erklæredes konkurs 1920. Virksomheden fortsættes i mindre Format af 3 Banker gennem Aktiebolaget Teve (Aktiekapital 4,5 Mill. Kr.). Et andet stort Krigstidsforetagende, Öresundsvarvet, anlagdes 1916 Syd for Indsejlingsbassinet. Arealet omfattede 180000 m² med 4 store Beddinger, hvoraf den største kan optage Fartøjer indtil 20000 t. Desuden findes en Tørdok, som er en af de største i Skandinavien. Værftet erklæredes konkurs 1923 og tilhører nu Skandinaviska Kredit-Aktiebolaget, som gennem Nya Varvs Aktiebolaget Öresund fortsætter Virksomheden. Til Havnen ankom 1926 3060 Skibe paa i alt 565461 Nettotons. Handelsflaaden bestod samme Aar af 12 Skibe paa 8331 Nettotons. M. H-n. Landslod. Ved norsk Lov af 14. Marts 1930 er L. bestemt til overalt at skulle erlægges med 3 % af Bruttofangsten. Alle ældre Bestemmelser om L. er ophævet, og en Række tidligere Sædvaneregler er nu indarbejdet i Loven. K. Ø. Landsoverskatteraadet. L.'s nuværende Sammensætning er i Henhold til Lov af 10. Apr. 1922 saaledes, at det bestaar af 11 Medlemmer, hvoraf Formand og Viceformand ud-nævnes af Kongen, 5 vælges af Finansministeren og 4 af Rigsdagen uden for dens Midte. C. T. * Landsraad kaldes de øverste raadgivende og besluttende Forsamlinger i Grønland, der første Gang indførtes ved Loven af 27. Maj 1908 om Styrelse af Kolonierne i Grønland, jfr. nu Lov om Grønlands Styrelse af 18. Apr. 1925. For hver af Landsdelene Sydgrønland og Nordgrønland findes der et L. Det samles som Regel een Gang hvert Aar til Drøftelse af Fællesanliggender for vedkommende Landsomraade. Landsfogden er Raadets Formand og deltager i Afstemningerne. L.'s vigtigste Beføjelse er at medvirke ved Fastsættelse af saadanne Retsbestemmelser, der angaar hele det grønlandske Samfund, og at afgive Betænkning med Hensyn til alle Forslag til Love og Anordninger angaaende offentlige Foranstaltninger for Landsdelen eller hele Landet; tillige er det medbestemmende ved Anvendelsen af den særlige Landskasses Midler. L., hvortil baade Grønlændere og Danske er valgbare, og hvis Medlemmer vælges i Kredse, saaledes at de i Kredsen bosatte Kommuneraadsmedlemmer og Sysselraadsmedlemmer i Forening vælger et Medlem for en Tid af 6 Aar, er blevet en ikke uvigtig Faktor ved Udviklingen af en skreven grønlandsk Ret til Supplering af den i øvrigt for største Delen uskrevne grønlandske Ret, der gælder for alle de ikke under de danske Love staaende paa Grønland bosatte Personer. L.'s Medvirkning ved Fastsættelse af grønlandske Retsbestemmelser er dog af blot raadgivende Art, idet ingen af L. vedtagen Beslutning er gældende, forinden den er godkendt af Landsfogden eller vedkommende Minister, og naturligvis er den øverste lovgivende Magt i alle grønlandske Forhold hos Rigets almindelige Lovgivningsmagt. K. B. Landsretter. Den økonomiske Grænse mellem borgerlige Under- og Landsretssager er ved Lov af 14. Juli 1927 forhøjet til 1000 Kr. Alle Sager (med nogle ganske specielle Undtagelser) kan derhos ved Parternes Overenskomst anlægges ved Underret. Sager mellem 1000 og 2000 Kr. kan endda ifølge fornævnte Lov ensidigt af Sagsøgeren anlægges ved Underret og behandles da dér, medmindre Sagsøgte paa første Tægtedag møder og forlanger Landsretsbehandling. Af andre Underretssager bør nævnes Ægteskabssager og private Straffesager (d. v. s. saadanne, der anlægges af den Forurettede i den borgerlige Retsplejes Former, f. Eks. Injuriesager). — Reglerne om Grænsen mellem Under- og Landsret i Straffesager findes i Retsplejelovens § 687, som denne er ændret ved Lov af 30. Juni 1922. Princippet i disse meget komplicerede Regler er, at dels mindre Sager, hvor Straffen ikke kan overstige Fængsel eller Tvangsarbejde, dels Sager angaaende Vold, Sædelighedsforbrydelser og Berigelsesforbrydelser (Tyveri, Røveri, Bedrageri, Falsk m. fl.), naar Sigtede er Recidivist, d. v. s. tidligere (under visse nærmere Betingelser) har været straffet for saadanne Forbrydelser, behandles ved Underret. Endvidere har Retsplejeloven givet Sigtede Adgang til at begære Paakendelse ved Underret af Sager, der efter deres almindelige Beskaffenhed er Landretssager, en Regel, der ud fra almindelige Retsplejehensyn ikke er uden Betænkelighed. Dog er alle Nævningesager Landretssager; men paa Spørgsmaalet, om en Sag skal behandles under Medvirkning af Nævninger, har Sigtede ogsaa i en Række af Tilfælde Indflydelse. — Søndre L., der oprettedes ved midlertidig Lov Nr. 256 af 28. Juni 1920, er ved Loven af 14. Juli 1927 ophævet fra 1. Jan. 1928 at regne og dens Myn-dighedsomraade henlagt under Vestre L. A. D. B. Landsveit, d s. s. Land, S. 309. * Landtman, Gunnar, finsk Sociolog, f. 1878. Værker: »Nya Guinea färden«, »Samhällsklassernas uppkomst«, »Ur sagans barndom«, »Den tidligste Kultur« (finsk), »Indledning i filosofisk Tænkning« (finsk), »Kant«. Eva M. Landvandskanal, se Inddæmning. Landvik, Herred, Grimstad Politidistrikt. Areal 190,6 km² med 1870 Indb. Antagen Formue 1927 var 7,1 Mill. Kr. og Indlægt 947679 Kr. M. H. Lanessan, J. M. A., d. 7. Novbr 1919. Langaa Stationsby havde 1925 1531 Indb. Af andre Tilføjelser skal nævnes: Teknisk Skole, Statsbanernes Planteskole, Politistation, Lægebolig, Brugsforening, Markedsplads; af Fabrikker o. l.: Kværn- og Maskinfabrik, Trævarefabrik, kemisk Fabrik, Jernstøberi. »Hospitalet« er oprettet 1655 af Chr. Skeel til Ulstrup med et Hus for 6 Fattige. M. S. Langbarder, d. s. s. Langobarder. Lange, G. F., blev ved »Filharmonisk Sel-skaps Stiftelse« 2. Koncertmester, tog Afsked herfra 1927. I. H. Lange, H. O., trak sig 1924 tilbage fra Posten som Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek og udnævntes til Lektor i Ægyptologi ved Kjøbenhavns Universitet; af hans senere Arbejder mærkes danske Oversættelser af