at aabne Adgang til ret føleligt at straffe de groveste Former af Uagtsomhed, der ligger lige ved Grænsen af Forsæt. Loven af 15. Apr. 1930 om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. giver dernæst Adgang til, at den, som efter de almindelige Erstatningsregler er ansvarlig for en andens Død — derunder falder naturligvis ogsaa den, der har gjort sig skyldig i strafbart M. — kan dømmes til at give den, der derved mister en Forsørger, Erstatning for det Tab, han antages at lide derigennem, fastsat enten til en Sum een Gang for alle eller til et løbende Underholdsbidrag, eventuelt saaledes, at det kan paalægges ham at stille Sikkerhed for Betalingen af et saadant Bidrag. Endvidere kan der tillægges den Paagældende en Godtgørelse for Forstyrrelse eller Ødelæggelse af Stilling og Forhold. E. L-n. Mande, se afrikanske Sprog, S. 269. mandegloire, d. s. s. main de gloire. * Mandel, tysk Stykketal = 15 Stkr. Mandesaur, d. s. s. Mandsar. Mandioka, se Manihot. Mandjævning, se Gæstebud, S. 519. Mandra, d. s. s. Manda. Mandschera, se Godavari. Mandtal, d. s. s. Valgliste. Mandyczewski, E., d. Juli 1929 i Wien. Manegrer, se Tunguser. Manfredonia, (1925) 14703 Indb. Mangabe-Aber, se Marekatte. Manganaluner, se Manganisalte. Manganglans, se (ogsaa) Mangansulfid. Manganhydroxyd, d. s. s. Manganihydroxyd. Manganiacetat, se Manganisalte. Manganifluorid, se Manganisalte. Manganifosfat, se Manganisalte. Manganioxyd, se (ogsaa) Manganmellemilte. Manganmalm, haard, d. s. s. Psilomelan. Mangannysølv, se Manganlegeringer. Manganocalcit, se Kalkspat. Manganooxyd, se (ogsaa) Manganmellemilte. Manganskum, d. s. s. Manganbrunt. Mangansort, d. s. s. Manganbrunt. mangansurt Baryt, se Barytgrønt. mangansurt Kali, d. s. s. Kaliummanganat. Mangantveiltehydrat, d. s. s. Manganihydroxyd. Mangantveiltesalte, d. s. s. Manganisalte. Mangekantben, store og lille, se Haand. Mangelspaategning. Efter Tinglysningsloven af 31. Marts 1926, der har ophævet Loven af 28. Marts 1845, er den tidligere Ordning sat ud af Kraft, hvorefter enhver kunde faa indført Rettigheder paa en fast Ejendoms Blad i Tingbogen, uden Hensyn til, om han havde tinglæst Adkomst paa Ejendommen, og uden Hensyn til, om Retten stred imod tidligere indførte Rettigheder, idet han blot i saa Fald fik en Retsanmærkning i Tingbogen om den manglende Ret (M.). Nu skal ifølge Tinglysningsloven af 1926 et Dokument for at kunne tinglyses fremtræde som udstedt af den, der ifølge Tingbogen er berettiget til at raade over den paagældende Ret, og Dommeren skal, hvis der efter Tingbogen er noget til Hinder for Tinglysning af det paagældende Dokument, afvise Dokumentet og helt undlade at indføre det i Tingbogen. Hermed er den i Nutidens Tinglysningsret gældende Hovedgrundsætning om Tingbogens Legitimationsvirkning, der hænger sammen med Reglen om, at der bør kunne næres ubetinget Tillid til Tingbogen, indført ogsaa i dansk Ret. K. B. Manger, Herred, Nordhordland Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke. Areal 36,9 km² med 1426 Indb. Herredet omfatter nu kun M. Sogn, idet Hordabø og Sæbø er udskilt som egne Herreder. Antagen Formue 1927 var 1682000 Kr. og Indtægt 528000 Kr. M. H. Mangherai, se Sumbava. Mangin, C. M. E., fik allerede paa Marchand-Ekspeditionen Idéen til at udnytte Frankrigs store sorte Værnekraft. Han indsendte flere Forslag, og til sidst (i 1909) blev der foretaget en Prøve, som faldt heldig ud. Siden har Frankrig kun haft Grund til at glæde sig over M.'s Forslag. M. døde 12. Maj 1925. E. C. Mangletræ, d. s. s. Manglebræt. Mangoka, se Madagaskar. Mangoro, se Madagaskar. Manhattan. Øen havde (1920) 7989 Indb. Manhattan Beach, se Coney Island. Mani, d. s. s. Maina. Maniago, (1925) 6667 Indb. Manias Göl, se Lilleasien, S. 824. Maniater, d. s. s. Mainoter. Manica, se Mosambik. Manichord, se Klaver, S. 107. Manierismen, se Italien, S. 672. Mániocky, d. s. s. Manyoky. Manipur, 384016 Indb. (1921), heraf 230162 Hinduer, 17487 Muhammedanere og 131832 Aandedyrkere. Hovedstaden Imphal (eller M.) har 80003 Indb. (1921), hvoraf 76105 Hinduer, 2189 Aandedyrkere, 1506 Muhammedanere. W. P. Manisa, tyrkisk Vilajet i det vestlige Lilleasien, 13850 Indb. med (1927) 372558 Indb. Hovedstaden M. har 28635 Indb. M. V. Manistee, (1920) 9694 Indb. Manistique, (1920) 6380 Indb. Manitoba, 654500 km², hvoraf c. 51735 km² Søer og Vandløb, med 639056 Indb. (1926). I 1921 fandtes 320567 Mænd og 289551 Kvinder. Af britisk Herkomst var 350992, af Skandinaver fandtes 8023 Svenskere, 4203 Nordmænd, 11033 Islændere og 3429 Danskere. De vigtigste religiøse Samfund var efter Størrelse: Presbyterianere, Anglikanere, romersk-katolske. Der fandtes 7,1 % Analfabeter. I 1926 fandtes 1862 Skoler med 4067 Lærere og 148279 Børn. Den højeste Undervisning gaves især gennem M. University i Winnipeg med 2458 Studerende (1926—27). Af Befolkningen boede 261616 i Byerne (1921). - I 1927 dyrkedes Hvede, Havre og Byg paa et Areal af henholdsvis 2,2, 1,6 og