Teglværker, Cementfabrikker, Tapet-, Sæbe- og Tobaksfabrikker, Maltgørerier, Bryggerier, Brænderier og Spinderier. M. er Sæde for Rheinischen Kohlenhandels- und Reederei-Gesellschaft (»Kohlenkontor«), Aug. Thyssen's Fabrikker, Friedrich Wilhelms-Hütte, Deutsch-Luxemburgischen Bergwerks- und Hütten-Aktiengesellschaft og flere store Rhin-Rederier. — 1925 fandtes 83 store Industrivirksomheder med 27990 Arbejdere, deraf 4 Bjergværker med 3100 Arbejdere, 9 Jern- og Maskinfabrikker med 10400 Arbejdere, 2 elektrotekniske Fabrikker med 4640 Arbejdere og 14 Læderfabrikker med 1200 Arbejdere. Desuden Jernbaneværksteder, Ruhr- og Rhinskibsfart. Der findes et Kaiser Wilhelm-Institut for Kulforskning, Museum, Teater, Stadthalle og Væddeløbsbane. — M. styres af en Borgmester, 6 Magistratsmedlemmer og 51 Borgerrepræsentanter. M. H-n. Myllarguten, d. s. s. Möllarguten. * Müller, Christoph Wilhelm Andreas, dansk Maler, døbt 30. Novbr. 1733, d. 24. Febr. 1816. Født i Braunschweig. Antages at være kommet til Kjøbenhavn 1755. 1762 raderede han et Portræt af Lorents Spengler, 1763 fik han Bestalling som Hofminiaturskildrer, 1773 blev han Medlem af Akademiet, hvor han fra 1776 til 1815 var Bibliotekar. Hans Hovedvirksomhed falder som Miniaturmaler, selv om han ogsaa har udført enkelte Oliemalerier og Raderinger. Arbejder af ham findes paa Akademiet og Frederiksborg. J. St. Müller, G., d. 7. Juli 1925. Müller, Karl von, tysk Søofficer, se Verdenskrigen, S. 846. Müller, P. E., dansk Forstmand og Naturvidenskabsmand, d. 5. Oktbr 1926. Endnu saa sent som 1924 udsendte M. gennem Videnskabernes Selskab et sidste større litterært Arbejde: »Bidrag til de jyske Hedesletters Naturhistorie, Karup Hedeslette og beslægtede Dannelser«, hvis Hovedresultat er dette, at de danske Hedesletter maa antages at henligge som direkte Fortsættelse af den Tundra, der opstod efter Istiden, hvoraf igen følger, at de ikke har været skovbevoksede, saaledes som de bakkede Heder, Hedekærene og Brinkerne langs Aadalene. (Litt.: Helms i »Dansk Skovforenings Tidsskrift« [1926], S. 657; R. H. Stamm, »Vid. Medd. fra Dansk naturh. Foren.«, Bind 82 [1926]). C. M. M. * Müller, Theodor Alfred, dansk Pædagog og historisk Forfatter, f. 30. Juni 1865, cand. mag. og Lektor i Kjøbenhavn, har virket som fremragende Historielærer og har som Skribent særlig belyst folkloristiske, religionshistoriske, litteraturhistoriske og orientalske Emner. H. J-n. Müller-Breslau, d. 1925. Myllykoski, se Vuoksi. Mylodon, se Kæmpedovendyr. Mylund, Stationsby, Vodskov—Østervraa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Müncheberg, (1925) 4284 Indb. München har (1925) 680704 Indb., hvoraf 81,4 % er romersk katolske, 15,1 % evangeliske og 1,5 % Jøder. Der findes 57 katolske og 7 evangeliske Kirker samt en Synagoge. 1922 omdøbtes Tier-Park til Volkspark. Et stort elektrisk Kraftværk paabegyndtes 1919 ved Isar Nordøst for Byen ved Hirschau, og 1924 begyndte Stationen at levere Strøm. Paa Museumsøen i Isar paabegyndtes 1908 en vældig Bygning i Jernbeton med et 64 m højt Taarn. Hele Bygningen blev færdig 1925 og rummer nu »Deutsche Museum von Meisterwerken der Naturwissenschaft und Technik«, som før havde Plads i det gamle Nationalmuseum. Universitetet havde 1926—27 6864 Studenter, 287 Professorer, 63 Docenter og 6 Lektorer. Universitetsbiblioteket rummer 900000 Bind. Statsbiblioteket har 1500000 Bind. Teknisk Højskole havde 1927 4008 Studerende, 88 Professorer, 22 Docenter, 127 Assistenter og 34 Lærere fra andre Institutter. Der findes 9 Teatre, Tonhalle, Udstillingspark, Odeon, 2 Hestevæddeløbsbaner, Cyklevæddeløbsbane, Radiostation og ved Oberwiesenfeld lidt Nord for Byen en stor Lufthavn. — 1922 fandtes 312 Storfabrikker med 55892 Arbejdere; heraf 89 Metalvare- og Maskinfabrikker med 22586 Arbejdere, 34 Næringsmiddelfabrikker med 7250 Arbejdere, 39 Beklædningsvarefabrikker med 4615 Arbejdere og 25 Trykkerier og lignende med 4680 Arbejdere. Fabrikationen af Flyvemateriel er betydelig. — M. er Bayerns største Jernbaneknudepunkt med 12 Jernbanelinier. Isar er kun farbar med Tømmerflaader. M. styres af 2 Borgmestre og et Byraad paa 50 Medlemmer. M. H-n. Münchengrätz, (1921) 3838 Indb. Münchhausen, B., Friherre von, udgav 1922 de autobiografiske Causerier »Fröliche Woche mit Freunden« og 1923 den litteraturhistoriske Studie »Meisterballaden«. (Litt.: Enders, »B. v. M. und die deutsche Ballade« [1913]). C. B-s. Münden, M. an Werra, (1925) 12105 Indb. Myndighedsmisbrug. En stor Del af Bestemmelserne i Kap. 16 (Forbrydelse i offentlig Tjeneste eller Hverv) i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 vedrører M., og de slutter sig ret nøje til de tidligere derom gældende Bestemmelser. E. L-n. Münster, 1) Regeringsdistriktet M. har (1925) 1283281 Indb., 176,8 pr. km² og deles i 17 Kredse. — 2) Byen M.'s ovennævnte preussiske Regeringsdistrikt har (1925) 106418 Indb., hvoraf 19,6 % evangeliske, 78,7 % romersk katolske og 0,5 % Jøder. M. omfatter 67 km², hvoraf 6,1 km² bebygget. — Det westfalske Wilhelms Universitet blev 1925 et fuldstændigt Universitet med evangelisk teologisk, katolsk teologisk, rets- og statsvidenskabeligt, medicinsk og filosofisk-naturvidenskabeligt Fakultet. Det havde Sommeren 1927 3322 Studerende, 119 Professorer, 54 Docenter og 9 Lektorer og et Bibliotek paa 316575 Bind. M. har 9 Klostre, Teater, Væddeløbsbane, Radiostation, 8 Jernbanelinier og Lufthavn. Ad Kanalvejen ankom 1926 2329000 t Gods og afgik 3187000 t Gods. Byen styres af 1 Overborgmester, 1 Borgmester, 10 Raadmænd og 48 Borgerrepræsentanter. — 3) M. im Gregoriental, fransk Munster (Departement Haut Rhin), har (1921) 3932 Indb. og er et Luftkursted. Under Verdenskrigen angreb