes uforsvarlig Mangel paa Omtanke. Hvis dette maatte medføre, at der ikke kunde paalægges ham noget som helst Ansvar for Handlingen, vilde dette betyde, at de tilsigtede Beskyttelsesforanstaltninger faktisk vilde blive illusoriske i betydeligt Omfang. Med Henblik herpaa har Loven derfor indført den i dansk Ret nye Regel, at Gerningsmanden, hvis han i de af de foran nævnte Tilfælde, hvor Gerningens Strafbarhed afhænger af den krænkede Persons Alder eller fra det normale afvigende aandelige eller legemlige Tilstand, eller Anbringelse under en Anstalts eller Hospitals Varetægt, har været uden Kendskab til disse særlige Momenter, men dog har handlet uagtsom, bliver straffet, men med en forholdsvis mindre Straf. I alle de ovennævnte Tilfælde af Krænkelse af Kvindens K. kan Straffen dog bortfalde, naar de Personer, mellem hvem Kønsomgængelse har fundet Sted, bagefter er indtraadt i Ægteskab med hinanden. E. L-n. Kønsknop, se Kønsorganer. Kønssygdomme. Udbredelse af K. straffes i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 paa visse Punkter i videre Omfang end efter den tidligere Straffelov. Saaledes straffes med Fængsel i indtil 4 Aar eller med Hæfte (s. d., Suppl.) den, der ved Samleje eller andet kønsligt Forhold udsætter nogen for at blive smittet med K., naar han har været eller burde have været klar over Smittefaren. Er den for Smitten udsatte den paagældendes Ægtefælle, finder Paatale dog alene Sted efter dennes Begæring (§ 256). Ligesom foreskrevet i Loven af 30. Marts 1906 er der fastsat Straf for den, der anbringer et Barn, som er angrebet af Syfilis, til Opamning ved Brystet af en anden Kvinde end dets Moder, naar han har været eller burde have været klar over Smittefaren, og paa samme Maade straffes den Kvinde, som med Kundskab eller Formodning om at lide af Syfilis tager eller beholder en anden Kvindes Barn til Opamning (§ 257). Som en helt ny Bestemmelse i dansk Ret fastsætter Loven endvidere Straf — Bøde eller Hæfte — for den, som ved grov Uagtsomhed volder nærliggende Fare for, at nogen smittes med K., naar det sker under saadanne Omstændigheder, at det ikke kan rammes af de forannævnte Bestemmelser, idet disse naturligvis saa vil blive bragt i Anvendelse. Denne Bestemmelse vil særlig kunne finde Anvendelse paa den, som tilsidesætter de ham af Hensyn til Smittefaren ved Lov eller i Medfør af Lov givne Forskrifter om, hvad han skal iagttage i Anledning af Sygdommen. Spredningen af K. ved Samleje eller andet kønsligt Forhold rummer naturligvis en meget betydelig Fare for Samfundets Hygiejne. Som Følge heraf giver Loven da ogsaa Adgang til at indsætte en Person, der gør sig skyldig heri efter tidligere at have været straffet for lignende Forhold, i Arbejdshus (se Sikkerhedsforanstaltninger) i Stedet for at anvende Straf. E. L-n. Köpecky, d. s. s. Kupetzky. Köpenick, Cöpenick, indlemmedes 1920 i Berlin som 16. Stadtbezirk (65905 Indb.). Slottet benyttedes 1848—1926 som Lærerseminarium; nu er det omdannet til Hjem for tyske Studenter fra Udlandet. M. H-n. Köping, (1928) 6386 Indb. 1926 fandtes 25 Fabrikker med 520 Arbejdere og en Produktionsværdi af 4,1 Mill. Kr. Havnen blev 1926 anløbet af 473 Skibe med 41808 Nettotons. M. H-n. Köpriköi, se Verdenskrigen, S. 801 og 814. Köprü Su, d. s. s. Eurymedon. Körber, E. v., d. 5. Marts 1919. Körös, 1) Nagy-K., 28701 Indb. (1920). Indbyggerne er Magyarer, og 17781 er reformerte, 9989 romersk-katolske. 2) Kis-K., 12241 Indb. (1920), hvoraf 1669 Slovaker og 1864 romersk-katolske, Resten magyariske kalvinistiske Indbyggere. W. P. Köslin, 1) Regeringsdistriktet K. afstod 1920 9,6 km² med 224 polske Indb. til Polen. Areal 14108 km² med (1925) 680664 Indb., 48,25 pr. km². Deles i 15 Kredse. 2) Byen K. har (1925) 28812 Indb. M. H-n. Köster, H. v., d. 21. Febr. 1928. Fratraadte Stillingen som Generalinspektør i Marinen 1908. Præsident for den tyske Marineforening indtil Verdenskrigens Begyndelse 1914. C. B-h. Köterberg, se Lippe. Köthen, Cöthen, (1925) 26595 Indb. Store Sukkerfabrikker. Kövesligethy, R. v., blev 1906 Direktør for det seismologiske Observatorium i Budapest og 1910 Direktør for Universitetets kosmografiske Institut. K. har i de senere Aar hovedsagelig beskæftiget sig med Seismologi og har offentliggjort adskillige Arbejder herom, hovedsagelig i ungarske Tidsskrifter. J. M. V. H. * Kövess ['køvä∫], von Kövessháza, Hermann, Friherre, østerrig-ungarsk Feltmarskal, f. 1854, d. 1924. Hovedparten af hans Tjeneste var i Generalstaben; han blev Feltmarskalløjtnant i 1907, »General der Infanterie« og Armékorpschef i 1911. Ved Verdenskrigens Begyndelse rykkede han ud med sit Korps og kæmpede tappert i Galizien og Polen; han indtog Ivangorod (1915) og fik samme Aar Armé at føre. Han var med under Mackensen mod Serbien, Montenegro og Albanien. K. blev Generaloberst 1916 og deltog i den østerrigske Offensiv paa Tyrolerfronten, hvorefter han var i Bukovina. 1917 naaede han Marskalværdigheden og fik Kommandoen over en Gruppe Hære i Transsylvanien. 1918 fik han Overbefalingen over hele den i Opløsning værende østerrig-ungarsk Krigsmagt. (Se Verdenskrigen, S. 790 og 803). E. C.