Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landskrona - Landslod - Landsoverskatteraadet - Landsraad - Landsretter - Landsveit - Landtman, Gunnar - Landvandskanal - Landvik - Lanessan, J. M. A. - Langaa - Langbarder - Lange, G. F. - Lange, H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erklæredes konkurs 1920. Virksomheden
fortsættes i mindre Format af 3 Banker gennem
Aktiebolaget Teve (Aktiekapital 4,5 Mill. Kr.).
Et andet stort Krigstidsforetagende,
Öresundsvarvet, anlagdes 1916 Syd for
Indsejlingsbassinet. Arealet omfattede 180000 m2 med 4 store
Beddinger, hvoraf den største kan optage
Fartøjer indtil 20000 t. Desuden findes en Tørdok,
som er en af de største i Skandinavien.
Værftet erklæredes konkurs 1923 og tilhører nu
Skandinaviska Kredit-Aktiebolaget, som gennem Nya
Varvs Aktiebolaget Öresund fortsætter
Virksomheden. Til Havnen ankom 1926 3060 Skibe
paa i alt 565461 Nettotons. Handelsflaaden
bestod samme Aar af 12 Skibe paa 8331
Nettotons.
M. H-n.
Landslod. Ved norsk Lov af 14. Marts
1930 er L. bestemt til overalt at skulle
erlægges med 3 % af Bruttofangsten. Alle ældre
Bestemmelser om L. er ophævet, og en Række
tidligere Sædvaneregler er nu indarbejdet i
Loven.
K. Ø.
Landsoverskatteraadet. L.’s nuværende
Sammensætning er i Henhold til Lov af 10.
Apr. 1922 saaledes, at det bestaar af 11
Medlemmer, hvoraf Formand og Viceformand
ud-nævnes af Kongen, 5 vælges af
Finansministeren og 4 af Rigsdagen uden for dens Midte.
C. T.
* Landsraad kaldes de øverste raadgivende
og besluttende Forsamlinger i Grønland, der
første Gang indførtes ved Loven af 27. Maj
1908 om Styrelse af Kolonierne i Grønland,
jfr. nu Lov om Grønlands Styrelse af 18. Apr.
1925. For hver af Landsdelene Sydgrønland og
Nordgrønland findes der et L. Det samles som
Regel een Gang hvert Aar til Drøftelse af
Fællesanliggender for vedkommende Landsomraade.
Landsfogden er Raadets Formand og deltager
i Afstemningerne. L.’s vigtigste Beføjelse er at
medvirke ved Fastsættelse af saadanne
Retsbestemmelser, der angaar hele det grønlandske
Samfund, og at afgive Betænkning med
Hensyn til alle Forslag til Love og Anordninger
angaaende offentlige Foranstaltninger for
Landsdelen eller hele Landet; tillige er det
medbestemmende ved Anvendelsen af den
særlige Landskasses Midler.
L., hvortil baade Grønlændere og Danske er
valgbare, og hvis Medlemmer vælges i Kredse,
saaledes at de i Kredsen bosatte
Kommuneraadsmedlemmer og Sysselraadsmedlemmer i
Forening vælger et Medlem for en Tid af 6
Aar, er blevet en ikke uvigtig Faktor ved
Udviklingen af en skreven grønlandsk Ret til
Supplering af den i øvrigt for største Delen
uskrevne grønlandske Ret, der gælder for alle de
ikke under de danske Love staaende paa
Grønland bosatte Personer. L.’s Medvirkning ved
Fastsættelse af grønlandske Retsbestemmelser
er dog af blot raadgivende Art, idet ingen af
L. vedtagen Beslutning er gældende, forinden
den er godkendt af Landsfogden eller
vedkommende Minister, og naturligvis er den øverste
lovgivende Magt i alle grønlandske Forhold hos
Rigets almindelige Lovgivningsmagt.
