Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - maritime videnskabelige Ekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke tilstrækkelig kendt. Da man imidlertid
1861 ved Optagelsen af et Telegrafkabel, der i
3 Aar havde ligget paa Middelhavets største
Dybder, 1500-2800 m, fandt dette rigt besat
med Orme, Koraldyr, Svampe o. s. v., vakte
det Opsigt i hele den videnskabelige Verden.
Samtidig paaviste Wallich, der som
Naturforsker deltog i Bulldog’s Togt 1860 i det
nordlige Atlanterhav, at dettes Bund selv ude
paa store Dybder ingenlunde var blottet for
Dyreliv; allerede noget i Forvejen havde
Ehrenberg paabegyndt sine Studier over
Aflejringerne paa de store Havdybder, og en
heftig Strid om, hvorvidt de Foraminiferer, der
dannede de mægtige Dybhavsaflejringer
(Globigerina-Dyndet o. a.), faktisk levede hernede
eller kun var repræsenterede af tomme Skaller, var
endnu paa dette Tidspunkt ikke bilagt. Det var
dog først, da Resultaterne af de Undersøgelser,
som norske og svenske Naturforskere (M. Sars,
G. O. Sars, Lovén, Torell) c. 1860
havde anstillet i det nordlige Atlanterhav og
Polarhavet, var blevet almindelig bekendte, at
Rigtigheden af Forbes’ Opfattelse af de store
Havdybder som golde, livløse Ørkener blev
almindelig betvivlet. Yderligere bidrog G. O. Sars
ved sine omhyggelige Studier af de norske
Fjordes Fauna og særlig ved Fundet af den
lille Sølillie Rhizocrinus Lofotensis, der tilhørte
en Slægt af Sølillier, som man havde anset for
uddød allerede i længst forsvundne
Jordperioder, til, at Trangen til en nøjere Undersøgelse
af de store Havdybder blev almindelig.
Wyville Thompson, der for en følgende Tid
kom til at indtage en lignende ledende Stilling
med Hensyn til de maritime videnskabelige
Undersøgelser som Forbes i Tiden før 1860,
besøgte Norge 1860 og blev bekendt med
Sars’ernes Indsamlinger. Efter at være kommet
hjem, lykkedes det ham sammen med
Carpenter og Gwyn Jeffreys at faa
Statens Tilladelse til at anvende mindre
Marinedampbaade (»Lightning«, »Porcupine«,
»Valorous« og »Shearwater«) til en nærmere
Undersøgelse af Atlanterhavets, den biscayiske
Havbugt og Middelhavets Dybder. Ved disse
Ekspeditioner blev det endelig fastslaaet som en
videnskabelig Kendsgerning, at Dyrelivet
ingenlunde standser ved 600 m, men synes at
strække sig ud over de største Havdybder; et uhyre
Rum var dermed inddraget under den
zoologiske Forskning. Endvidere fik disse Togter
deres Betydning derved, at der paa dem blev
udført de første paalidelige
Temperaturmaalinger med det Miller-Casella’ske Termometer, der
paa Ekspeditioner i den efterfølgende Tid
spillede en stor Rolle; ogsaa paalidelige
Loddemaskiner (»Hydra«) kom til Anvendelse; faa
Aar efter (1872) opfandt William
Thomson sin Loddemaskine, der muliggjorde
hurtige og paalidelige Lodskud, selv paa meget
store Havdybder.
Foranlediget ved disse Sommertogters
udmærkede Resultater, oprandt endelig den Dag,
da Royal Society og det engelske Parlament
bevilgede den Sum, for hvilken
Challenger-Ekspeditionen skulde udrustes.
Denne Dag blev en Mærkedag, ikke alene i de
m. v. E.’s Historie, men ogsaa for Zoologien;
Ekspeditionen fik Betydning snart sagt for alle
Grene af Naturvidenskaben og blev en af 19.
Aarhundredes mest betydningsfulde
naturvidenskabelige Begivenheder.
Challenger-Ekspeditionen, hvis videnskabelige Stab bestod af
Wyville Thompson, Tizard, John Murray, J. J.
Buchanan og v. Willemoes Suhm, og hvis
Skibschef G. Naris indtil 1875 og senere F. Thomson
var, varede fra 7. Decbr. 1872 til 27. Maj 1876;
der sejledes 69000 Kvartmil, og Materiale
indsamledes paa ikke mindre end 360 Stationer.
Skibet var udrustet med de bedste
videnskabelige Apparater, Trawlen brugtes første Gang
paa meget store Havdybder, Rejsen var en
Jordomsejling, der gik ud fra Portsmouth, Syd
om Afrika, ind i den antarktiske Polarkreds,
Syd om Australien op til Filippinerne, forbi
Honolulu til Valparaiso, gennem
Magalhães-Strædet og over Ascension og Azorerne hjem.
— Det kolossale Materiale, som hjembragtes,
bearbejdedes i de verdensberømte
Challenger-Reports, der begyndte at udkomme 1882, og
hvoraf der nu er udkommet en lang Række
store Kvartbind med mange Hundrede
illustrerede Tavler.
Med Challenger-Ekspeditionen som Forbillede
udrustede forskellige Nationer i den sidste
Fjerdedel af det 19. Aarhundrede tilsvarende
maritime videnskabelige Ekspeditioner. Her skal
kun de vigtigste Ekspeditioner omtales.
Meget betydningsfulde har særlig de
amerikanske Ekspeditioner været. Fra 1874
paabegyndte [The Coast and Geodetic Survery,
der sorterede under Finansministeriet, og som
havde til Opgave at opmaale og udgive Kort
over De Forenede Stater og de tilgrænsende
Farvande, en Række Undersøgelser over de
hydrografiske Forhold, Dyrelivet paa de store
Havdybder o. s. v., dels i det nordlige
Atlanterhav, dels i den meksikanske Golf og det
karibiske Hav. Undersøgelserne udførtes paa
Skibene »Blake« og senere Fartøjerne »Fish-Hawk«
og »Albatross«; den ledende Zoolog var
Professor Alex. Agassiz, Skibscheferne
Sigsbee og Bartlett. Foruden de særlig med
Hensyn til Golfstrømmen vigtige hydrografiske
Resultater, som disse Ekspeditioner har
opnaaet, og de store værdifulde zoologiske
Indsamlinger, de har tilvejebragt, har disse
Ekspeditioner indført meget betydningsfulde
Forbedringer i det videnskabelige Materiel. For
første Gang anvendtes der her
Staaltraadstrosser, der byder talrige Fordele fremfor de
tidligere brugte Hampetrosser; endvidere opfandt
Sigsbee sin Loddemaskine med en Klaverstreng
som Loddeline og sine Vandhentere; begge
disse Apparater har fundet Anvendelse paa mange
senere større Dybhavsekspeditioner. Blandt
andre amerikanske maritime Ekspeditioner maa
»Tuscarora«’s forskellige Togter i det stille
Ocean (1873—78) fremhæves, og i det sidste
Tiaar af det 19. Aarhundrede var Skibene
»Blake« og »Albatross« ligeledes paa
Undersøgelsestogter i Stillehavet.
Frankrig udsendte under Professor A.
Milne-Edwards’ Overledelse 1880—82
»Travailleur« paa Undersøgelsestogter i den østlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
