- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
700

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandal - Mandalavangi - Mandarin - Mandarin - Mandatsvig - Mandbarhed - Mandbjerg - Mandbjerg - Manddrab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Stortingsvalget i 1927 var der 2050 Stemmeberettigede, hvoraf 57,7 % afgav Stemme. Byen vælger 7 Repræsentanter til Stortinget sammen med Flekkefjord, Haugesund, Kristiansand og Stavanger. Bykommunens Gæld pr. 30. Juni 1927 var 5,4 Mill. Kr. Automobilrute til Kristiansand 47 km, til Byremo 60 km, Aaseral 82 km. (Litt.: Chr. A. Bugge, »En Sørlandsby. Erindringer og Skildringer fra M. i gammel og nyere Tid« [Oslo 1924]). M. H.

illustration placeholder Mandal Vaaben.

Mandalavangi, se Batavia. Mandarin, se Te. Mandarin, se Naftolorange og Orange. * Mandatsvig er et i dansk Ret ikke tidligere anvendt Forbrydelsesbegreb. Ved M. forstaas det i Berigelseshensigt foretagne Misbrug af den Adgang, der er givet en Person til at handle for en anden, enten saaledes, at der blot tilkommer ham en Legitimation til med bindende Virkning for den anden at handle paa dennes Vegne eller der paahviler ham en ligefrem Pligt til at varetage den andens Formueanliggender. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 foreskriver saaledes, for saa vidt Forholdet ikke kan straffes bl. a. for Bedrageri (s. d.) eller Underslæb (s. d.), Straf for den, som for derigennem at forskaffe sig eller andre uberettiget Vinding paafører en anden Formuetab ved Misbrug af en for ham skabt Adgang til at handle med Retsvirkning for denne (f. Eks. ved Benyttelse af en af en Fejltagelse modtaget Blanketfuldmagt), eller ved i et Formueanliggende, det paahviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes Tarv (§ 280). Straffen er Fængsel indtil 2 Aar, men kan nedsættes til Hæfte (s. d.) eller Bøde, hvis Forbrydelsen paa Grund af de Omstændigheder, hvorunder den er begaaet, det lidte Formuetabs ringe Betydning m. m., er af særlig ringe Strafværdighed, og under i øvrigt formildende Omstændigheder kan Straffen i disse Tilfælde endog helt bortfalde. E. L-n. Mandbarhed, d. s. s. Pubertet. * Mandbjerg, 1) Domænegaard i Nr. Rangstrup Herred, Syd for Toftlund. Areal 136 ha. Mandbjerg, Stationsby, Haderslev—Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Manddrab. Den af Straffeloven af 1866 opstillede Sondring mellem Drab paa den ene Side og Mord (ɔ: overlagt M.) paa den anden Side er opgivet i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930. Den Omstændighed, at et Drab er overlagt, behøver ikke at være Udtryk for, at Handlingen i Modsætning til andre Drabstilfælde er af en absolut større Strafværdighed, saaledes at Gerningsmanden ubetinget skal straffes paa Livet. Under Hensyn hertil og til, at det viste sig at være særdeles vanskeligt at give nogen fast Bestemmelse af, hvad der skulde forstaas ved Overlæg, foreskriver Loven nu, at den, der dræber en anden, straffes for M. med Fængsel fra 5 Aar indtil paa Livstid (§ 237). Dette falder saa meget naturligere, som Dødsstraffen er bortfaldet ved den nye Straffelov. De tidligere særlige Bestemmelser om Anvendelsen af en mildere Straf, naar Drabsmanden har udøvet Gerningen i en ved en nærmere angiven Provokation fremkaldt oprørt Sindsstemning, er ligeledes forsvundet, da en saadan Nedsættelse nu kan ske efter de i Loven for Straffens Fastsættelse foreskrevne almindelige Regler. Ligeledes er Bestemmelsen om en særlig, højere Straf, der skulde bringes i Anvendelse over for den, der forøvede forsætlig Drab af Slægtning i opstigende Linie eller af Ægtefælle, bortfaldet, thi selv om en saadan Forbrydelse vel i Almindelighed vil være af en særlig graverende Karakter, behøver dette dog ikke altid at være Tilfældet, og i øvrigt er Trangen til en særlig Straffebestemmelse for disse Forbrydelser, ligesom for Mord i øvrigt, bortfaldet, saaledes som Straffen for M. nu er bestemt i Loven. For Drab af en anden efter dennes bestemte Begæring foreskriver Loven Straf af Fængsel i indtil 3 Aar eller Hæfte (s. d., Suppl.), ikke under 60 Dage (§ 239). I det i Rigsdagssamlingen 1924—25 fremsatte Forslag var i denne Forbindelse foreslaaet en Bestemmelse om, at Straffen, saafremt Handlingen var foretaget for at befri en haabløs Syg for svære uafvendelige Lidelser, under særlige Omstændigheder kunde bortfalde. Der henvistes som Begrundelse heraf til, at der har foreligget Tilfælde, hvor det vilde være i Strid med den almindelige Retsbevidsthed at straffe en saadan Handling. Man var ganske klar over de Vanskeligheder, der kunde opstaa ved Afgørelsen af, dels om der fra den Syge foreligger en saadan Begæring, afgivet under Omstændigheder, hvor den Syge havde været klar over Betydningen deraf — i mange af disse Tilfælde vilde den Syge paa Grund af mangelfuld Sjælstilstand være ude af Stand til at fremsætte en saadan Begæring — og dels om den Syges Tilstand er haabløs. Under Hensyn til disse Vanskeligheder og til Faren for, at Bestemmelsen kunde give Anledning til Misbrug, blev den udeladt i det i 1927—28 fremsatte Forslag og blev ikke siden genoptaget. Medtaget i den nye Lov er endvidere Bestemmelsen om Straf for den, der medvirker til, at nogen berøver sig selv Livet. Straffen er Bøde eller Hæfte eller — som noget nyt — hvis Handlingen er foretaget af egennyttige Bevæggrunde, Fængsel indtil 3 Aar (§ 240). Medens den tidligere Straffelov kun foreskrev Straf for at »hjælpe«, er nu enhver Medvirken, saaledes ogsaa Anstiftelse, strafbar. Bestemmelsen om Straf for Hjælp til Selvmord har i Tidens Løb kun fundet Anvendelse meget sjældent, og en tilsvarende Bestemmelse findes ikke i en Række europæiske Straffelove eller i Udkast fra nyere Tid. For saa vidt angaar uagtsomt M., er der sket en betydelig Forhøjelse af Straffens Maksimum — under skærpende Omstændigheder med Fængsel i indtil 4 Aar, altsaa kun et Aar under Minimumsstraffen for Drab — hvilket er i Overensstemmelse med det i Loven fulgte Princip

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free