Marked. Ifølge kgl. Resolution af 23. Apr. 1927, jfr. Bekendtgørelse Nr. 85 af 26. s. M., meddeles Bevillinger til Afholdelse af Markeder nu gennem Landbrugsministeriet. H. J. Marken, se Zuidersøen. Markerne (italiensk Marche), 1202938 Indb. (1926) eller 124,1 pr. km². M. deles i 4 Provinser Ancona (1938 km² med 345238 Indb.), Ascoli Piceno (2085 km² med 280666 Indb.), Macerata (2773 km² med 284160 Indb.) og Pesaro e Urbino (2895 km² med 292874 Indb.). Ovennævnte svarer til den geografiske Inddeling. I administrativ Inddeling er 100 km² af M. lagt ind under Umbria. W. P. Markesas Øerne har (1926) 2255 Indb. Market-Bosworth, d. s. s. Bosworth. Market Drayton (Drayton-in-Hales), (1927) 4611 Indb. Market Harborough, (1927) 8979 Indb. Market Rasen, (1927) 1993 Indb. Markevitsch, B. M. Rettelse, L. 1 f. o.: Mikajlovitsch læs: Michajlovitsch Markhor'en, se Geder, S. 510. Markland, se Vinland. Markneukirchen har (1925) 8818 Indb. Markovic, d. 1914. Marktyveri. Den særlige Bestemmelse om Straf for M. er bortfaldet ved Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 (se nærmere Tyveri). E. L-n. Marlborough, (1927) 4036 Indb. Marlin, (1920) 4310 Indb. Marlo, Karl, se Winkelblech, K. G. Marlowe, C. Rettelse, S. 648, Sp. 2, L. 11 f. n.: 1887 læs: 1587 — S. 649, Sp. 1, L. 23 f. n.: Henry IV læs: Henry VI Marly, se Gaze. Marmande, (1926) 9555 Indb. Marmor Parium, d. s. s. Marmorkrønike, se Arundel, T. H. Marne, Departement i Nordfrankrig, 397773 Indb. (1926), deles i 4 Arrondissementer: Châlons-sur-Marne, Epernay, Reims og Vitry-le François. (33 Kantoner og 662 Kommuner). Departementet led uhyre under Verdenskrigen, se nærmere under Artiklen Verdenskrigen. W. P. Marne, By i preussisk Provins Schleswig-Holstein, (1925) 3575 Indb. Marne, Haute, 195370 Indb. (1926), deles i 2 Arrondissementer: Chaumont og Langres. Tidligere Arrondissement Vassy er optaget i Chaumont. W. P. Maroboduus, d. s. s. Marbod. Marofototra, d. s. s. Foulpointe. Marokko. Den franske Del af M. har efter Folketællingen 1926 4229146 Indb., hvoraf 107552 indfødte Jøder, 104712 Udlændinge. 1924 fandtes 90 franske Skoler, 3 Højskoler, en Industriskole og en Handelsskole, 67 fransk-arabiske Skoler, flere tekniske Skoler, 42 fransk-jødiske Skoler. 1924—25 avledes af Byg 12,5 Mill. Centner (à 100 kg), af Hvede 7,7 Mill. Centner, af Majs 1,3 Mill. Centner, af Bønner 0,3 Mill. Centner, 190000 Centner Kikerærter, 164000 Centner Havre, 131000 Centner Hørfrø. 1925 fandtes 3,2 Mill. Oliventræer, 3 Mill. Figentræer, 1,2 Mill. Mandeltræer, 326924 Daddelpalmer, 170849 Orange- og Citrontræer. 1926 holdtes 9,2 Mill. Faar, 3 Mill. Geder, 1,9 Mill. Okser, 562835 Æsler, 190251 Heste, 117911 Kameler. 1927 vandtes 1,2 Mill. t Fosfat (8000 t i 1921). Udnyttelsen af Jerngruberne ved Tiflet paabegyndtes 1926. Indførselens Værdi var 1926 710,6 Mill. frc., Udførselens 1692,3 Mill. frc., især Æg (113,9 Mill. frc.), Fosfater (102,6 Mill. frc.), Uld (68,3 Mill. frc.), Hvede (61,1 Mill. frc.), Huder og Skind (60,6 Mill. frc.), Mandler (50,3 Mill. frc.), Kvæg (43,5 Mill. frc.), Tørret Frugt (27,2 Mill. frc.), Hørfrø (18,2 Mill. frc.), Byg (17,1 Mill. frc.). Til den spanske Zone indførtes 1924 Varer for 123 Mill. Pesetas, Udførselens Værdi var 18 Pesetas, overvejende Æg, Kvæg og Jernmalm. Indførselen til Tanger havde 1926 en Værdi af 145,9 Mill. frc., Udførselens Værdi var 28.6 Mill. frc. I den franske Zone findes 1927 802 km normalsporet Jernbane, 1208 km smalsporet Jernbane, i den spanske Zone 117 km Jernbane. Siden 1912 er der anlagt et Antal Landeveje, og Automobiltrafik spiller en stor Rolle for Transport af Mennesker og Gods. I den franske Zone findes 3360 km første Klasses og 1600 km anden Klasses Landevej, foruden en Del pistes amenagées, som ogsaa kan befares af Automobiler. I den spanske Zone findes 300 km Vej, som kan befares med Vogne. I den franske Zone findes 2392 km Telegrafledning, Telefoner findes i alle Byer, og der er Forbindelseslinier mellem de større Byer. (Litt.: M. Touran, Notre Protectorat Marocain [Paris 1923]; P. Odinot, Le Monde Marocain [Paris 1926]; W. B. Harris, France, Spain and the Riff [London 1927], R. Miquel, Le Maroc français [Joigny 1926]). M. V. Marokkoglas, se Rudeglas. Maronitter. Navnet er afledet fra Krysostomos' Ven, Munken Johannes Maron, hvis Disciple grundlagde det berømte St. Maron-Kloster ved Antiocheia. L. M. Maros-Akna-Ujvár, d. s. s. Maros-Ujvár. Marostica, (1925) 6689 Indb. Maros-Torda, (1923) 184270 Indb. Marquet, A., f. 27. Marts 1875 i Bordeaux, Elev af G. Moreau, men stærkt paavirket af sin Ven H. Matisse. I den Rump'ske Samling paa Kunstmuseet i Kjøbenhavn ses »Kaj i Rouen«. A. Hk. Marquina, E. Nyere Arbejder af ham er: Una Noche en Venecia (1922) og El pobrecito Carpintero (1924). E. G. Marrebæk, Jernbaneholdeplads, Nykøbing F.—Gedser-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Marruvium, se Marser. * Mars [mars], egentlig Maurice Bonvoisin, fransk Tegner, Illustrator og Raderer, f. 1849 i Verviers, d. 1912, virkede i Paris bl. a. som Medarbejder ved Journal Amusant (fikse Pariserinder m. v.), udgav en Del Albums (Nos plages, Joies d'enfants, Compères etc.) og var ogsaa knyttet til engelske Illustrationsblade. A. Hk. Marsala har 30877 Indb., med Landsognet 72565 (1921).