Tyskerne de franske Stillinger Vest for M. i Tiden 19. Febr—20. Marts 1915, og et andet Slag udkæmpedes 20. Juli—14. Oktbr 1915. M. H-n. Münsterberg, (1925) 8427 Indb. Münster-Bugten, se Westfalen. Münsterland, se Oldenburg. Mynwy, d. s. s. Monmouth. Mynydd Dû, se Carmarthen. Mynydd Prescelly, se Pembroke. Münzer, Kurt (fejlagtigt opført i Hovedudgaven som Munzer), har yderligere udgivet Novellerne »Leidenschaft« (1919), »Labyrinth des Herzens« (1920) og »Das Tier ist stumm« (1921). C. B-s. Myobiidæ. Rettelse, Sp. 1, L. 1 f. n.: Trivotum læs: Tritovum Myosoton, se Kløvkrone. Myrebille, se Blødbiller. Myrebjørn, se Myreslugere. Myrejern, se Myr. Myrekryben, se (ogsaa) Formicatio. Myrepungdyret, se Pungmaar. myresurt Blyilte, se Myresyre. myresurt Natron, se Myresyre. myresurt Ætyl, se Myresyre. Myrhøg, se Kærhøge. Myrina, se Lemnos. Myrmeleon, Myreløve, se Florvinger. Myrobalan, se (ogsaa) Prunus, S. 643. myronsurt Kali, d. s. s. Kaliummyronat. Myrsneppe, se Bekkasiner. Myrtilis Julia, d. s. s. Mertola. Mürzthalerkvæg, se Kvægracer, S. 63. Mürzzuschlag, se Semmering. Mysen, Herred, Sarpsborg Politidistrikt. Antagen Formue 1927 var 8,1 Mill. Kr. og Indtægt 2354000 Kr. Paa M. ligger Østfold Folkehøjskole, en kommunal Middelskole, en Smaabrugsskole og Østfold Husflidsskole. Her udkommer »Indre Smaalenenes Avis«, »Østfold Folkehøjskole« og »Østlandet«. M. H. Mysidaceæ, se Mysider. * Mysz-Gmeiner [mys-'gma^in_ər], Lula, østerrigsk Sangerinde, f. 16. Aug. 1876 i Siebenbürgen, længe en højt skattet »Lieder«-Sangerinde og tillige en fremragende Sangpædagog, fra 1920 ved Berlins »Hochschule«. W. B. Myxosporidier, se Sporozoer, S. 52. Mæby, Jernbaneholdeplads, Rønne—Allinge-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Mægler. Midlertidig norsk Lov af 14. Aug. 1918 om Fonds- og Aktiemæglere gælder fremdeles, med en Del Forandringer ved Lov af 8. Aug. 1924. For at kunne drive Virksomhed som M. maa man have Tilladelse (Bevilling) af Handelsdepartementet. M. maa betale en aarlig Afgift til Statskassen og — hvor der er Børs — til Børskassen. Efter Departementets Bestemmelse har han at stille Sikkerhed, som hefter for ethvert Ansvar, han maatte paadrage sig under Udøvelsen af Mæglerhvervet. Hvor der er Børs, skal M. være Børskomitéen behjælpelig med at istandbringe officielle Kursnoteringer over Værdipapirer. K. Ø. Mægler, se Rambuk. Mähren (tschekkisk Morava) har et Areal af 22315 km² med 2662884 Indb. (1921) eller 118,4 pr. km². Af Befolkningen er 2048426 Tschekkoslovaker, 547604 Tyskere og 15335 Jøder. Befolkningen er næsten udelukkende romersk-katolske (91 %); dog fandtes 86069 Protestanter, hvoraf 72612 hørte til den tschekkiske Brødremenighed; desuden var den tschekkiske Nationalkirke repræsenteret med 61786 og den jødiske Konfession med 37989. — Agerbrug er det vigtigste Erhverv; det beskæftiger 38,6 % af Befolkningen. Det produktive Areal udgjorde i 1926 95,7 % af hele Arealet. 51,9 % var Agerland, 0,3 % Vinmarker, 8,9 % Eng og 5,7 % Græsgang, medens Skov optog 28,9 %. Udbyttet for de vigtigste Afgrøder var i Gennemsnit for Aarene 1922—24 i 1000 t: Havre 299,8, Rug 276,6, Byg 215,3, Hvede 161,1 og Majs 1,85. Udbyttet af Kartofler og Foderroer var henholdsvis 1,58 og 0,58 Mill. t. Kvægholdet var 129156 Heste, 769159 Stkr. Hornkvæg, 525372 Svin, 231200 Faar og 321560 Geder; af Fjerkræ fandtes c. 4 Mill. Stkr. — Mineralproduktionen i 1926 var 12,11 Mill. t Stenkul og 0,1 Mill. t Grafit. Der fandtes i 1926 14346 km Hovedveje og 2010 km Jernbane. — Hovedstaden er Brno (Brünn). W. P. * Mæland, Herred, Nordhordland Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke. Areal 861,8 km² med (1928) 1716 Indb. M. H. * Mælkebedømmelsesforeninger omfatter som Regel et større Antal Mejerier og har til Opgave ved Hjælp af faste Mælkedommere, der rejser fra Mejeri til Mejeri, at foretage regelmæssig Bedømmelse af Kvaliteten af de enkelte Leverandørers Mælk ved Hjælp af Lugt og Smag. C. 30 % af Landets Mejerier er Medlemmer af M. A. M. S. Mælkefisk, se Mælke. Mælkeribrug. Gennem det sidste halve Aarhundrede har M. i Danmark undergaaet en mægtig Udvikling. Der findes saaledes 1362 Andelsmejerier og 303 private Mejerier. Dette, i Forhold til Landets Størrelse, overordentlig store Antal Mejerivirksomheder er et tydeligt Udtryk for M.'s Betydning. Af nedenstaaende Taloversigt fremgaar yderligere den gennemløbne Udvikling i de sidste 50 Aar: <table> <td><td c>1878<td c>1928 <td>Antal Malkekøer i Danmark<td r>900000<td r>1514033 <td>Mælkem. pr. Ko aarlig i kg<td r>1450<td r>3000 <td>Aarlig Mælkem. i Mill. kg<td r>1300<td r>5000 <td>Antal Andelsmejerier<td r>0<td r>1362 <td>Antal private Mejerier<td r>?<td r>303 <td>Mælkemængde pr. Mejeri aarlig i kg<td r>?<td r>2900000 <td>Mælkens omtrentlige Fedtprocent<td r>3,25<td r>3,65 <td>Aarlig Produktion af Smør i kg<td r>27000000<td r>170000000 <td>Aarlig Udførsel af Smør i kg<td r>14000000<td r>148000000 <td>Aarlig Produktion af Ost i kg<td r>?<td r>26000000 <td>Aarlig Udførsel af Ost i kg<td r>37000<td r>6000000 <td>Produktion og Udførsel af andre Mejeriprodukter:<br>Eksportfløde, Kondensmælk og Tørmælk m. v. i kg<td r>0<td r>25000000 </table>