Kendskabet til det nordlige Polarhav i meget væsentlig Grad øget; foruden flere mindre Ekspeditioner (Nordenskjöld og Klinckowström 1890) maa særlig Nathorst's Togt med »Antarctic« til Spitsbergen, Kong Karl's Land og Østgrønland fremhæves (se Nordpolsekspeditioner). Fra 1890 dateres Resultaterne af Otto Petterson's og Gustaf Ekman's omfattende hydrografiske Undersøgelser af Skagerak, Kattegat, Østersøen samt Nordsøen. I det 19. Aarhundrede indskrænkede Danmarks Deltagelse i Havforskning sig i væsentlig Grad til Undersøgelse af vore hjemlige Haves Biologi og Hydrografi, men flere betydelige m. v. E. udgik dog herhjemme fra. I langt overvejende Grad var de nordlige Have Genstand for Undersøgelse, men fra dansk Side blev der ogsaa foretaget biologiske Indsamlinger i tropiske Farvande (om Korvetten »Galathea«'s Jordomsejling 1845—47, se Verdensomsejlinger). Efter Initiativ fra Jap. Steenstrup lykkedes det 1855—65 at interessere forskellige Koffardikaptajner, særlig Hygom og Andrea, for oceanografiske Undersøgelser; lidt efter lidt tilvejebragtes et for sin Tid enestaaende Materiale af pelagiske Dyreformer, som har været det grundlæggende Materiale for senere værdifulde videnskabelige Publikationer, delvis udkommet under Fællestitlen: Spolia atlantica. De nordlige Have var dog i langt højere Grad Genstand for Undersøgelse fra dansk Side. Fra Marinens Skibe, der med forskellige Formaal for Øje opholdt sig i Havene om Island og Grønland, blev der delvis efter Initiativ fra Komiteen for Undersøgelsen af Grønland foretaget en Række Undersøgelser i arktiske Farvande. Saaledes undersøgte »Fylla« 1877 under Kaptajn Jacobsen og 1878 under Kaptajn Buchwald Havet mellem Island og Grønland, 1884 under Kaptajn Normann, 1886 under Kaptajn Braem og 1889 under Kaptajn Wandel Davisstrædet og Baffinsbugten. 1879 undersøgte Kaptajn Mourier med »Ingolf« Havet Vest og Nord for Island og den østgrønlandske Ekspedition 1891—92 (Løjtnant Ryder) Danmarks-Strædet. I Forbindelse med disse Togter bør ogsaa det af Premierløjtnant Hovgaard — tidligere Deltager i Vega-Ekspeditionen — ledede Dijmphna-Togt 1882—82 til det kariske Hav omtales; om end Togtet, hvori Naturforskeren Th. Holm deltog, væsentlig havde andre Formaal (se Nordpolsekspeditioner), bidrog det dog særlig paa Grund af sin ufrivillige Overvintring til Kendskabet af det kariske Havs hydrografiske Forhold og særlig dets Dyre- og Planteverden. Ved alle de nævnte Togter udvidedes Kendskabet til de arktiske Haves Dybder og hydrografiske Forhold og disses Fauna og Flora blev studeret af Zoologer og Botanikere, der hyppigt, ofte med Grønland som Maal, deltog i Togterne, men Dybhavets Dyreliv blev først optaget til Undersøgelse ved Udsendelse af Ingolf-Ekspeditionen i Aarene 1895 og 1896. Da den norske Nordhavsekspedition ikke havde inddraget Danmarks- og Davis-Strædet i sit Undersøgelsesomraade, og da hverken de engelske eller nordamerikanske Dybhavsekspeditioner eller den tyske Planktonekspedition var gaaet synderlig Nord for den Linie, der forbinder Nordspidsen af Skotland med Kap Farvel, laa hele Danmarks-Strædet, Irminger-Havet, Havet Syd og Nordvest for Island og store Partier af Davis-Strædet næsten ganske uundersøgte. Det blev derfor for Danmark en næsten national Pligt at foranstalte en Undersøgelse af disse Farvande og efter Initiativ af Professor Lütken og af Kommandør Wandel udsendtes da 1895 og 1896 i fire Sommermaaneder Ingolf-Ekspeditionen med det Formaal at foretage Undersøgelser i ovennævnte Farvande under Ledelse af Kommandør Wandel; som Videnskabsmænd i det første Togt deltog Zoologerne Dr. phil. H. Jungersen, Dr. phil. H. J. Hansen og cand. mag. W. Lundbeck, Botanikeren C. H. Ostenfeld og Fysikeren Martin Knudsen; paa det andet Togt erstattedes Dr. H. J. Hansen af cand. mag. C. Wesenberg-Lund. Udrustningen foretoges i Overensstemmelse med de Resultater, der var indvundet paa de nordamerikanske Ekspeditioner med »Blake«, i hvis Togt 1881 Ingolf's Chef havde deltaget, og paa den tyske Planktonekspedition. Saavel de biologiske Indsamlinger som de hydrografiske Undersøgelser gav yderst værdifulde Resultater, der er publiceret i det paa Statens Bekostning af Bestyrelsen for Universitetets zoologiske Museum udgivne Værk: »Den danske Ingolfekspedition«, der endnu (1930) ikke er afsluttet, men hvoraf der foreligger en anselig Række Afhandlinger. I de sidste Tiaar af det 19. Aarhundrede paabegyndtes omfattende videnskabelige Undersøgelse af de egentlige danske Forvande. Efter Initiativ af C. F. Drechsel og Dr. C, G. Joh. Petersen udførtes 1883—86 en Række Undersøgelser af danske Farvande inden for Skagen, og Resultaterne, der er publiceret i: »Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden Hauch's Togter« (1893), har givet et betydeligt Bidrag til Kendskabet til Kattegats Bundfauna; men det var dog især efter Oprettelsen af Dansk biologisk Station med Dr. phil. C. G. Joh. Petersen som Chef, at der blev paabegyndt mere regelmæssige Undersøgelser i vore Farvande. II. Ekspeditioner 1900—30. Kort efter Aarhundredskiftet, nemlig i 1902, samlede den danske Regering Delegerede fra forskellige Lande til det første Møde af det internationale Raad for Havundersøgelser (se internationale Havundersøgelser), og selv om denne Institution først og fremmest skulde beskæftige sig med Undersøgelser over Nyttefiskenes Biologi og derfor særlig beskæftige sig med Opgaver, der har et praktisk Formaal til Gavn for Fiskeriet, har denne Sammenslutning i høj Grad bidraget til, at mange europæiske Lande i de senere Aar har foretaget stadige og ensartede marinbiologiske Undersøgelser. De fleste af de 13—14 Nationer, der er repræsenteret i Raadet, har Fartøjer, der er specielt udrustede til at udføre saadanne Undersøgelser i de Have, der støder op til de respektive Lande. I