Hærordning. Det nye Statsbudget viste en reel Besparelse i Forhold til det foregaaende paa c. 57,8 Mill. Kr., og samtidig indlededes en effektiv Afbetaling paa Statsgælden. Ved Stortingets Behandling af Budgettet reduceredes dog Besparelsen til c. 52 Mill. Kr. Særlig den foreslaaede Nedsættelse af Folkeskolens Budgetter vakte stærk Modstand; og en besluttet Nedskæring af Statsfunktionærernes Lønninger havde til Følge, at en Række Funktionærorganisationer anlagde Sag mod Staten. 23. Febr. vedtog Stortinget de uindskrænkede Voldgiftsaftaler med Danmark, Sverige og Finland (se Artiklen Mowinckel, J. L.), I Marts ophævedes Brændevinsforbudet; men Regeringens Forslag i denne Materie blev stærkt omkalfatret under Behandlingen i Stortingets Afdelinger; der indførtes saaledes stærkere Restriktioner i Salget end af Regeringen foreslaaet (Oprettelse af Udsalg tillodes kun i visse Byer), medens paa den anden Side Regeringens Forslag om et »Kort«-System forkastedes. Med Frankrig og Spanien afsluttedes nye Handelstraktater, hvorved Norges Pligt til fra disse Lande at indføre bestemte Kvanta af Spirituosa bortfaldt. En langvarig Lockout inden for Jernindustrien, Bjergværkerne, Tekstil- og Skotøjsindustrien nødte Regeringen til, i Strid med sit Partis principielle Program, at foranledige vedtaget en midlertidig Lov om Voldgift i Arbejdstvistigheder; tillige vedtoges efter Regeringens Forslag en Tillægsbestemmelse til Straffeloven, sigtende til at beskytte Arbejdsvillige under Konflikter. Denne Lovbestemmelse (»Tugthusloven«) vakte megen Forbitrelse paa Arbejderhold. — Stortingsvalgene i Oktbr. 1927 indebar et afgjort Nederlag for Regeringens Politik; den demissionerede efter det nye Stortings Sam-mentræden og efterfulgtes 28. Jan. 1928 af Hornsrud's Arbejderregering. Nogen Forstemthed vakte det, at L. efter Valgene, da det allerede var klart, at hans Regerings Dage var talte, dimitterede sin Kirkeminister for at kunne udnævne ham til et gejstligt Embede, som han, om de vanlige Forflyttelsesregler var blevet fulgt, ikke vilde have kunnet erholde. — Efter sin Afgang fra Statsministerstillingen er L. traadt mere i Baggrunden inden for Højrepartiet. Wt. K. * Lykkesholm, Sædegaard i Randers Amts søndre Herred, Sydsydvest for Grenaa. Areal 320 ha. N. J. * Lykkesholm, Sædegaard i Vindinge Herred, Sydvest for Nyborg, kendt fra Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, hed oprindelig Magelund. Hovedbygningen er opført dels i det 16. og dels i det 18. Aarhundrede. Areal 584 ha. N. J. Lykopolis, d. s. s. Siut. Lymanserien, se Kvanteteori, S. 8. Lyme-Regis, (1927) 2377 Indb. Lymington, (1927) 4379 Indb. Lymm, (1927) 5568 Indb. Lyn, se ogsaa Tordenvejr, S. 612. * Lynderupgaard, Sædegaard i Rinds Herred ved Hjarbæk Fjord, blev 1416 købt af Viborg Bispestol, afbrændt i Klementsfejden, kom efter Reformationen under Kronen, som allerede 1544 solgte den til Christoffer Rosenkrantz. Den anselige Hovedbygning er opført 1556. Areal 382 ha. N. J. Lüneburg, 1) Regeringsdistriktet L. har (1925) 597615 Indb., 52,7 pr. km². 2) Byen L. har (1925) 28899 Indb. M. H-n. Lünen, (1925) 23782 Indb. * Lyngballegaard, Sædegaard i Sabro Herred Sydøst for Hammel, hørte indtil 1584 under Aarhus Kapitel; tidligere Ejere Oluf Parsberg og Mogens Friis, der lagde den under Frijsenborg. Areal 185 ha. N. J. Lyngby Sogn havde 1928 12118 Indb. (1925: 11960). Byen 7385 Indb. (1925). Af andre Tilføjelser kan bl. a. nævnes: Administrationsbygningen, Statsskolen, Apoteket, Kommunens Alderdoms-Bygninger, Sophus Lund's Stiftelse, Afdeling af Gentofte-L. Hospitals Stiftelse, Elisabeth Stau's Blindehjem, Fængselshjælpens Stiftelse og 2 Børnehjem. — Privatbanen fra L. gaar nu kun til Nærum. — Af den tidligere Beskrivelse udgaar: »Gymnasium«, »Lykkensgave«, »Elektricitetsværk«, »Binder & Co.'s Fabrik« samt »Sukkerraffinaderi«. M. S. Lyngby Aa, d. s. s. Mølleaa. * Lyngbygaard, Sædegaard i Hasle Herred, Vest for Aarhus. Hovedbygningen delvis fra Midten af 18. Aarhundrede. Areal 369 ha. N. J. * Lyngbygaard, Sædegaard, Vester Flakkebjerg Herred, Nordøst for Skelskør, oprettet 1701 af Sognepræst, Magister Grubbe til Gjerdrup af en afbrændt Landsby, Lyngbys Jorder, som han købte af Kronen. Hovedbygningen ombygget 1872. Areal 396 ha. N. J. Lyngbygaard Aa, se Stilling-Solbjerg Sø. Lyngdal, Herred, L. Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt. Areal 230,3 km² med 2520 Indb. Antagen Formue 1927 var 8,0 Mill. Kr. og Indtægt 1082443 Kr. M. H. Lyngdrup, Jernbaneholdeplads, Vodskov—Østervraa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lynge-Frederiksborg Herred havde 1925 13746 Indb. I kirkelig Henseende hører det til Kjøbenhavns Stift. M. S. Lynge-Kronborg Herred havde 1925 30046 Indb. Det hører under 6. Retskreds (Helsingør Købstad med Kronborg Østre Birk og Hellebæk Birk samt Hørsholm Birk) med Hovedtingsted i Helsingør og Bitingsted i Fredensborg for Asminderød-Grønholt Kommune. I kirkelig Henseende hører det til Kjøbenhavns Stift. M. S. Lyngen, Herred, L. Sorenskriveri, Tromsø Politidistrikt. Areal 2993,7 km² med 5698 Indb. Antagen Formue 1927 var 4112000 Kr. og Indtægt 1497265 Kr. Fylkesskole ligger paa Lyngseidet, hvor der ogsaa er Tuberkulosehjem. M. H. Lyngs, Jernbaneholdeplads, Struer—Thisted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lyngør, 365 Indb. i 100 Huse. Lynkos, se Lynkestis. Lynton, (1927) 1722 Indb. Lynæs (10 km Vestsydvest for Frederiksværk) havde 1925 518 Indb.; der tilføjes: Gasværk, L. Batteri; Havnens Dybde er indtil