K. B.
Landsretter. Den økonomiske Grænse
mellem borgerlige Under- og Landsretssager
er ved Lov af 14. Juli 1927 forhøjet til 1000
Kr. Alle Sager (med nogle ganske specielle
Undtagelser) kan derhos ved Parternes
Overenskomst anlægges ved Underret. Sager
mellem 1000 og 2000 Kr. kan endda ifølge
fornævnte Lov ensidigt af Sagsøgeren anlægges
ved Underret og behandles da dér, medmindre
Sagsøgte paa første Tægtedag møder og
forlanger Landsretsbehandling. Af andre
Underretssager bør nævnes Ægteskabssager og
private Straffesager (d. v. s. saadanne, der
anlægges af den Forurettede i den borgerlige
Retsplejes Former, f. Eks. Injuriesager). —
Reglerne om Grænsen mellem Under- og
Landsret i Straffesager findes i Retsplejelovens
§ 687, som denne er ændret ved Lov af 30.
Juni 1922. Princippet i disse meget
komplicerede Regler er, at dels mindre Sager, hvor
Straffen ikke kan overstige Fængsel eller
Tvangsarbejde, dels Sager angaaende Vold,
Sædelighedsforbrydelser og
Berigelsesforbrydelser (Tyveri, Røveri, Bedrageri, Falsk m. fl.),
naar Sigtede er Recidivist, d. v. s. tidligere
(under visse nærmere Betingelser) har været
straffet for saadanne Forbrydelser, behandles
ved Underret. Endvidere har Retsplejeloven
givet Sigtede Adgang til at begære Paakendelse
ved Underret af Sager, der efter deres
almindelige Beskaffenhed er Landretssager, en
Regel, der ud fra almindelige Retsplejehensyn ikke
er uden Betænkelighed. Dog er alle
Nævningesager Landretssager; men paa Spørgsmaalet,
om en Sag skal behandles under Medvirkning
af Nævninger, har Sigtede ogsaa i en Række
af Tilfælde Indflydelse. — Søndre L., der
oprettedes ved midlertidig Lov Nr. 256 af 28.
Juni 1920, er ved Loven af 14. Juli 1927
ophævet fra 1. Jan. 1928 at regne og dens
Myn-dighedsomraade henlagt under Vestre L.
A. D. B.
Landsveit, d s. s. Land, S. 309.
* Landtman, Gunnar, finsk Sociolog, f.
1878. Værker: »Nya Guinea färden«,
»Samhällsklassernas uppkomst«, »Ur sagans
barndom«, »Den tidligste Kultur« (finsk),
»Indledning i filosofisk Tænkning« (finsk), »Kant«.
Eva M.
Landvandskanal, se Inddæmning.
Landvik, Herred, Grimstad Politidistrikt.
Areal 190,6 km2 med 1870 Indb. Antagen
Formue 1927 var 7,1 Mill. Kr. og Indlægt 947679 Kr.
M. H.
Lanessan, J. M. A., d. 7. Novbr 1919.
Langaa Stationsby havde 1925 1531 Indb.
Af andre Tilføjelser skal nævnes: Teknisk
Skole, Statsbanernes Planteskole, Politistation,
Lægebolig, Brugsforening, Markedsplads; af
Fabrikker o. l.: Kværn- og Maskinfabrik,
Trævarefabrik, kemisk Fabrik, Jernstøberi.
»Hospitalet« er oprettet 1655 af Chr. Skeel til Ulstrup
med et Hus for 6 Fattige.
M. S.
Langbarder, d. s. s. Langobarder.
Lange, G. F., blev ved »Filharmonisk
Sel-skaps Stiftelse« 2. Koncertmester, tog Afsked
herfra 1927.
I. H.
Lange, H. O., trak sig 1924 tilbage fra
Posten som Overbibliotekar ved det kgl.
Bibliotek og udnævntes til Lektor i Ægyptologi
ved Kjøbenhavns Universitet; af hans senere
Arbejder mærkes danske Oversættelser af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
