3 m. Dampskibsforbindelsen med Frederiksværk og Nykøbing udgaar. M. S. Lyon, 570840 Indb. (1926). Statsuniversitetet har (1926) 3950 Studerende; det katolske Universitet 450 Studerende. — Silkeindustrien beskæftigede i 1923 150000 Arbejdere ved 100000 Vævestole. Produktionsværdi (1923) 2832 Mill. frc. — Der afholdes siden 1916 aarlig Varemesse, hvortil er bygget en stor ny Messehal. — Arrondissementet L. (1356 km²) har 856510 Indb. (1926) og deles i 23 Kantoner og 135 Kommuner. W. P. Lyonnais-Bjergene, se Loire. Lyons, (1920) 4253 Indb. Luerssen, Chr., d. 3. Juli 1916. Lysabild, Stationsby, Sønderborg—Skovby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lysblade, d. s. s. Solblade. Lysbro, Stationsby, Silkeborg—Kjellerup-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lysbølger, staaende, se Interferens. Lyscentraler, se Akkumulatorer. Lysekil, (1928) 4131 Indb. 1926 fandtes 35 Fabrikker med 851 Arbejdere og en Produktionsværdi af 7,1 Mill. Kr. Havnen blev 1926 anløbet af 3129 Skibe med 206624 Nettotons. Handelsflaaden bestod samme Aar af 7 Skibe med 743 Nettotons. M. H-n. Lyseklippen, se Bornholm. Lysenheder, se Fotometri, S. 599. Lysgaard Herred havde 1925 16094 Indb. Lys-Gletscher, se Monte Rosa. Lyshøj, se Viborg Amt. Lysing, se Torsk, S. 633. Lysing, se Hviting. Lyskebøjning, se Adenitis. Lysmængde, se Fotometri, S. 600. Lysning, se nu ogsaa under Ægteskab, IV. Lyssaja Gora, se Minsk. Lysstrøm, se Fotometri, S. 600. Lysterapi, d. s. s. Lysbehandling. Lystrup, Stationsby, Aarhus—Ryomgaard-Banen, 261 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lystønder, se Fyrvæsen, S. 193. Lysæter, d. s. s. Æter. Lytham, (1927) 24500 Indb. Lütjenburg, (1925) 2433 Indb. Lütjendortmund, (1925) 15249 Indb. Lütken, A. Da ifølge Loven af 31. Marts 1926 (traadt i Kraft 1928) Ekspropriationskommissionen for Vandværksanlæg for Kjøbenhavn ophørte at eksistere, traadte L. over i Landvæsenskommissionen for Kjøbenhavns Vandværks-Opland som Bydelegeret og ligeledes i den overordentlige Kommission for Staden Kjøbenhavn, ligesom han fremdeles virkede som teknisk Sagkyndig for talrige Landvæsenskommissioner vedrørende Vandvindingsanlæg. Formand for Folkeuniversitetsforeningen indtil 1928. A. O-d. Lütken, Christian, d. 12. Oktbr. 1923. Lyttelton, Littelton, (1926) 3709 Indb. Lyttelton, N. G., Sir, tog sin Afsked som General 1912. Lüttringhausen, (1925) 13637 Indb. Lützau, d. s. s. Lützow. Læbe, se Gøgeurtfamilien, S. 533. Læbetandlyd, se Dentilabialer. Læderhat, d. s. s. Klidhat. Læderhudkrone, se Hov, S. 778. Læderhudsaal, se Hov, S. 778. Læderhudstraale, se Hov, S. 778. Læderhudvæg, se Hov, S. 778. Læderløberne, se Løbebiller. Lædersvamp, d. s. s. Stereum. Lægeattester. Efter Ægteskabsloven af 30. Juni 1922 (§ 11) skal Brudefolkene afgive skriftlig Erklæring paa Tro og Love om, at de ikke lider af nogen Kønssygdom, der endnu frembyder Fare for Smitte eller for Overførelse paa Afkommet, og den, som lider eller tidligere har lidt af Kønssygdom, maa kun afgive en saadan Erklæring, naar der enten foreligger en ham (hende) inden for de sidste 14 Dage meddelt skriftlig Lægeerklæring om, at Fare for saadan Smitte eller Overførelse er højst usandsynlig, eller den anden Part er gjort bekendt med Sygdommen, og begge Parter af en Læge har faaet mundtlig Vejledning om Farerne ved den. I 1926 er der udstedt nye Blanketter for disse skriftlige Lægeerklæringer. L. F. Lægeforeninger. Den norske L. ledes siden 1924 af et Centralstyre, bestaaende af Præsident, Vicepræsident, Generalsekretær og 3 Medlemmer, valgte paa Foreningens Aarsmøde for 2 Aar ad Gangen. Desuden findes et Landsstyre, bestaaende af de samme Personer med Tillæg af Formændene i de forskellige Fylkeslægeforeninger (repræsenterende Landets 20 Fylker samt egne Foreninger for Byerne Nidaros og Stavanger). Wt. K. Lægevagtstationer. Oslo fik 1929 sin anden private L. (ved Majorstuen). Wt. K. Lægevidenskaben. Rettelse, S. 219, Sp. 1, L. 6 f. n.: Babbinowics læs: Rabbinowics Lægpulsaare, se Blodkar. * Lælia (Orchidaceæ). En stor Slægt, af hvilken navnlig L. anceps Lindl, i Meksiko, med 3—5 rødlila Blomster paa et langt Skaft, er almindelig dyrket. P. F. * Lælia-Cattleya (Orchidaceæ) er Hybrider, der er fremkommet ved Krydsninger imellem Arter og Varieteter af de to Slægter. Foruden andre gode Egenskaber er de i Besiddelse af stor Livskraft, og flere af dem dyrkes derfor i ret stort Omfang. P. F. Lærdal, Herred, Sogn Politidistrikt. Areal 583,6 km² med 1783 Indb. Paa L. er Middelskole og Gamlehjem. Automobilruter L. til Hemsedal og Gol (137 km); L.—Skogstad i Valdres (80 km), L.—Nystuen—Tyin—Pagernes (160 km). Antagen Formue 1927 var 5,5 Mill. Kr. og Indtægt 1312700 Kr. Lærdalsøra Strandsted havde 1928 103 Huse og 423 Indb. M. H. Lærer. Angaaende Norge, se ogsaa Norge: »Undervisningsvæsen« (Suppl.). Lærerinde, angaaende Norge, se ogsaa Norge: »Undervisningsvæsen«. (Suppl.). Lærkefalk, se Falke. Lærlingekontrakt. Nogle nye Bestemmelser ogsaa vedrørende Lærlinge er tilkomne ved Lov Nr. 145 af 18. Apr. 1925 angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde. K. B. Lærred, engelsk, se Gingham. Lærred, skotsk, se Gingham. Læsaa, se Bornholm.