Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marineministerium - Marineo - Marinha Grande - Marino - Marino - Mari Omraadet - Marion - Marion Delorme - Marion Island - Mariposa - Mariscus cladium - Marisko - maritime videnskabelige Ekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogholderkontor, der omfatter nærlig det
samme som det tidligere Kommissariatsdepartement,
samt en Filial paa Holmen indeholdende
Lønnings-, Indkøbs- og Kassererkontor.
Revisionskontoret er henlagt under 4. Hovedrevisorat.
C. B-h.
Marineo, (1921) 8089 Indb.
Marinha Grande, (1920) 7035 Indb.
Marino, (1925) 9472 Indb.
Marino, d. s. s. Marini, G.
Mari Omraadet, se Cheremissernes
autonome Omraade (Suppl.).
W. P.
Marion, 3) By i Iowa, (1920) 4138 Indb.
Marion Delorme, se Delorme, M. de L.
de l’Orme.
* Marion Island [’märjən-a^i£ənd], den
største af Prins Edward Øerne i den sydlige Del
af det indiske Ocean, 46,5° s. Br. Øen er
opbygget af Basalt og 1300 m høj.
M. V.
Mariposa, (1920) 2775 Indb.
Mariscus cladium, d. s. s. Cladium mariscus,
se Avneknippe.
Marisko, d. s. s. Fruesko.
maritime videnskabelige Ekspeditioner.
Havet som vældig Naturmagt, som Kulturbærer
og Kulturadskiller har til alle Tider øvet en
mægtig, mangeartet Indflydelse paa
Menneskenes Tanker og Handlinger. Oldtidsfolkenes
Digtning, deres Sagaer, Epos og Myter, og ikke
mindst deres Religion, bærer tydelige Spor af
denne Indflydelse. Samtidig belærer Historien
os dog om, at der i alt Fald inden for
Oldtidens store Kulturfolk tidlig opstod Mænd, hvis
Aand ikke lod sig tilfredsstille af de
forskelligartede, ofte meget smukke, men naive og
taagede Forestillinger om det evig skiftende
Oceanos lunefulde Ynde og vældige Kraft, men
søgte at trænge ind til en virkelig Forstaaelse
af Havets Væsen og dets rige organiske Liv.
I. Ekspeditioner indtil 1900.
Allerede Aristoteles har uden al Tvivl
underkastet Ægæerhavet en videnskabelig
Undersøgelse, der dog næppe strakte sig langt
over Indsamlinger og Iagttagelser vedrørende
Lavvandets og det aabne Havs Dyreverden. Den
Kundskab, der saaledes blev bragt til Veje, gik
i den ældre Middelalder atter tabt og er endog
kun i en fragmentarisk og delvis forvansket
Form overleveret vore Tider. Yderligere
Fremskridt kunne først paavises i de store
Opdageres Tidsalder; selv om Rejsernes
Maal var nyt Land, og Havet selv ikke blev
gjort til Genstand for Undersøgelser, bidrog
dog disse Rejser mægtig til at øge Kendskabet
til Verdenshavenes Udbredning; Kysters og
Øers geografiske Beliggenhed blev
tilnærmelsesvis bestemt, et foreløbigt Kendskab til
Havstrømmene erhvervedes, og mærkeligt udseende
Sødyr, der fandt Plads i hine Tiders
Naturaliekabinetter, medtoges; endnu var dog i lange
Tider Kendskabet til Oceanet og Kendskabet til
dets Kyster og disses Beliggenhed Begreber,
der næsten ganske faldt sammen. Yderligere
Opdagelsestogter og Rejser med praktiske
Formaal, særlig de fjerntgaaende Handelsrejser,
hjembragte vel mange værdifulde
videnskabelige Fakta, men disse blev ikke samlede og
udnyttede; hine Tiders Forskertrang, der kun
yderst besværligt og med Fare for
Indehavernes Liv og Lemmer viklede sig ud af
Forestillingerne om Trolddom og af Overtroen, var,
for saa vidt den havde med Naturforskning at
gøre, væsentlig knyttet til Undersøgelsen af
Landjorden og dens organiske Liv. En
medvirkende Aarsag til, at maritime videnskabelige
Undersøgelser blev forsømt, var, at disse ikke
kunde udføres med de til det praktiske Fiskeri
anvendelige Redskaber, men krævede deres
egne komplicerede og nøje gennemtænkte
Apparater. Efter Grundlæggelsen af Royal Society
1663 foretoges de første Skridt i Retning af en
videnskabelig Undersøgelse af Havet, idet
Kemikeren Boyle og Selskabets
Eksperimentator Hooke foretog den første strengt
metodiske Undersøgelse af Vandets Saltholdighed
samt konstruerede et Lod, der var anvendeligt
til Lodning paa større Havdybder; samtidig
beskæftigede Newton og andre sig med
Havets Lysen, uden at de dog naaede til den
rigtige Forstaaelse af Fænomenet.
Ud over Dybde- og Temperaturmaalinger
(Ellis: Temperaturmaaling paa 2700 m c.
1750) øgedes de oceanografiske Kundskaber dog
ikke før 1779. I dette Aar, der betegner et
Vendepunkt i de maritime Studier,
konstruerede den danske Naturforsker O. F. Müller
sin Skraber, det Apparat, der til Studiet af
Havbundens Dyreliv og Bundarter i
Forbindelse med den langt senere af Danskeren C. G.
Joh. Petersen opfundne Bundhenter, har
haft den største Betydning. I Zoologica Danica
blev alle de mærkelige Skabninger, O. F.
Müller hentede op fra danske Farvande, mesterlig
illustrerede; hermed var Stødet givet til de
talrige smaa »Ekspeditioner«, der langs de
europæiske Kyster bragte et Utal af nye
Dyreformer frem. Samtidig øgedes Interessen for
Havvandets kemiske og fysiske Egenskaber;
mange ny Fakta erhvervedes; af de talrige
Teorier, der paa den Tid skød frem, kunde særlig
Péron’s Teori om, at Oceanets Bund var
dækket med evig Is, glæde sig ved en vis
Levedygtighed. I Begyndelsen af 19. Aarh. fik den
oceanografiske Viden et yderligere Stød fremad
ved de store arktiske Ekspeditioner; særlig
betydningsfuld var John Ross’ bekendte
Polarekspedition 1818; af senere Ekspeditioner
maa fremhæves Scoreby’s, Parry’s,
Franklin’s og andre. De maalbevidste,
strengt videnskabelige maritime Ekspeditioner
paabegyndtes dog først 1839, da en Komité
for Slæbenetundersøgelser
oprettedes i England. Dennes virksomste Medlem var
Edward Forbes, hvis Navn for stedse vil
være knyttet til maritime Undersøgelser. Af
gennemgribende Betydning for hele det
følgende Decennium blev dennes Togter i
Ægæerhavet 1841. For dettes Vedkommende kom
Forbes til det Resultat, at alt Dyreliv standsede
ved c. 600 m, og man gik nu ud fra, at denne
Opfattelse overhovedet gjaldt alle Verdenshave.
Allerede dengang fandtes der dog Iagttagelser,
der pegede mod Rigtigheden af disse
Anskuelser, men dels kunde man paa Grund af
berettiget Mistillid til Datidens Loddemaskiner ikke
fæste Lid til disse Iagttagelser, dels blev de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
