Italien ved Garantiloven havde forpligtet sig til at udrede, men som Pavestolen aldrig har hævet. Medens det nævnte Guldlirebeløb nu svarer til c. 11,9 Mill. Papirlire, beløber den aarlige Rente af den nye Erstatningssum efter Rentefoden for italienske Statsobligationer sig til 87,5 Mill. Lire, saa at Paven efter denne Beregningsmaade fremtidig faar 7 à 8 Gange saa meget som fastsat i Garantiloven. Lægger man derimod Rente og Rentesrente til de aarlige Ydelser, der ikke er hævet i 58 Aar, kunde Paven alene paa dette Grundlag forlange henved 4 Milliarder Lire, men faar ikke engang det halve, idet Affindelsens Kapitalværdi efter Obligationskursen kun udgør c. 1580 Mill. Lire. Det samtidig med Traktaten og Finansaftalen indgaaede Konkordat udvider betydeligt Kirkens Virksomhed i Italien, f. Eks. ogsaa i Hær og Flaade, og giver Regler for Udnævnelse af Risper og Ærkebisper, der skal aflægge Troskabsed til den italienske Stat, dens Konge og Regering. Kirken faar Indflydelse paa Religionsundervisningen ogsaa i Mellemskolen, og de kirkelige Organisationer og den frie Forvaltning af Kirkegodset anerkendes. Af stor praktisk Betydning er Bestemmelsen om, at kirkelig Vielse fremtidigt anses for gyldig i Italien, hvor hidtil borgerlig Ægteforening har været tvungen. Den borgerlige Vielse vedbliver dog at bestaa for dem, der ønsker det. Separation skal som før ske for de borgerlige Myndigheder, men Sager om et kirkeligt indgaaet Ægteskabs Ugyldighed skal afgøres af de kirkelige Domstole (kanonisk Ret kender ikke egentlig Skilsmisse). (Litt.: De tre Overenskomsters Tekst er bl. a. trykt, paa Italiensk og Tysk, i »Die Lateran-Verträge zwischen dem Heiligen Stuhl und Italien« [Freiburg 1929], paa Fransk i Pertinax, Le partage de Rome [Paris 1929]. Se endvidere Yves de la Brière m. fl., Les accords du Latran [Paris 1930]; Samme i Revue de droit international et de législation comparée, 3. Serie. X, S. 123—158 [Paris og Haag 1929]; Louis Tostain, Le traité politique du Latran et la personnalité en droit international public [Paris 1930]; Gustav Rasmussen i »Tidsskrift for dansk Folkeoplysning« [1929], II, S. 619-27). G. R. Latex, se Kautsjuk. Lathom, (1927) 8141 Indb. Latiano, (1925) 9317 Indb. Latisana, (1925) 7249 Indb. La Tombelle, F. de, d. Aug. 1928 i Dordogne. La Tour du Pin, se Isère. La Trobe, (1920) 9484 Indb. Lats, lettisk Værdiangivelse; 1 L. = 1 Guldfranc. Lattun, d,, s. s. Latun. Lattveeschi, d. s. s. Letter. Latvija, d. s. s. Letland. Laub, T. L., d. 4. Febr 1927. Lauban, (1925) 15893 Indb. Laube, G. K., fratraadte sit Embede 1910 og døde 1923 i Prag. J. P. R. * Lauber ['la^ub_ər, lo'bæ.r], Joseph, schweizisk Musiker, f. 25. Decbr. 1864 ved Luzern, en anset Kompositionslærer i Genève. 1928 gav L. en Kompositionsaften i Kjøbenhavn. Hans Værker er mest instrumentale (for Orkester, Kammermusik og Klaver), delvis ogsaa vokale (navnlig Kor og Sange) samt en enkelt Opera (»Hexe«). W. B. Laudal, Herred, Mandal Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke. Areal 97,7 km². Antagen Formue 1927 var 2,7 Mill. Kr. og Indtægt 368000 Kr. M. H. Lauenburg, (1925) 17063 Indb. Laufen, 2) i Kantonnet Zürich, (1921) 827 Indb.; 3) i Kantonnet Bern, (1921) 2508 Indb. Laufenburg, (1921) 1541 Indb. Laufon, d. s. s. Laufen 2). Laun, (1921) 11698 Indb. Launceston, (1927) 3866 Indb. Laune, de, d. s. s. Delaune. * Launis, Armas, finsk Musiker, f. 22. Apr. 1884 i Tavastehus, Elev af Sibelius og J. Krohn, har komponeret Operaer (i egenartet finsk Stil), Kantater, Kammermusik og Sange samt været beskæftiget med Studiet af finske og laplandske Folkemelodier, hvorom L. har udgivet nogle videnskabelige Skrifter. W. B. Laurberg, Stationsby, Randers—Aarhus-Banen, 587 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Laureacum, d. s. s. Lauriacum. Laurens, Laurenstown, (1920) 4629 Indb. Laurenstown, d. s. s. Laurens. laurentinsk Plateau, se Ontario. * Laurentsen, Peder, dansk Reformator, f. c. 1490, d. 1552, var oprindelig Karmelitermunk og Elev af Poul Helgesen (s. d.), gik senere over til Lutherdommen og virkede siden 1529 i Malmø, hvor han 1530 udgav den saakaldte »Malmøbog«, en Redegørelse for den reformatoriske Ordning i denne By og et af de værdifuldeste Bidrag til Belysning af Brydningen mellem den gamle og nye Tro. Sine Dage endte han som Lektor ved Lunds Domkirke. (Litt.: H. F. Rørdam's Udgave af »Malmøbogen« [1868]). C. S. P. Lauria, (1925) 10635 Indb. Lauridsen, P., d. 14. Maj 1923. Laurin, 1) K. G. J. 1911 udkom »Människor«, 1915 »Konsten i Sverige«, endvidere skrev L. »Nordisk konst« (3 Bind, 1921—26). 2) T. O., stiftede 1911 sammen med Kronprins Gustaf Adolf Foreningen »Nationalmusei vänner«. A. Hk. Laursen, L. R., udnævntes til Rigsarkivar 1924. P. B. G. Laursen, N. J., var Medlem af Folketinget fra 1910 til 1926 og Formand for Finansudvalget 1920-24. L. M. Laurvigen, Grevskab, se Larvik Grevskab. Lauræus, A., d. s. s. Laureus, A. Lausanne, 75100 Indb. (1927). I L. afholdtes 1922—23 en af Efterkrigstidens mange Konferencer, og her sluttedes 10. Novbr. 1923 Freden mellem Tyrkiet og England, Frankrig, Italien, Japan og Grækenland. (Se Verdenskrigen, S. 867, Sp. 1 f. n.). W. P. Lausche, se Sachsen, S. 752. Laus Pompeja, se Lodi. Lautenthal, (1925) 2333 Indb. Lauterbrunnen, 2593 næsten udelukkende tysktalende og protestantiske Indb. (1920). W. P.