afløser det, der tidligere betegnedes som Løsgængeri, der kun daarligt giver Udtryk for det strafbare Forhold, som Loven nu giver Regler om. Naar en arbejdsfør Person som Følge af vanemæssig L., der maa anses for selvforskyldt, falder det Offentlige til Byrde, forsømmer sin Forsørgelsespligt mod nogen, som derved udsættes for Nød, eller ikke udreder de ham paahvilende Bidrag til Hustru eller Børn, skal der af Politiet tildeles ham Advarsel og saavidt muligt anvises ham Arbejde. Kommer den Paagældende inden 1 Aar herefter som Følge af fortsat selvforskyldt L. paa ny i en af de ovennævnte Situationer, straffes han for Løsgængeri med Fængsel indtil et Aar (§ 198). Denne Bestemmelse vil altsaa navnlig finde Anvendelse paa den, der ikke tager sig noget nyttigt til og ikke søger at ernære sig selv og sin Familie, men i øvrigt heller intet ondt bedriver. Paa en ganske anden Type Personer tages der derimod Sigte, naar Loven endvidere foreskriver, at der, hvis nogen hengiver sig til L. under saadanne Omstændigheder, at der er Grund til at antage, at han ikke søger at ernære sig paa lovlig Vis, af Politiet skal gives ham Paalæg om at søge lovligt Erhverv inden en fastsat rimelig Frist og saa vidt muligt anvises ham et saadant Erhverv, og det udtales udtrykkeligt, at som lovligt Erhverv anses ikke Spil, Utugt eller Understøttelse fra Kvinder, der ernærer sig ved Utugt. Hvis dette Paalæg ikke efterkommes, bliver den Paagældende straffet med Fængsel i indtil 1 Aar (§ 199). Naar nogen er dømt efter disse Bestemmelser, kan Politiet dernæst inden for et Tidsrum af 5 Aar fra den endelige Løsladelse give den Paagældende Tilhold om til visse Tider at møde og give Oplysning om, hvor han bor eller opholder sig, og gøre Rede for, paa hvilken Maade han ernærer sig, og Overtrædelse af et saadant Tilhold straffes med Fængsel indtil 4 Maaneder eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Endvidere tillægger Loven L. en særlig Betydning, hvor det maa antages, at L. er medvirkende til, at en Person begaar Forbrydelser. For det første kan der anvendes Ungdomsfængsel over for Personer mellem 15 og 21 Aar, der gør sig skyldige til Straf af Fængsel for en Forbrydelse, som maa antages at være Udslag af Hang til L., og saadan Hang kan endvidere under særlige Omstændigheder bevirke, at en Person i Stedet for at idømmes Fængselsstraf kan indsættes i et Arbejdshus (se Sikkerhedsforanstaltninger og Fængselsvæsen). E. L-n. Ledknop, se Kæbe. Ledknuder, se Hoved, S. 789. Ledknuder, se Knæ. Ledkværn, se Dør, S. 654. * Ledspindler (Arthrogastra), Fællesbetegnelse for Skorpioner, Mosskorpioner og Mejere. R. H. S. Ledsporer, se Azotobacter. Ledtap, se Hvirvelsøjlen, S. 15. Ledved, se Lonicera. Lee, S., d. 3. Marts 1926. Leech Lake, se Minnesota. Leeds, (1927) 477600 Indb. 1919 indlemmedes i Byomraadet Middleton og 1925 Dele af Adelcum-Eccup. 1926 fuldførtes L.'s nye Vandreservoirer ved Leighton 74 km fra L. Universitetet omfatter 4 Fakulteter (Arts, Science, Technology, Medicine) og havde 1926—27 1595 Studenter (samt 285 Studerende paa Aftenkursus), 36 Professorer, 6 Readers og 90 Lecturers. L. sender 6 Medlemmer til Parlamentet. M. H-n. Leek, (1927) 16780 Indb. Leelit, se Feldspat, S. 849. Leenhoff, F., d. 25. Apr. 1914 i Nizza. Leepaja (Libau), By i Kurzeme, Latvija, har 60762 Indb. (1925). L.'s Havn blev i 1926 anløbet af 1617 Skibe paa 597000 Reg. T.; Provinsen (Aprinki) L. er 2584 km² med 109077 Indb. (1925). W. P. Leer, (1925) 12238 Indb. Leerdam, (1921) 8661 Indb. Leeuwarden, frisisk Lieuwert, har (1927) 46676 Indb. I det gamle Adelshus Oud Princessehof indrettedes 1917 et Museum for indonesisk og kinesisk Kunst. M. H-n. Lefèbvre, d. s. s. Lefèbre, T. Lefèvre, d. s. s. Lefèbre, T. Legalitetsprincip. Retsplejelovens Kap. 65, jfr. særlig § 723, gennemfører i vidt Omfang Opportunitetsprincippet, idet det tilkommer Statsadvokaterne som den almindelige Anklagemyndighed ved egentlige Forbrydelser at frafalde Tiltale i en Række Tilfælde, særlig af mindre betydelige Forbrydelser. Grænserne for deres Myndighed i saa Henseende er dragne dels ved selve Loven, dels ved en med Hjemmel i denne af Justitsministeriet udstedt Anordning af 9. Juni 1926. Uden for disse Grænser kan Paatale frafaldes af Anklagemyndighedens øverste Myndighed, Rigsadvokaten, der dog i Tvivlstilfælde skal indhente Justitsministerens Afgørelse. A. D. B. Le Gallienne, R., har siden udgivet: Vanishing Roads and other Essays (1915), Pieces of Eight (1918) og The Romantic Nineties (1926). E. B. Legemsbeskadigelse. Straffeloven af 1866 opstillede i Bestemmelserne om Straf for Legemsbeskadigelse et Grunddelikt, nemlig den forsætlige Legemskrænkelse af laveste Grad (Overfald med Hug og Slag eller anden personlig Vold, uden dog at tilføje Saar eller anden Skade), medens den i Overensstemmelse med ældre Ret graduerede Straffens Størrelse efter de uforsætlige eller endog hændelige Følger af denne Forbrydelse, d. v. s., at Straffen blev fastsat efter de mere eller mindre tilfældige Følger, som f. Eks. et Slag kunde faa. Disse Følger var efter deres Alvorlighed for den Overfaldne ordnede i 2 andre Grupper. Der hersker nu en sikkert almindelig Enighed om, at den hændelige Følge af en forsætlig Legemskrænkelse ikke bør have Indflydelse paa Straffastsættelsen, jfr. saaledes, at det for Gerningsmanden kan stille sig ganske tilfældigt, om f. Eks. et Slag paa Siden af Hovedet overhovedet ingen Skade gør, eller om det sprænger Trommehinden. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 forlader da ogsaa i Hovedsagen det i Straffeloven af 1866 anvendte