Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsfrihedsforbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men paa den anden Side kan Handlingen i
begge Tilfælde være Udtryk for den samme
Raahed, ligesom det kan være vanskeligt at
afgøre, om den paagældende Kvinde maa
henføres under den ene eller den anden Gruppe.
Det er derfor nu overladt til Domstolene at
udmaale Straffen i hvert enkelt Tilfælde inden
for den for Voldtægt fastsatte Strafferamme,
saaledes at der kan tillægges de ovennævnte
Momenter den Betydning, som det konkrete
Tilfælde tilsiger. Som noget nyt har Loven
endvidere opstillet en Sondring mellem paa den
ene Side den almenfarlige Voldtægtsforbryder,
der angriber den første og bedste fremmede
Kvinde, han møder paa sin Vej, og paa den
anden Side den Voldsmand, hvis Handling ikke
har denne almenfarlige Karakter. Der er i saa
Henseende lagt Vægt paa, om der i Forvejen
har bestaaet et Forhold mellem ham og
Kvinden, som i nogen Grad kan undskylde Angrebet.
Hvilket forudgaaende Forhold, der kan tillægges
en saadan Betydning, kan naturligvis være
vanskeligt at bestemme, men for at have en fast
Grund bestemmer Loven, at Kvinden, for at
Gerningsmanden kan falde under denne mildere
Straffebestemmelse, skal have staaet i mere
varigt kønsligt Forhold til ham. Loven tager
ikke principiel Stilling til Spørgsmaalet om,
hvorvidt et mellem Parterne bestaaende
Ægteskab udelukker Anvendelsen af Bestemmelserne
om Straf for Voldtægt og anden K., hvorfor
det er overladt til Domstolene eventuelt at
drage Grænse i saa Henseende. Den anden
Gruppe af disse særlige Angreb bestaar i, at
Gerningsmanden anvender Trusel om Vold,
Frihedsberøvelse eller om Sigtelse for strafbart
eller ærerørigt Forhold, men dog paa en
saadan Maade, at Handlingen ikke kan henhøre
under den ovennævnte Bestemmelse (§ 218). I
disse Tilfælde er Straffen fastsat til Fængsel,
dog ikke over 6 Aar. De Sigtelser, der omtales,
kan f. Eks. gaa ud paa, at en Mand, der paa
en eller anden Maade er kendt med, at
Kvinden har foretaget Handlinger, som enten kunde
medføre, at hun blev straffet, hvis der skete
Anmeldelse, eller blev skandaliseret, hvis det
kom til andres Kundskab, benytter hendes Frygt
herfor til at faa hende til at tilstaa sig
Samleje. Foruden de her nævnte Angreb paa
Kvindens K., der er samlede under eet som særlig
farlige, og som efter deres Beskaffenhed for
de flestes Vedkommende kan bringes i
Anvendelse overfor enhver tilfældig Kvinde, findes
der en Række Tilfælde, hvor et bestaaende
Forhold mellem en Mand og Kvinde stiller
denne sidste i et saadant retlig eller faktisk
Afhængighedsforhold til Manden, at denne kan
have en særlig Mulighed for at bevæge
Kvinden til mod sin frie Vilje at indlade sig med
ham. I disse Tilfælde maa der ydes Kvinden
en særlig Beskyttelse. Saaledes foreskrives der
(§ 219) Straf af Fængsel indtil 4 Aar for den
ved Fængsel, Fattighus, Opfostringshjem,
Sindssygehospital, Aandssvageanstalt eller lignende
Indretning ansatte eller tilsynsførende, der har
Samleje med en der optagen Person, og samme
Straf kommer til Anvendelse overfor den, som
har Samleje med en Person under 18 Aar, der
er den skyldiges Adoptivbarn, Plejebarn, eller
er betroet den paagældende til Undervisning
eller Opdragelse (§ 223). Disse Bestemmelser
kommer vel efter deres Indhold ogsaa til
Anvendelse, naar den skyldige er en Kvinde, f.
Eks. en kvindelig Funktionær ved en af de
nævnte Anstalter, eller en Plejemoder, men
rent faktisk vil de i overvejende Grad komme
til Anvendelse som et Beskyttelsesmiddel for
Kvinders K. Som en ny Bestemmelse i dansk
Ret foreskriver Loven (§ 220) Straf for den,
som ved groft Misbrug af en Kvindes tjenstlige
eller økonomiske Afhængighed skaffer sig
Samleje udenfor Ægteskab med hende. Ud fra den
almindelige Opfattelse af, i hvilken Alder en
Person normalt har opnaaet almindelig
aandelig Udvikling, sondrer Loven ved denne særlige
Forbrydelse imellem, om Kvinden er under 21
Aar, idet Straffen da kan stige til Fængsel i
3 Aar, eller om hun er over denne Alder, i
hvilket Tilfælde Straffen ikke kan overstige
Fængsel i 1 Aar. Kvindens K. kan imidlertid
ogsaa krænkes paa anden Maade end ved
Udøvelse af Tvang. Saaledes er det efter Loven
strafbart at tilsnige sig Samleje med en Kvinde,
der vildfarende anser Samleje for ægteskabeligt,
hvis altsaa Manden har narret hende til at
indgaa et Skinægteskab, eller som forveksler
Gerningsmanden med en anden, idet hun f. Eks.
fejlagtig antager ham for at være sin Kæreste.
Straffen for denne Forbrydelse er Fængsel
indtil 6 Aar (§ 221). Endvidere straffes den, der
udenfor Ægteskab skaffer sig Samleje med en
Kvinde, som er sindssyg eller udpræget
aandssvag, med Fængsel fra 3 Maaneder til 8 Aar,
under særdeles skærpende Omstændigheder paa
Livstid; Straffen er dog mindre, hvis Kvinden
forud har staaet i et mere varigt kønsligt
Forhold til Gerningsmanden (§ 217). Med Fængsel
indtil 1 Aar anses endvidere den, der har
Samleje med en Kvinde, som er optaget i Hospital
eller Anstalt for Sindssyge eller Aandssvage,
medens hun er under sammes Varetægt. Denne
Bestemmelse rammer altsaa ogsaa Samleje med
en Kvinde, der er aandssvag i kun lettere Grad
og har nogen Forstaaelse af Forholdet, og har
sin Betydning som Værn mod Indgreb i den
Forsorg, der udvises overfor disse Kvinder. Men
Krænkelse af en normal Kvindes K. kan ogsaa
foreligge, uden at der udøves Tvang af nogen
Art mod hendes Vilje og uden Udnyttelse af
en Vildfarelse hos hende, nemlig naar hun
befinder sig i en Tilstand, i hvilken hun er ude
af Stand til at modsætte sig Gerningen eller
forstaa dens Betydning, f. Eks. hvis hun af en
eller anden Grund er legemlig lammet eller er
bevidstløs, saasom i Afmagt eller beruset i
meget høj Grad. Den Mand, der udenfor
Ægteskab skaffer sig Samleje med en Kvinde i en
saadan Tilstand, straffes med Fængsel fra 3
Maaneder til 8 Aar, og har han selv bragt
hende i den Tilstand, straffes han med Fængsel
fra 1 til 16 Aar eller under skærpende
Omstændigheder paa Livstid. (§ 217). De
almindelige Grundsætninger for Idømmelse af Straf
kræver sædvanligvis, at den skyldige har været
klar over alle de faktiske Omstændigheder ved
hans Handling, der gør denne til en af de med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
