Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 743 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosambik - Mosambik-Strømmen - Moscher, Jan van - Mosegris - Moselle - Moselund - Moser, A. - Moser, H. J. M. - Mosjöen - Mosko-Øer - Moskusand - Moskusrod - Moskusrotte - Moskva - Moskva - Mosor - Mosquensis-Lagene - Mosquito Bank - Moss

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ovennævnte M. Selskab importerede i 1925 for
1253094 £ og udførte for 614447 £ (1057884 £ i
1924). Transithandelen til Rhodesia, Nyasaland
og Belgisk Kongo androg 9775946 £ i 1925.
Lourenca Marques’ Havn blev i 1926 anløbet af
677 Skibe paa 3337454 Reg. T., her udskibedes
en Ladning paa 288000 t, og samtidig
indskibedes 687000 t. I M. Selskabets Havn Beira indgik
(1925) 478 Skibe med 185758 t Varer og udgik
474 Skibe med 314182 t Varer. — I 1926 fandtes
1336 km Jernbane; 209 Telegrafstationer (22640
km Ledning) besørgede 454282 Telegrammer
(1925) og 18 traadløse Stationer 51868
Telegrammer.
W. P.

Mosambik-Strømmen, se Indiske
Ocean.

* Moscher (Mosscher), Jan van,
hollandsk Maler. M., der 1613 blev Mester i
Lukas-Gildet i Delft og vides 1640—50 at have
virket i Haarlem, malede Landskaber, hvortil
Kunstnere som A. og I. v. Ostade til Tider gav
Staffagen. Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer et
Landskab af ham.
A. Hk.

Mosegris, se Markmus.

Moselle. 1) 633461 Indb. (1926), deles i 9
Arrondissementer: Metz-ville, Boulay,
Chateau-Salins, Forbach, Metz-campagne, Sarrebourg,
Sarreguemines, Thionville-Est og Thionville-Ouest
(36 Kantoner og 763 Kommuner). — 2) Se
under Lorraine (Suppl.).
W. P.

Moselund, Jernbaneholdeplads,
Silkeborg—Herning-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Moser, A., d. 7. Oktbr 1925 i Berlin.

Moser, H. J. M., blev 1924 Professor i
Heidelberg og fra 1927 Direktør for Akademiet for
Kirke- og Skolemusik i Berlin samt Lærer ved
Universitetet dér.
W. B.

Mosjöen, Areal 0,83 km² med (1929) 2000
Indb. I 1927 udgjorde Indførtelstolden 34425
Kr. Fartøjernes Antal var et Dampskib paa 47
Brutto t, 2 Motorfartøjer paa 138 t og 3
Sejlskibe paa tilsammen 188 t. Ejendommenes
Skattetakst udgjorde 3715000 Kr., den antagne
Formue 4334000 Kr. og Indtægt 1658000 Kr. Ved
Bilruter staar M. i Forbindelse med Namsos
(255 km), Stortjønnil (104), Fellingfors (42),
Hatfjelldal (80), Svensklid (108), Eisfjorden
(45), Snaasa (244) samt Drevja (30).
M. H.

Mosko-Øer, d. s. s. Muskonisia.

Moskusand, d. s. s. Cairina, se Ænder.

Moskusrod, d. s. s. Sumbulrod.

Moskusrotte, se Spidsmus.

Moskva, Guvernement i R. S. F. S. R.
beliggende i det Landskab, der benævnes M.’s
industrielle Region, som igen udgør en Del af den
centrale Industriregion. Arealet forøgedes i 1923
til 44811 km² (hvoraf Byen M. udgør 234,4 km²).
M. havde 1926 4565549 Indb., hvilket giver 101,9
pr. km². Befolkningen er overvejende
Storrussere og er græsk ortodoks. Industrien er i
stadig Fremgang, og den industridrivende
Befolkning tiltager. Agerbrugsproduktionen
dækker derfor tiltrods for, at det dyrkede Areal
er tiltagende (703000 ha i 1926), i endnu
mindre Grad end tidligere den voksende
Befolknings Forbrug. Af det tilsaaede Areal (1926) var
36 % dyrket med Rug, 23 % med Havre og
15 % med Kartofler. Guvernementet deles i 17
Distrikter, hvoraf Distriktet M. omfatter 3413
km² med 2451898 Indb. (1926) eller 718,4 pr.
km², heri ligger Byen M. (se nedenfor).
W. P.

