Larsen Stevns, Niels, se Stevns, Niels Larsen (Suppl.). * Larsén-Todsen, Nanny, svensk Operasangerinde, f. 2. Aug. 1884 i Kalmar län, debuterede paa Operaen i Stockholm 1906 og har siden været knyttet dertil, men har tillige vundet anerkendt Navn ved Gæstespil paa europæiske Scener (Scala i Milano, Festspilhuset i Bayreuth, flere Gange i Kjøbenhavn) og paa Metropolitan Opera i New York. L.'s Stemme er Mezzosopran, hun er navnlig en anset Wagner-Sangerinde. W. B. * Larsson, Albert Lorentz, svensk Maler, f. 1869 i Malmö. Han studerede bl. a. under Krøyer i Kjøbenhavn og har fortrinsvis malet Stemningslandskaber (Maaneskin, Skumring). I Malmö-Museet »Gaard i Skumring«, i Göteborg-Museet »Maaneskin«, i Konviktoriet i Lund »Sommernat«. Flere af hans fint og nænsomt gennemførte Arbejder saas paa den svenske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1916. A. Hk. * Larsson, Julius Gottfrid Andreas, svensk Billedhugger, f. 21. Novbr. 1875 i Narveryd (Östergötland). L., som uddannedes paa de tekniske Skoler i Norrköping og Stockholm, derefter i Paris m. v. og 1920 blev Leder af en privat Kunstskole i Stockholm, har bl. a. skabt den store Gruppe »Valsverksarbetare« (1909, opstillet 1924 i Stockholms Södra folksparken), »Sjöjungfru och sjöhästar« (Fontæne i Linköping), »Arbetare« (Bronze, Vasaparken i Stockholm 1917). »Jernarbetare« (Bronze) og »Gammal florentinare« (Marmor) var bl. a. udstillet paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914. A. Hk. Larus, se Maager. Larvehakkere, se Stære. Larvik, Købstad, Areal 2,59 km² med (1929) 10900 Indb. 11927 blev der født 132 Mennesker, og udvandrede 51. Der var i 1926 417 fattigunderstøttede Hovedpersoner, og Fattigkassens Udgifter var 206000 Kr.; der var i 1920 197 beboede Hovedbygninger. Handelsflaaden udgjorde i 1928 21000 t. Bruttofragt optjent i udenrigs Søfart i 1927 udgjorde 600000 Kr. og Toldintraderne 1,1 Mill. Kr. samt Udførselsværdien 3,8 Mill. Kr., deraf Trælast, Træmasse og Cellulose 2,8 Mill. Kr. De faste Ejendommes Skattetakst 1927 var 29,8 Mill. Kr. og den antagne Formue 31,7 Mill. Kr. og Indtægt 12,8 Mill. Kr. Der blev i alt udlignet i Kommuneskat 1,5 Mill. Kr. Bykassens Laanegæld pr. 30. Juni 1927 var 5,3 Mill. Kr. Ved Stortingsvalget i 1927 var der 6100 Stemmeberettigede, hvoraf 71 % afgav Stemme. (Litt.: F. M. Hesselberg, »Kjöpstaden L.'s Kommunalpolitik og Byens ledende Mænd«, I—IV [1920-21]). M. H.

Larvik Vaaben.

Larynxexstirpation, se Laryngektomi. La Salle, (1920) 13050 Indb. las Bardenas, se Navarra. Las Batuecas, se Salamanca. La Seyne-sur-Mer, (1926) 24678 Indb. Lashkar, se Gwalior. Las Marismas, se Sevilla. Las Palmas, 66461 Indb. (1920). Havnen La Lurz har 15000 Indb. Lassa (Lhassa) er nu atter Dalai Lama's Residens og Hovedstad i Tibet. M. V. * Lassen, Elna, født Hansen, dansk Solodanserinde, født 27. Aug. 1901 i Kjøbenhavn, fik sin Uddannelse paa Balletskolen ved Det kgl. Teater, hvor hun 1918 ansattes; 1921 drog hun udenlands for at læse og kom, hærdet i Fokin's Skole og med fuldendt Teknik, tilbage som en fremragende Koreograf, fuglelet, smidig, meget musikalsk i sin Dans og med en vital Applomb, medens hun som Mimiker ikke hæver sig over det almindelige. 1925 udnævntes L. til Solodanserinde og er nu prima Ballerina (»Chopiniana«; »Farvespil«; »Kysset«). R. N. Lassen, J. S. V., d. 23. Novbr 1923. Lassen Peak, se Nevada Sierra, 2). Lassigny, se Verdenskrigen, S. 786 og 825. Lasswade, (1927) 904 Indb. Lastovo, d. s. s. Lagosta. Las Tres Marias, se Mexiko, S. 1042. Las Tres Virgines, se Mexiko S. 1042. Lasurfarver, se lasere. Las Vegas, (1920) 3902 Indb. Latacunga, (1928) c. 10000 Indb. Latania, se Livistona. Late, se Tonga-Øer. * Lateranforliget, Overenskomst mellem Pavestolen og Italien, underskrevet i Lateranpaladset i Rom den 11. Febr 1929 af Kardinal Gasparri og Benito Mussolini. L., der blev ratificeret og traadte i Kraft den 7. Juni samme Aar, bestaar af en Traktat med tilhørende Finansaftale og af et Konkordat. Traktaten bekræfter den i den italienske Forfatning af 4. Marts 1848 udtalte Grundsætning, der fastslaar den romersk-katolske Religion som Italiens eneste Statsreligion. Ved Traktaten anerkender Paven Kongeriget Italien under Huset Savoyen med Rom som Hovedstad. Omvendt anerkender Italien dels Pavestolens Suverænitet i international Henseende »som en til dens Væsen hørende Egenskab i Overensstemmelse med dens Overlevering og de Krav, dens Opgave i Verden stiller« (Art. 2), dels Vatikanbyen som Stat under Pavens Højhedsret (Art. 26). Om Vatikanbyen henvises til Art. Pavestaten (Suppl.). Den italienske Garantilov af 13. Maj 1871, som bl. a. sikrede Pavens Ukrænkelighed og Eksterritorialitet, er ophævet og i Traktaten erstattet af en Række nye Bestemmelser om Pavens Stilling som Statsoverhoved (se Pavens folkeretlige Særstilling, Suppl.). At det romerske Spørgsmaal hermed er »endeligt og uigenkaldeligt løst«, finder ogsaa Udtryk i, at der oprettes normal diplomatisk Forbindelse mellem Parterne gennem en italiensk Ambassadør og en pavelig Nuntius, hvilken sidste er Doyen for det hos Kongen af Italien akkrediterede diplomatiske Korps. Ifølge den finansielle Overenskomst faar Pavestolen af Italien udbetalt 750 Mill. Lire kontant og 1000 Mill. Lire i 5 % italienske Statsobligationer. Denne Affindelsessum for Kirkestatens Indlemmelse i Italien i 1870 — svarende til c. 350 Mill. Kr. — træder i Stedet for den Aarpenge paa 3225000 (Guld)-Lire, som