- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
729

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelsen, P. C. H. K. - Michetti, P. F. - Michigan - Michilli Mackinak-Strædet - Michoacan - Mictlan - Middelburg - Middelfart - Middelhastighed, Molekylers - Middelhavsfeber - Middelsom Herred - Middelthon, C. - Middelvejlængde - Middlebury - Middleport - Middlesborough - Middleton - Middletown - Middlewich - Midgley - Midilly - Midsomer Norton - midtpunktsøgende - Midtskovgaard - Midttarm - Midttun, O.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev stadfæstet ved Kronprinsregentens Resol. af 10. Decbr 1929, traadte i Virksomhed 1930. Wt. K. Michetti, P. F., d. 1. Oktbr 1911 i Neapel. Michigan (forkortet Mich.), hører til de saakaldte East North Central States i U. S. A., har et Areal af 150686,8 km2, excl. det Areal, der falder paa de store Søer, men dog omfattende 1300 km2 mindre Søer og Vandløb. Befolkningen var i 1926 4395651 eller 29 Indb. pr. km2 (24,3 pr. km2 i 1921). Indianerreservationerne omfattede 773 km2 med 7610 Indb. (1926), et Tal, der ikke er inkluderet i de almindelige Tællingsresultater. Foruden Indianere paa Reservationer fandtes i 1920 5614, af Kinesere 794 og af andre Asiater, særligt Japanere, 297. I 1920 fandtes for hver 100 Kvinder 110,8 Mænd. Af de indvandrede Hvide var 165902 eller 22,8 % Kanadiere, 103926 eller 14,3 % Polakker, og 86047 Tyskere (11,8 %), derefter følger Englændere (47185), Russere (45313), Nederlændere (33499), Italienere (30216), Finner (30006), Svenskere (24707), Magyarer, Østerrigere, Skotter og Irer. Af Nordmænd og Danskere findes henholdsvis 2165 og 12338. De vigtigste religiøse Samfund er det romersk-katolske, Anglikanere, Metodister og Lutheranere. Af Befolkningen bor 61,1 % i Byerne. De offentlige Skoler besøgtes i 1926 af 866995 Elever (3327 Lærere). Statsuniversitetet i Arbor havde i 1926 666 Professorer og Lærere og 10865 Studerende. Oplysningen staar højt. 3 % af Befolkningen, væsentlig dog faldende paa Nyindvandrerne, er Analfabeter. Agerbrug. I 1925 fandtes 192327 Farme med 18 Mill. acres Jord (1 acre = 0,4047 ha), hvoraf 11428674 acres var Agerland. Af de vigtigste Afgrøder nævnes i 1000 Bushels (à 35,238 l): Byg 51110, Majs 30745, Hvede 20302, Kartofler 24217, Bønner 9279, Sukkerroer 686. Høhøsten gav 4,1 Mill. shortton (à 907 kg). Ved Kvægtællingen i 1928 fandtes i 1000 Stkr.: 426 Heste, 849 Stkr. Malkekøer, foruden 1434 Stkr. andet Hornkvæg, 1301 Faar og 913 Svin. Uldproduktionen er 8 Mill. pounds (à 0,45 kg). — Nationalskovenes Areal var (1926) 51500 ha. Aaret 1926's Mineralproduktion var 174,8 Mill. pounds. Værdien 122,2 Mill. Doll. i 1925. Produktionen af Jernmalm var 16,7 Mill. longton (à 1016 kg); af Kul produceredes 649000 shortton og af Gips 659685 shortton. Meget betydelig er Cementindustrien, der producerer for 112037400 Doll. Cement, hvoraf der kunde udføres for 19,5 Mill. Doll. Af industrielle Virksomheder fandtes i 1925 5600, der beskæftigede 515494 Arbejdere og fremstillede Produkter til en Værdi af 4373186136 Doll. — Af Jernbaner fandtes i 1926 13660 km, hvortil kommer 1728,4 km under elektrisk Drift, herunder dog