- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosambik - Mosambik-Strømmen - Moscher, Jan van - Mosegris - Moselle - Moselund - Moser, A. - Moser, H. J. M. - Mosjöen - Mosko-Øer - Moskusand - Moskusrod - Moskusrotte - Moskva - Moskva - Mosor - Mosquensis-Lagene - Mosquito Bank - Moss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ovennævnte M. Selskab importerede i 1925 for 1253094 £ og udførte for 614447 £ (1057884 £ i 1924). Transithandelen til Rhodesia, Nyasaland og Belgisk Kongo androg 9775946 £ i 1925. Lourenca Marques' Havn blev i 1926 anløbet af 677 Skibe paa 3337454 Reg. T., her udskibedes en Ladning paa 288000 t, og samtidig indskibedes 687000 t. I M. Selskabets Havn Beira indgik (1925) 478 Skibe med 185758 t Varer og udgik 474 Skibe med 314182 t Varer. — I 1926 fandtes 1336 km Jernbane; 209 Telegrafstationer (22640 km Ledning) besørgede 454282 Telegrammer (1925) og 18 traadløse Stationer 51868 Telegrammer. W. P. Mosambik-Strømmen, se Indiske Ocean. * Moscher (Mosscher), Jan van, hollandsk Maler. M., der 1613 blev Mester i Lukas-Gildet i Delft og vides 1640—50 at have virket i Haarlem, malede Landskaber, hvortil Kunstnere som A. og I. v. Ostade til Tider gav Staffagen. Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer et Landskab af ham. A. Hk. Mosegris, se Markmus. Moselle. 1) 633461 Indb. (1926), deles i 9 Arrondissementer: Metz-ville, Boulay, Chateau-Salins, Forbach, Metz-campagne, Sarrebourg, Sarreguemines, Thionville-Est og Thionville-Ouest (36 Kantoner og 763 Kommuner). — 2) Se under Lorraine (Suppl.). W. P. Moselund, Jernbaneholdeplads, Silkeborg—Herning-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Moser, A., d. 7. Oktbr 1925 i Berlin. Moser, H. J. M., blev 1924 Professor i Heidelberg og fra 1927 Direktør for Akademiet for Kirke- og Skolemusik i Berlin samt Lærer ved Universitetet dér. W. B. Mosjöen, Areal 0,83 km2 med (1929) 2000 Indb. I 1927 udgjorde Indførtelstolden 34425 Kr. Fartøjernes Antal var et Dampskib paa 47 Brutto t, 2 Motorfartøjer paa 138 t og 3 Sejlskibe paa tilsammen 188 t. Ejendommenes Skattetakst udgjorde 3715000 Kr., den antagne Formue 4334000 Kr. og Indtægt 1658000 Kr. Ved Bilruter staar M. i Forbindelse med Namsos (255 km), Stortjønnil (104), Fellingfors (42), Hatfjelldal (80), Svensklid (108), Eisfjorden (45), Snaasa (244) samt Drevja (30). M. H. Mosko-Øer, d. s. s. Muskonisia. Moskusand, d. s. s. Cairina, se Ænder. Moskusrod, d. s. s. Sumbulrod. Moskusrotte, se Spidsmus. Moskva, Guvernement i R. S. F. S. R. beliggende i det Landskab, der benævnes M.'s industrielle Region, som igen udgør en Del af den centrale Industriregion. Arealet forøgedes i 1923 til 44811 km2 (hvoraf Byen M. udgør 234,4 km2). M. havde 1926 4565549 Indb., hvilket giver 101,9 pr. km2. Befolkningen er overvejende Storrussere og er græsk ortodoks. Industrien er i stadig Fremgang, og den industridrivende Befolkning tiltager. Agerbrugsproduktionen dækker derfor tiltrods for, at det dyrkede Areal er tiltagende (703000 ha i 1926), i endnu mindre Grad end tidligere den voksende Befolknings Forbrug. Af det tilsaaede Areal (1926) var 36 % dyrket med Rug, 23 % med Havre og 15 % med Kartofler. Guvernementet deles i 17 Distrikter, hvoraf Distriktet M. omfatter 3413 km2 med 2451898 Indb. (1926) eller 718,4 pr. km2, heri ligger Byen M. (se nedenfor). W. P. Moskva. Hovedstad for Unionen af socialistiske Sovjet Republikker (U. S. S. R.) og specielt for den russiske socialistiske føderative Sovjet Republik (R. S. F. S. R.), beliggende i Distriktet og i Guvernementet M. (se ovenfor) paa 55° 45' n. Br. og 37° 31' ø. Lgd. Gr. Arealet angives tü 234,4 km2 (med Forstæder 305 km2). M. er med sine 2025947 Indb. (1926) den største By i Sovjetunionen og er Centrum for dennes Kultur, Industri og Handelsliv. Efter Revolutionen er den tidligere Inddeling af Byen i 17 Kredse erstattet af Inddeling i 6 Rayons, hver udgørende en Sektor, der omfatter en Del af de ældre centrale Bydele Bjély Gorod og Semljanoj Gorod samt en Del af de udenfor liggende industrielle Forstæder. Den til Begravelsesplads for Kommunister omdannede Røde Plads har faaet forøget Interesse ved fra 1924 at rumme Lenin Mausolæet, en terrasseformet Bygning, foreløbig af rødt Træ, der senere skal erstattes af Sten. Om Museerne bemærkes, at Rumjantzov-Museet opløstes 1924. Kunstværkerne fordeltes til andre Museer, det etnografiske Museum findes dog vedblivende i Bygningen, og Biblioteket blev tilbage og danner nu R. S. F. S. R.'s Centralbibliotek under Navnet Statens offentlige Lenin Bibliotek, det omfatter nu ikke mindre end 3 Millioner Bind samt en Haandskriftsamling med 100000 Inkunabler. Af Læreanstalter rummer Byen i alt 1061, der søges af 322871 Personer (1926). Af Anstalterne er 349 Fagskoler og 31 Højskoler, heraf Statsuniversitetet (med 9050 studerende i 1925). Af Befolkningen angives 40 % som værende Arbejdere, 35 % som ansatte i højere Stillinger inden for Statens Virksomheder og 24,4 % som selvstændige Handels- og Erhvervsdrivende. Af industrielle Virksomheder fandtes i 1926 794, der beskæftigede 208461 Arbejdere. 3/4 af Virksomhederne drives af Staten eller Arbejdersammenslutninger. Af Virksomhederne faldt 496 paa Metal- og Maskinindustrien, 136 paa Levnedsmiddelindustrien, 74 paa Tekstilindustrien og 51 paa den kemiske Industri. Handelen er ganske overvældende, i 1926 var Handelsomsætningen (48520 Mill. Rubler) c. 1/3 af hele Landets. Angaaende Handel se i øvrigt R. S. F. S. R. i Artiklen Rusland. Rigsbanken (aabnet 12. Oktbr 1921) har en Grundkapital paa 25 Mill. Chervonetz, pr. 1. Juli 1927 var den cirkulerende Seddelmængde 92092493 Chervonetz. M. er Udgangspunkt for 11 Jernbanelinier og 3 Flyveruter. Flyveruten M.—Berlin sætter Rusland i Forbindelse med det europæiske Luftnet, medens de to andre Ruter fører henholdsvis mod Syd (dels til Odessa og Krim, dels over Kaukasus til Persien) og mod Øst gennem Sibirien. W. P. Rettelse, S. 340, Sp. 2. L. 32 f. o.: russiske udgaar Mosor, se Dalmatien. Mosquensis-Lagene, se Stenkulformation. Mosquito Bank, se Nicaragua. Moss Købstad. Areal 2,10 km2 med (1929) 8478 Indb. I 1927 var Indførselstolden 942000 Kr., og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free