er græsk-katolske, medens 2670 er evangelisk lutherske. — L. Universitet havde (1924—25) 5182 Studerende, og dets Bibliotek rummede 310000 Bind; desuden havde det Ossolinskiske Nationalinstitut 300000 Bind og 5000 Haandskrifter i sit Bibliotek. — For 1927 opgives L.'s Indbyggerantal til 238303. W. P. Lvov, A. F., d. 1871 (ikke 1870). * Lvov [£våf], Georg Evgenjevitsch (1861—1925), russisk Politiker, Efterkommer af Rurik, viede sig først til Udviklingen af Ruslands lokale Selvstyre (Semstvoerne), hørte efter Rigsdumaens Indførelse til de mere radikale blandt »Kadetterne«, traadte efter Tsardømmets Fald 15. Marts 1917 i Spidsen for den første provisoriske Regering, veg Juli s. A. Pladsen for Kerensky. H. J-n. Lyautey, L. H. G., var Krigsminister i Efteraaret 1916. Han førte med stor Dygtighed fra 1920—24 Kampe i Marokko for at erobre Atlas og etablere en defensiv Barriere, og 1925 organiserede han en udmærket Modstand mod Abd-el-Krim. Han forblev paa sin Post, til Ordenen var genoprettet, og drog derefter tilbage til Frankrig. E. C. Lübben, (1925) 7607 Indb. Lübbenau, (1925) 3872 Indb. Lübbe-Sø, se Pommern, S. 390. Lübeck, 1) Forbundsstaten L. har (1925) 127971 Indb., 430 pr. km². Befolkningstilvæksten 1910—25 udgjorde 9,75 %. Af Befolkningen er 94,9 % evangeliske, 3,1 % romersk-katolske og 0,15 % Jøder. 1925 ernæredes 6,9 % af Befolkningen ved Land- og Skovbrug, 42,5 % ved Industri og Haandværk, 33,1 % ved Handel og Samfærdsel. 1926 fandtes 43 % Agerland og Haver, 14 % Eng og Græsland, 14 % Skov. Husdyrholdet udgjorde samme Aar 3600 Heste, 8600 Stkr. Hornkvæg, 13000 Svin, 500 Faar, 1900 Geder, 88000 Stkr. Fjerkræ og 1500 Bistader. — 1926 fandtes 13 km Rigsbane, 54 km Landeveje og 18 Postkontorer. — 1927 budgetteredes Statens Indtægter til 31329590 Reichsmark og Udgifterne til 35731630 Reichsmark. — Forfatningen af 23. Maj 1920 ændredes 4. Apr. 1925. 2) Byen L. har (1925) 120788 Indb. 1913 indlemmedes Industribyerne Herrenwyk, Schlutup og Fiskerbyen Gothmund samt Østersøbadet Travemünde og 1921 Schönböchen og Wesloe. L.'s Areal voksede derved til 99 km², hvoraf 8,3 km² er bebygget. En ny Frihavn er under Bygning paa venstre Travebred ved Vorwerker Wiesen. Handelsflaaden bestod 1927 af 70 Søskibe (51 Damp-, 3 Motor- og 16 Sejlskibe) paa 34948 Brutto Registertons. 1926 ankom 8409 Søskibe med 1,68 Mill. Registertons. Ad Kanalvejen ankom 4394 Fartøjer. Den indre Søhavn har 6,5 km Kajer. 1925 fandtes 1168 industrielle Virksomheder med 20710 Arbejdere. — Der findes en Lufthavn i L. — Travemünde. M. H-n. Lübeck, oldenburgsk Landsdel. (1925) 47494 Indb., 87,7 pr. km². M. H-n. Lübeck, M., d. 11. Oktbr. 1925. Lüben, (1925) 8666 Indb. Lyby, Jernbaneholdeplads. Skive—Nykøbing M.-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Lycaste (Orchidaceæ). Af det betydelige Antal Arter er L. Skinneri Lindl., Guatemala, den almindeligst dyrkede for de store rosafarvede Blomster, som er anvendelige til Afskæring. Tempereret Væksthus. P. F. Lück, (1925) 15159 Indb. Lyck, se Verdenskrigen, S. 794. Lyckholm-Lag, se Ordovicisk Formation, S. 591. Lyd, aaben, se aaben L. Lydbindingsmetode, se Læsemetoder, S. 243. Lüdenscheit, (1925) 12189 Indb. Lydmetode, se (ogsaa) Læsemetoder. Lydsignaler, se Dagsignaler. Lydskriftmetode, se Læsemetoder, S. 243. Lydsprog, se Døvstummeundervisning. * Lydtryk, Tryk, som Lyden udøver mod en Flade, hvorfra den tilbagekastes. Lyell Peak, se Nevada, Sierra, 2). * Lygodium (Polypodiaceæ), Bregner med lange, slyngende Blade. Det er særlig L. japonicum Sw., Japan, der dyrkes i Varmhus som Slyngplante og til Afskæring. P. F. Lykaon, se Zeus. Lykke, I., genvalgtes af Trondhjems Højre og Frisindede Venstre til Stortinget ogsaa for Perioderne 1925—27 og 1928—30; indtil 1926 var han Stortingspræsident og Højres parlamentariske Leder og 1919—24 tillige Formand i Stortingets Lønningskomité, der under hans Præsidium vandt en Anseelse, den under hans Forgænger langtfra havde kunnet glæde sig ved. Efter Ministeriet Mowinckel's Fald 27. Febr. 1926 henviste den af gaaende Ministerchef Kongen til Højres og Bondepartiets Ledere i Tinget, L. og fhv. Statsraad Mellbye. Bondepartiet afslog imidlertid at medvirke ved Regeringsdannelsen, hvorpaa L. gik i Gang med at danne et Ministerium af Højre og Frisindede alene. Imidlertid var der af det Frisindede Venstres Hovedstyre optaget et Arbejde for at faa dannet et borgerligt Samlingsministerium med Professor Fridtjof Nansen som Chef, en Idé, der vandt adskillig Tilslutning; men Forhandlingerne herom førte ikke frem, og 4. Marts udnævntes en Højreregering med L. som Stats- og Udenrigsminister. Det lykkedes den ny Regering i det væsentlige at gennemføre sine Forslag til Afstivning af det løbende Statsbudget og at faa Kornmonopolet ophævet; men i Spørgsmaalet om ny Folkeafstemning i Forbudssagen sejrede Venstre og Arbejderpartierne — rigtignok med det overraskende Resultat, at den i November afholdte Afstemning viste et stort Flertal for Ophævelse af Forbudet. Under Behandlingen af Statsunderstøttelsen til Den Norske Handelsbank (se Artiklen Berge, A. T.) vandt et Forslag om et Dadelsvotum til L. for den Befatning, han som daværende Stortingspræsident havde haft med Sagen, ikke Flertal i Odelstinget; men da to af L.'s Ministre ogsaa havde været Medlemmer af Berge's Regering og som saadanne var indbefattet i den mod Ministeriet Berge besluttede Rigsretstiltale, tog disse to deres Afsked. — Jan. 1925 vedtog Stortinget Regeringens Forslag til ny