Bogholderkontor, der omfatter nærlig det samme som det tidligere Kommissariatsdepartement, samt en Filial paa Holmen indeholdende Lønnings-, Indkøbs- og Kassererkontor. Revisionskontoret er henlagt under 4. Hovedrevisorat. C. B-h. Marineo, (1921) 8089 Indb. Marinha Grande, (1920) 7035 Indb. Marino, (1925) 9472 Indb. Marino, d. s. s. Marini, G. Mari Omraadet, se Cheremissernes autonome Omraade (Suppl.). W. P. Marion, 3) By i Iowa, (1920) 4138 Indb. Marion Delorme, se Delorme, M. de L. de l'Orme. * Marion Island ['märjən-a^i£ənd], den største af Prins Edward Øerne i den sydlige Del af det indiske Ocean, 46,5° s. Br. Øen er opbygget af Basalt og 1300 m høj. M. V. Mariposa, (1920) 2775 Indb. Mariscus cladium, d. s. s. Cladium mariscus, se Avneknippe. Marisko, d. s. s. Fruesko. maritime videnskabelige Ekspeditioner. Havet som vældig Naturmagt, som Kulturbærer og Kulturadskiller har til alle Tider øvet en mægtig, mangeartet Indflydelse paa Menneskenes Tanker og Handlinger. Oldtidsfolkenes Digtning, deres Sagaer, Epos og Myter, og ikke mindst deres Religion, bærer tydelige Spor af denne Indflydelse. Samtidig belærer Historien os dog om, at der i alt Fald inden for Oldtidens store Kulturfolk tidlig opstod Mænd, hvis Aand ikke lod sig tilfredsstille af de forskelligartede, ofte meget smukke, men naive og taagede Forestillinger om det evig skiftende Oceanos lunefulde Ynde og vældige Kraft, men søgte at trænge ind til en virkelig Forstaaelse af Havets Væsen og dets rige organiske Liv. I. Ekspeditioner indtil 1900. Allerede Aristoteles har uden al Tvivl underkastet Ægæerhavet en videnskabelig Undersøgelse, der dog næppe strakte sig langt over Indsamlinger og Iagttagelser vedrørende Lavvandets og det aabne Havs Dyreverden. Den Kundskab, der saaledes blev bragt til Veje, gik i den ældre Middelalder atter tabt og er endog kun i en fragmentarisk og delvis forvansket Form overleveret vore Tider. Yderligere Fremskridt kunne først paavises i de store Opdageres Tidsalder; selv om Rejsernes Maal var nyt Land, og Havet selv ikke blev gjort til Genstand for Undersøgelser, bidrog dog disse Rejser mægtig til at øge Kendskabet til Verdenshavenes Udbredning; Kysters og Øers geografiske Beliggenhed blev tilnærmelsesvis bestemt, et foreløbigt Kendskab til Havstrømmene erhvervedes, og mærkeligt udseende Sødyr, der fandt Plads i hine Tiders Naturaliekabinetter, medtoges; endnu var dog i lange Tider Kendskabet til Oceanet og Kendskabet til dets Kyster og disses Beliggenhed Begreber, der næsten ganske faldt sammen. Yderligere Opdagelsestogter og Rejser med praktiske Formaal, særlig de fjerntgaaende Handelsrejser, hjembragte vel mange værdifulde videnskabelige Fakta, men disse blev ikke samlede og udnyttede; hine Tiders Forskertrang, der kun yderst besværligt og med Fare for Indehavernes Liv og Lemmer viklede sig ud af Forestillingerne om Trolddom og af Overtroen, var, for saa vidt den havde med Naturforskning at gøre, væsentlig knyttet til Undersøgelsen af Landjorden og dens organiske Liv. En medvirkende Aarsag til, at maritime videnskabelige Undersøgelser blev forsømt, var, at disse ikke kunde udføres med de til det praktiske Fiskeri anvendelige Redskaber, men krævede deres egne komplicerede og nøje gennemtænkte Apparater. Efter Grundlæggelsen af Royal Society 1663 foretoges de første Skridt i Retning af en videnskabelig Undersøgelse af Havet, idet Kemikeren Boyle og Selskabets Eksperimentator Hooke foretog den første strengt metodiske Undersøgelse af Vandets Saltholdighed samt konstruerede et Lod, der var anvendeligt til Lodning paa større Havdybder; samtidig beskæftigede Newton og andre sig med Havets Lysen, uden at de dog naaede til den rigtige Forstaaelse af Fænomenet. Ud over Dybde- og Temperaturmaalinger (Ellis: Temperaturmaaling paa 2700 m c. 1750) øgedes de oceanografiske Kundskaber dog ikke før 1779. I dette Aar, der betegner et Vendepunkt i de maritime Studier, konstruerede den danske Naturforsker O. F. Müller sin Skraber, det Apparat, der til Studiet af Havbundens Dyreliv og Bundarter i Forbindelse med den langt senere af Danskeren C. G. Joh. Petersen opfundne Bundhenter, har haft den største Betydning. I Zoologica Danica blev alle de mærkelige Skabninger, O. F. Müller hentede op fra danske Farvande, mesterlig illustrerede; hermed var Stødet givet til de talrige smaa »Ekspeditioner«, der langs de europæiske Kyster bragte et Utal af nye Dyreformer frem. Samtidig øgedes Interessen for Havvandets kemiske og fysiske Egenskaber; mange ny Fakta erhvervedes; af de talrige Teorier, der paa den Tid skød frem, kunde særlig Péron's Teori om, at Oceanets Bund var dækket med evig Is, glæde sig ved en vis Levedygtighed. I Begyndelsen af 19. Aarh. fik den oceanografiske Viden et yderligere Stød fremad ved de store arktiske Ekspeditioner; særlig betydningsfuld var John Ross' bekendte Polarekspedition 1818; af senere Ekspeditioner maa fremhæves Scoreby's, Parry's, Franklin's og andre. De maalbevidste, strengt videnskabelige maritime Ekspeditioner paabegyndtes dog først 1839, da en Komité for Slæbenetundersøgelser oprettedes i England. Dennes virksomste Medlem var Edward Forbes, hvis Navn for stedse vil være knyttet til maritime Undersøgelser. Af gennemgribende Betydning for hele det følgende Decennium blev dennes Togter i Ægæerhavet 1841. For dettes Vedkommende kom Forbes til det Resultat, at alt Dyreliv standsede ved c. 600 m, og man gik nu ud fra, at denne Opfattelse overhovedet gjaldt alle Verdenshave. Allerede dengang fandtes der dog Iagttagelser, der pegede mod Rigtigheden af disse Anskuelser, men dels kunde man paa Grund af berettiget Mistillid til Datidens Loddemaskiner ikke fæste Lid til disse Iagttagelser, dels blev de