Moskva. Hovedstad for Unionen af
socialistiske Sovjet Republikker (U. S. S. R.) og specielt
for den russiske socialistiske føderative Sovjet
Republik (R. S. F. S. R.), beliggende i Distriktet
og i Guvernementet M. (se ovenfor) paa 55°
45’ n. Br. og 37° 31’ ø. Lgd. Gr. Arealet
angives tü 234,4 km² (med Forstæder 305 km²).
M. er med sine 2025947 Indb. (1926) den største
By i Sovjetunionen og er Centrum for dennes
Kultur, Industri og Handelsliv. Efter
Revolutionen er den tidligere Inddeling af Byen i 17
Kredse erstattet af Inddeling i 6 Rayons, hver
udgørende en Sektor, der omfatter en Del af de
ældre centrale Bydele Bjély Gorod og Semljanoj
Gorod samt en Del af de udenfor liggende
industrielle Forstæder. Den til Begravelsesplads for
Kommunister omdannede Røde Plads har faaet
forøget Interesse ved fra 1924 at rumme Lenin
Mausolæet, en terrasseformet Bygning, foreløbig
af rødt Træ, der senere skal erstattes af Sten.

Om Museerne bemærkes, at
Rumjantzov-Museet opløstes 1924. Kunstværkerne fordeltes til
andre Museer, det etnografiske Museum findes
dog vedblivende i Bygningen, og Biblioteket
blev tilbage og danner nu R. S. F. S. R.’s
Centralbibliotek under Navnet Statens offentlige
Lenin Bibliotek, det omfatter nu ikke mindre
end 3 Millioner Bind samt en
Haandskriftsamling med 100000 Inkunabler. Af Læreanstalter
rummer Byen i alt 1061, der søges af 322871
Personer (1926). Af Anstalterne er 349
Fagskoler og 31 Højskoler, heraf Statsuniversitetet
(med 9050 studerende i 1925). Af Befolkningen
angives 40 % som værende Arbejdere, 35 %
som ansatte i højere Stillinger inden for
Statens Virksomheder og 24,4 % som selvstændige
Handels- og Erhvervsdrivende. Af industrielle
Virksomheder fandtes i 1926 794, der
beskæftigede 208461 Arbejdere. 3/4 af Virksomhederne
drives af Staten eller
Arbejdersammenslutninger. Af Virksomhederne faldt 496 paa Metal- og
Maskinindustrien, 136 paa
Levnedsmiddelindustrien, 74 paa Tekstilindustrien og 51 paa den
kemiske Industri. Handelen er ganske
overvældende, i 1926 var Handelsomsætningen (48520
Mill. Rubler) c. 1/3 af hele Landets. Angaaende
Handel se i øvrigt R. S. F. S. R. i Artiklen
Rusland. Rigsbanken (aabnet 12. Oktbr 1921) har
en Grundkapital paa 25 Mill. Chervonetz, pr. 1.
Juli 1927 var den cirkulerende Seddelmængde
92092493 Chervonetz. M. er Udgangspunkt for
11 Jernbanelinier og 3 Flyveruter. Flyveruten
M.—Berlin sætter Rusland i Forbindelse med
det europæiske Luftnet, medens de to andre
Ruter fører henholdsvis mod Syd (dels til
Odessa og Krim, dels over Kaukasus til Persien)
og mod Øst gennem Sibirien.
W. P.

Rettelse, S. 340, Sp. 2. L. 32 f. o.: russiske udgaar

Mosor, se Dalmatien.

Mosquensis-Lagene, se
Stenkulformation.

Mosquito Bank, se Nicaragua.

Moss Købstad. Areal 2,10 km² med (1929) 8478
Indb. I 1927 var Indførselstolden 942000 Kr., og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>