ogsaa Sporvogne. M. sender nu 13 Repræsentanter til Kongressen. Hovedstaden Lansing har c. 75600 Indb. (1927), men den største By er Detroit med 1334500 Indb. (1927). W. P. Michilli Mackinak-Strædet, se Huron-Søen. Michoacan har et Areal af 60083 km2 med 939849 Indb. (30. Novbr 1921) eller 16 pr. km2. Hovedstaden Morelia (tidligere Valladolid) havde 31148 Indb. (1921). W. P. Mictlan, d. s. s. Mitla. Middelburg, Hovedstad i den nederlandske Provins Zeeland, (1921) 18567 Indb. Middelfart, 7193 Indb. (Folketællingstal 1. Apr. 1929), i Kavslunde Sogn er der en Forstadsbebyggelse med 338 Beboere. 1925 er hele den Del af Landdistriktet, som ligger paa Fyn, indlemmet i Købstaden, hvorefter dennes Areal er 813 ha. — Af andre Tilføjelser og. Ændringer skal nævnes: Der er kun 1 Privatskole; Folkebogsamlingen har c. 7000 Bind; den gamle Bindingsværksbygning, Brogade Nr. 6, er erhvervet for Museet, som nu er installeret der; det beplantede Areal ved Stranden er solgt til »Nordisk Kabel- og Traadfabrik«; »Filial af Andelsbanken« udgaar. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925-26 henholdsvis 743000 og 671000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 3,921 og 3,244 Mill. Kr. Ved Vurdering til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1924 var hele Summen 22,379 Mill. Kr., hvoraf 5,191 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 24,044 Mill. Kr. — 1927 indgik fra Indlandet 367 Skibe med 8844 t Gods, og fra Udlandet 266 Skibe med 65513 t; samme Aar udgik til Indlandet 355 Skibe med 1744 t Gods, og til Udlandet 270 Skibe med 5915 t. — M. Byraad bestaar af 13 Medlemmer, heri indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand. M. S. Middelhastighed, Molekylers, se kinetisk Teori. Middelhavsfeber, d. s. s. Maltafeber. Middelsom Herred havde 1925 12109 Indb. Middelthon, C., demissionerede som Arbejdsminister ved Ministeriet Berge's Afgang Juli 1924 og trak sig ved Udløbet af Stortingsperioden 1922—24 tilbage til Privatlivet. 1926—27 stod han som Medanklaget i Rigsretssagen mod Berge's Regering (se Berge, A. T.), men frikendtes i Lighed med sine Regeringskolleger. Wt. K. Middelvejlængde, se kinetisk Teori. Middlebury, (1920) 1993 Indb. Middleport, (1920) 3772 Indb. Middlesborough, (1927) 133600 Indb. Middleton, 1) By i Mellemengland, i Lancastershire, (1927) 28910 Indb.; 2) By i den irske Fristat, i Corkshire, (1926) 4434 Indb. Middletown, 1) By i Staten New York, U. S. A., har ved Statens egen Tælling i 1925 20412 Indb. 2) By i Staten Ohio, U. S. A., har 23594 Indb. (1920), hvoraf 1377 Negre, og er en By i rivende Udvikling. 3) By i Staten Pennsylvania, har 5920 Indb. (1920). W. P. Middlewich, (1927) 5827 Indb. Midgley, (1927) 1790 Indb. Midilly, d. s. s. Mytilene. Midsomer Norton, (1927) 8057 Indb. midtpunktsøgende, se Blomsterstand. * Midtskovgaard i Broager Sogn. Areal 76 ha. * Midttarm, Betegnelse for den Del af Tarmkanalen, i hvilken Fødens Fordøjelse og Opsugning finder Sted. R. H. S. Midttun, O., frasagde sig 1926 Genvalg som Formand i »Noregs Ungdomslag«; 1929 valgtes han til Formand i »Det norske Samlaget«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free