Meyer, Johan, norsk Arkitekt. M. udgav i 1914 en populær Bog om Domkirken i Trondhjem. Hans arkæologiske Studier over norsk Middelalderbygningskunst, som han har offentliggjort i en Række Artikler, er af betydelig Værdi. Et Resumé af dem i hans Afhandlinger i »Norsk Kunsthistorie«, I (1925). S. W. * Meyer, Ove (Ovidius) Gjerløv, Forfatter, f. 1742 i Frederikshald (?), d. 4. Novbr. 1790. Blev 1778 Byfoged i Tønsberg, 1790 Lagmand, fra 1789 Assessor i Overhofretten i Oslo. Var norsk Patriot og stiftede »Det norske Selskab« 1772, som han nu huskes for i Litteraturhistorien. Hans egne Bidrag til denne Forenings Skrifter er uden Værdi. H. A. Meyer-Förster, W. Rettelse, L. 6 f. o.: Samarere's læs: Samarow's * Meyerhof ['ma^i_ərho.f], Otto, tysk Fysiolog, f. 1884. Blev Professor ved Universitetet i Kiel. For sine Undersøgelser over Mælkesyreomsætningen i Musklerne modtog M. i 1923 Halvdelen af Nobelprisen i Medicin, for 1922; den anden Halvpart tilfaldt A. V. Hill (s. d., Suppl.), I 1924 fik M. sit eget Laboratorium ved »Kaiser-Wilhelms-Institut für Biologie« i Berlin. Meyersdale, (1920) 3716 Indb. Meyer-Waldeck, Alfred, tysk Søofficer, se Verdenskrigen, S. 835. Meysenburg, M. v. læs: Meysenbug, M. v. Mèze, (1926) 5335 Indb. Mezetlü, se Soloi. Mézières, (1926) 10002 Indb. Mezzojuso, (1925) 6982 Indb. Mezzotedesco, se Mezzolombardo. Mezö-Berény, (1920) 13477 Indb. Mezö-Kövesd, (1920) 18548 Indb. Mfini, se Kongofloden. Mgeta, se Kingani. Mhow, d. s. s. Maô. Miami, By i Staten Florida, U. S. A., (1920) 29571 Indb. Miamisburg, (1920) 4383 Indb. Miask, d. s. s. Mijask. * Miaskofsky [m_ias'kåfsk_əj], Nikolai, f. 20. Apr. 1881, russ. Komponist, oprindelig Officer, men Musik-Elev bl. a. af Rimsky Korsakoff og Liadof og fra 1921 Lærer ved Moskvas Konservatorium. M. har desuden udfoldet en, særlig i hans Hjemland meget skattet Komponistvirksomhed (Ni Symfonier, symfonisk Digtning, Kammermusik, Sange etc.); hans symfoniske Musik er beslægtet med Tschaikofsky's. W. B. Miastor, se Galmyg. S. 375. Micalærred, Micanit, Micapapir, se elektriske Isolationsmaterialer. Michaëlis, Karin. Fortsættelsen af Forfatterskabet samler sig i særlig Grad om den for hendes Kunst typiske Bog »Den lille Pige med Glasskaarene« med Fortsættelse (hidtil udkommet 4 Bind, 1923 ff.). J. Cl. Michaëlis, S., har 1927 leveret en ny Oversættelse af Goethe's »Faust«. Michaëlis de Vasconcellos, C. W., d. i Oporto 16. Novbr 1925. Michaelstein, se Blankenburg. Michel, André (Paul Charles), d. 23. Oktbr 1925 i Paris. Michel, G. F., d. 26. Marts 1924 i Paris. * Micheler [mi'∫le], Joseph Alfred, fransk General, f. 1861. Blev Officer i Fodfolket 1882 og naaede 1914 Graden Brigadegeneral. I Begyndelsen af Verdenskrigen var M. til Tjeneste i forskellige Stabe, men fik Aug. 1915 Kommando over en Division. Marts 1916 blev han Divisionsgeneral og Armékorpschef, og i April 1916 stilledes han i Spidsen for 10. Armé og udmærkede sig ved Somme. Jan.—Maj 1917 var M. Kommandør for en Hærgruppe, der udførte Offensiven ved Aisne. M. førte derefter Armé til Maj 1918 og afgik 1919 fra aktiv Tjeneste. E. C. Michelet, C. F., norsk Jurist og Politiker, fortsatte som Udenrigsminister i Berge's Regering indtil dens Afgang Juli 1924. I hans Ministertid afsluttedes Aftalen med Danmark angaaende Østgrønland og Traktaten om Norges Overhøjhedsret over Svalbard. 1926 blev M. og de fleste af hans tidligere Regeringskolleger af Odelstinget besluttet sat under Tiltale ved Rigsretten for deres Forhold til Den norske Handelsbank (se Artiklen Berge, A. T.), men Retten frikendte alle de Anklagede. M., der siden 1921 ikke havde søgt Genvalg til Stortinget, døde ved et Vaadeskud paa sin Gaard i Bærum 25. Juli 1927. Wt. K. Michelet, S. T., udgav 1927 »Kristendom og Rationalisme. Til opgjør af kristendomssynet«. 1929 paabegyndtes under M.'s Redaktion Udgivelsen af en ny norsk Oversættelse af Det Gamle Testamente, hvis radikale Sprogdragt allerede ved Starten blev mødt med adskillig Kritik. Wt. K. Michelsen, P. C. H. K., deltog Febr 1925 i Stiftelsen af »Fedrelandslaget«, en Organisation, der har til Formaal at modarbejde de kommunistiske Ideers Udbredelse i Norge. Han døde paa sin Gaard ved Bergen 29. Juni s. A. Efter M.'s derom udtalte Ønske foregik Begravelsen i Stilhed; men som et Udtryk for Nationens dybe Sorg over den store Statsmands Bortgang blev der paa Begravelsesdagen ringet med alle Landets Kirkeklokker, ligesom der overalt blev holdt en to Minutters Arbejdspause. M.'s Ejendom, Gamlehaugen, blev af Stortinget besluttet indkøbt som Nationalejendom og som Bolig for Kongefamiliens Medlemmer under deres Ophold paa Vestlandet. I sit Testamente havde M. bestemt, at hans samlede Formue, c. 5 1/2 Mill. Kr., skulde anvendes til Oprettelse af et »Chr. M.'s fond«, hvis Formaal er at skaffe Midler til Drift af »Chr. M.'s institutt for videnskap og åndsfrihet« med Sæde i Bergen. Dette Institut skal være en til alle Sider fritstaaende og uafhængig Institution, hvis Formaal i første Række er at knytte til sig og oprette Stillinger for Forskere, der har vist særlig fremragende Evner. Desuden skal det have for Øje at arbejde for Fremme af Tolerance og Fordragelighed mellem Samfundsklasser, Nationer og Racer, ligesom det kan yde Bidrag til norske Forskere, der ikke er ansatte i fuld Stilling ved det. Instituttet, hvis Grundregler