- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmandsbanken - Landmark, J. D. - Landmark, Ole Døsen - Landor - Landor, W. S. - Landormy, Paul Charles Réné - Landowski, P. M. - Landport - Landrace - Landsberg - Landsfoged - Landsforræderi - Landshut - Landskabsmaal - Landskasse - Landskron - Landskrona

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bragt den i Vanskeligheder, optoges under 21. Septbr 1922 til Undersøgelse af en Kommission, paa Grundlag af hvis Forundersøgelse Anklagemyndigheden rejste Tiltale mod saavel Bankens Direktion som dens Bestyrelse og Medlem af Bankraadet Direktør H. P. Prior, Østre Landsret idømte kun 3 af de Anklagede Pengebøder paa 500—2000 Kr., idet Direktør Glückstadt inden Domsafsigelsen var afgaaet ved Døden, men Højesteret, hvis Dom afsagdes 4. Oktbr. 1923, gik videre, idet Direktør Prior idømtes 120 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, og de øvrige Anklagede hver Bøder paa 2000—4000 Kr. Den nævnte Kommission, der havde 3 Medlemmer (daværende Landsdommer C. D. G. Rump, Professor L. V. Birck og daværende Bankinspektør M. C. H. Green), afgav i Januar en omfangsrig Betænkning, »Beretning om Forholdene i den danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank, m. m.« (Kjøbenhavn 1924). J. Th. M. Landmark, J. D., har udgivet »Fortolkninger til Søren Kierkegaard's Ungdomsskrifter« (1926) samt en Række mindre Arbejder i Tidsskrifter. Wt. K. * Landmark, Ole Døsen, norsk Arkitekt, f. 1885 i Bergen. Udeksamineret ved Trondhjems Tekniske Læreanstalts Arkitektafdeling 1909. Senere foretog han Studierejser i Tyskland og Frankrig. Han har bygget en Række private og offentlige Bygninger i Bergen og Omegn. Hører til den romantiske Retning i ny norsk Arkitektur, hans Arbejder knytter sig nær til gammel bergensk Bygningsskik. Opførte 1924 Museumsbygning for Rasmus Meyer's Samlinger i Bergen. Han har endvidere bygget Raadhuset i Bouchavesnes-Bergen i Somme ved Peronne i Frankrig. Officier de l'Instruction Publique. D. P. Landor, engelsk Opdagelsesrejsende, d. i Firenze 26. Decbr 1924. Landor, W. S. Rettelse, S. 366, Sp. 1, L. 13 f. o.: Wasington læs: Washington * Landormy [lãdår'mi], Paul Charles Réné, fransk Musikforfattei, f 3. Jan. 1869, var oprindelig Sanger, men gik over til Musikforskning og virker i Paris som Foredragsholder, Kritiker og Komponist. Med Romain Rolland organiserede L. École des hautes études sociales. L.'s vigtigste Skrifter er Histoire de la Musique (2. Oplag 1922), Brahms, Bizet, Le Faust de Gounod etc. W. B. Landowski, P. M. 1914 afsløredes hans Rytterstatue af Kong Edvard VII paa »Place Edvard VII« i Paris, 1928 hans Statue, anbragt taarnhøjt paa en ny Bro bag Nôtre Dame i Paris. A. Hk. Landport, se Portsmouth. * Landrace. Hermed betegnes stedlige primitive Husdyrracer, ofte ikke meget forskellige fra Naturracerne, men de er som Regel i deres Benyttelse knyttet til Agerbruget, hvorfor Befolkningens Kulturstandpunkt vil være bestemmende for L.'s Livsvilkaar og præge dens Udseende. Forbedret L. er en Kulturrace, fremgaaet ved et Avlsarbejde paa Grundlag af den oprindelige L. A. M. S. Landsberg, 1) i Bayern (1925) 7728 Indb. 2) L. an der Warthe, (1925) 43303 Indb. * Landsfoged kaldes siden Lov om Grønlands Styrelse af 18. Apr. 1925 den øverste lokale administrative Embedsmand i Grønland, der tidligere benævnedes Inspektør. For hver af Landsdelene Sydgrønland og Nordgrønland er der ansat en L. Han udnævnes af Kongen og skal have en Uddannelse som den, der kræves til at beklæde et Dommerembede i Danmark. Han er den øverste Politimyndighed og øverste administrative Myndighed inden for Landsdelen; han er tillige Dommer i første Instans i borgerlige Sager og Straffesager, som rejses mod de under dansk Ret staaende Personer, ligesom han paa Statens Vegne fører Tilsyn med de kommunale Bestyrelser. Endvidere er han Formand for Landsdelens øverste Raad, Landsraadet, i hvis Afstemninger han deltager, og ingen af Landsraadet vedtagen Beslutning er gældende, forinden den er godkendt af ham eller den vedkommende Minister. Endelig kan L. som den danske Regerings Repræsentant i overordentlige Tilfælde træffe alle saadanne Foranstaltninger, som Befolkningens Tarv maatte kræve. Han sorterer direkte under Direktøren for Grønlands Styrelse. K. B. Landsforræderi. Foruden paa en Række Punkter at udvide Grænserne for, hvad der er strafbart som L., har Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 i Afsnittet om Forbrydelse mod Statens Selvstændighed og Sikkerhed i Overensstemmelse med, hvad der allerede er foreskrevet i en Del fremmede Lovgivninger og nyere Udkast, medtaget en pestemmelse om, at den, som under en Krig eller truende Udsigt dertil misligholder en Kontrakt, der vedrører de af den danske Stat i den. Anledning trufne Foranstaltninger, straffes med Hæfte (s. d., Suppl.) eller med Fængsel i indtil 3 Aar, eller med Bøde eller Hæfte, saafremt Misligholdelsen har fundet Sted af grov Uagtsomhed. Denne Straffebestemmelse vil saaledes kunne finde Anvendelse paa den, der undlader f. Eks. at opfylde Forpligtelse til at levere Vaaben eller Fødemidler og lignende. E. L-n. Landshut i Bayern har (1925) 26105 Indb. Landskabsmaal, se Dialekt. * Landskasse. Ifølge Lov om Grønlands Styrelse af 18. Apr. 1925 har hver af Landsdelene Sydgrønland og Nordgrønland foruden de respektive Kommunekasser og Sysselkasser en særlig L., hvis Midler under Medvirkning af Landsraadet skal anvendes til Fremme af Formaal af almen Betydning for Landsdelen og til Støtte for de enkelte Kommunekasser, der maatte vise sig trængende dertil. L.'s Midler hidrører fra aarlige Afgifter fra den grønlandske Handel og Administration. K. B. Landskron, (1921) 6510 Indb. Landskrona, (1928) 18440 Indb. 1926 fandtes 57 Fabrikker med 1974 Arbejdere og en Produktionsværdi af 45,45 Mill. Kr. Under Verdenskrigen fik L. et stort industrielt Opsving. 1920 havde L. 20172 Indb. Industrien beskæftigede 3542 Arbejdere, og Produktionsværdien af Industrivarerne var 110,5 Mill. Kr. Der er altsaa sket et voldsomt Tilbageslag. En stor Aëroplanfabrik (E. Thulin) med Plads til 5000 Arbejdere og en Aktiekapital paa 6 Mill. Kr. omdannedes senere til Automobilfabrik, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free