Materiale af Aalelarver. Den oprindelige Plan om, at Skibet paa Hjemrejsen skulde fortsætte Undersøgelserne, maatte opgives, idet Skonnerten ved Juletid 1913 forliste paa den lille britiske Ø Anegada i Vestindien. Paa Grund af Verdenskrigens Udbrud i 1914 maatte alle Planer om Udsendelse af oceanografiske Ekspeditioner foreløbig stilles i Bero, men allerede i Foraaret 1920 blev den næste transatlantiske Ekspedition udsendt herhjemme fra. Det var med den 4 mastede Motorskonnert »Dana«, der med stor Beredvillighed var stillet til Disposition af Østasiatisk Kompagni i Kjøbenhavn. I Løbet af et halvt Aarstid blev der indsamlet, foruden et rigt Materiale af andre Organismer, et meget anseligt Antal Aalelarver, og det lykkedes derved at fastslaa, at Aalens Yngleplads ligger langt ude i den centrale Del af Atlanterhavet, der almindeligt kaldes Sargassohavet. Med St. Thomas som Basis blev der yderligere med nævnte Skonnert i Foraaret 1921 foretaget et Krydstogt i samme Havomraade, og det derved indsamlede Materiale supplerede paa bedste Maade de allerede opnaaede Resultater vedrørende Aalens Yngleomraade og Aalelarvernes Opvækst og Vandringer mod Europas Kyster. Paa de hidtil nævnte Ekspeditioner tværs over Atlanterhavet havde det ikke været muligt at foretage egentlige Dybhavsundersøgelser, idet de benyttede Skibe kun i ringe Grad havde været indrettede med dette for Øje. En Trawldamper, som den danske Stat i 1920 havde købt i England, blev imidlertid specielt udrustet til Havundersøgelser og med dette Skib, der ligeledes fik Navnet »Dana«, er der siden foretaget store og omfattende Undersøgelsestogter. Saaledes startede Dana-Ekspeditionen 1921—22 allerede i Slutningen af August 1921 og vendte først tilbage i Begyndelsen af Juli 1922. Medens Staten stillede ovennævnte Havundersøgelsesdamper »Dana« til Raadighed, blev Togtet i øvrigt bekostet af private Midler. Den videnskabelige Stab bestod, foruden af Lederen Professor Johs. Schmidt, af en Række yngre Videnskabsmænd. Togtet strakte sig tværs over Atlanterhavet fra det vestlige Middelhav til Vestindien og det karibiske Hav, hvorfra der gennem Panamakanalen blev foretaget en kort Afstikker ud i Stillehavet. I alle de gennemsejlede Omraader blev der udført hydrografiske og biologiske Undersøgelser ned til meget store Havdybder, og Ekspeditionen hjembragte store Samlinger af Dybhavsorganismer. De hydrografiske Data saavel som Bearbejdelsen af en Række Dybhavsfisk er blevet offentliggjort i Publikationsserien The Danish »Dana«-Expeditions 1920—22 in the North Atlantic and the Gulf of Panama, der udgives paa Rask-Ørsted Fondets Bekostning. I Somrene 1924—27 var Havundersøgelsesskibet »Dana«, under Professor Schmidts Ledelse, paa Undersøgelsestogter i Farvandene omkring Færøerne og Island, hvor der især blev udført Undersøgelser af Betydning for det praktiske Fiskeri. I Sommeren 1925 udstraktes Undersøgelserne ogsaa til grønlandske Farvande, hvor de foretoges under Ledelse af Professor, Dr. Ad. S. Jensen. Den største og mest vidtrækkende af alle danske videnskabelige Havundersøgelsesekspeditioner, Carlsbergfondets oceanografiske Ekspedition omkring Jorden 1928—30, var, som Navnet siger, en Jordomsejlingsekspedition, der blev bekostet af Carlsbergfondet. Staten stillede Havundersøgelsesdamperen »Dana« til Raadighed for Ekspeditionen, hvis videnskabelige Stab bestod af Prof. Johs. Schmidt som Leder samt 5—6 yngre Videnskabsmænd. Togtet startede fra Kjøbenhavn 14. Juni 1928 og vendte hjem 30. Juni 1930. Ekspeditionens Rute var i Hovedtrækkene følgende: Fra det vestlige Middelhav tværs over Atlanterhavet, gennem Panamakanalen og over Stillehavet til New Zealand og Australien; derfra til det malajiske Arkipelag og til Siam og Kina, tilbage til Hollandsk Indien, tværs over det indiske Hav, Syd om Afrika og ind i Middelhavet. Da Ekspeditionen i teknisk Henseende var udrustet med de mest moderne Apparater og Redskaber, var det muligt at foretage meget omfattende Undersøgelser saavel i biologisk som i hydrografisk Henseende, og paa Togtet blev der indsamlet et overordentligt rigt Materiale af alle mulige Organismer i de forskellige Havomraader og lige fra Overfladen og ned til meget anselige Havdybder. Af moderne Apparater om Bord maa især fremhæves Ekko-Loddeapparatet, der muliggjorde, at der med korte Mellemrum og under Skibets Fart kunde tages Lodskud overalt, hvor Skibet kom frem. Foruden de ovenfor omtalte m. v. E., der er udsendt fra Danmark i de sidste 30 Aar, vil der være Anledning til yderligere at nævne »Tjalfe-Ekspeditionen«, der i Aarene 1908 og 1909, under Ledelse af Professor Ad. Jensen, foretog marin-biologiske Undersøgelser i vestgrønlandske Farvande samt »Godthaab«-Ekspeditionen 1928, som med Kaptajn Riis-Carstensen som Chef udførte videnskabelige Undersøgelser i Davisstrædet og tilgrænsende grønlandske Farvande. Paa adskillige af de til Grønland udsendte Ekspeditioner (se Nordpolsekspeditioner) har der medfulgt Videnskabsmænd, der har indsamlet Materiale af marine Organismer, men dette gælder i øvrigt frem for alt for de af Dr. phil. Th. Mortensen startede Indsamlingsekspeditioner til Stillehavet (1914—16), til det malajiske Arkipelag (1922) og til Java, Sydafrika m. m. (1929—30), hvor der til Zoologisk Museum i Kjøbenhavn er indsamlet et overordentligt rigt Materiale af Havdyr. P. Jespersen. Marittuno, se Ægadiske Øer. Maritzburg, d. s. s. Pieter Maritzburg. Mariupol (ukrainisk Mariupil), har 40825 Indb. (1926), heraf 36 % Russere, 26 % Ukrainere, 23 % Jøder, 12 % Grækere og andre. M. er den vigtigste Kuludførselsby ved det asovske Hav. Under Borgerkrigene 1917—20 var M. stærkt omkæmpet og blev først i Jan. 1920 endeligt erobret Sovjettropperne. W. P. * Mariut Sø, den vestligste af de store Laguner uden for Kysten af Nildeltaet. Paa Tangen mellem M. og Middelhavet ligger Alexandria. M. V.