afgav Stemme. Byen vælger sammen med Nord-Norges øvrige Byer 4 Repræsentanter til Stortinget. Kommunens Gæld udgjorde 8,2 Mill. Kr. M. H. Narym-Bjergene, se Altai. * Nash [nä∫], John Northcote, engelsk Maler, f. 1893 i London, slog igennem med sine mange Billeder fra Verdenskrigen (han var selv med ved Fronten i Frankrig). Adskillige af disse Arbejder ses nu i Londons Imperial War Museum. A. Hk. Nassarawa, se Kano. Nassau-Øerne, se Indisk Archipelag og Sumatra. Nasti, se Bevægelser, Planters. Nasua, Næsebjørn, se Halvbjørne. Natal. Den hvide Befolkning udgør ved Tællingen i 1926 158916 Personer. For hver 100 Kvinder fandtes 105,8 Mænd blandt de hvide, 91,1 blandt de farvede. Der fandtes i 1926 171 offentlige Elementarskoler for hvide Børn, 24 højere Skoler, 26 Højskoler og 300 Landbrugsskoler. For farvede fandtes 605 offentlige Elementarskoler, deraf for Asiater 52. Skolerne besøgtes i 1925 af 32442 hvide Børn og 41792 Farvede. N. University College havde (1926) 15 Professorer, 31 Lektorer og 245 Studerende. Af de vigtigste Mineraler Kul og Guld er der fra Udvindingens Begyndelse til 1927 udvundet for henholdsvis 29665735 £ og 86174 £. - I Hvalfangsten fra Durban deltog i 1926 15 Skibe, der fangede 1239 Hvaler, som gav et Udbytte paa 15242 t Olie til Værdi af 213915 £. I de Aar, Hvalfangsten har været drevet (1908—26), er der fanget 14923 Hvaler. — Af industrielle Virksomheder fandtes i 1926 1170 med en samlet Produktion til Værdi af 190,1 Mill. £. — Eksporten til Storbritannien beløb sig i 1926 til 6,2 Mill. £ og Importen til 8,5 Mill. £. En samlet Handelsstatistik gives kun for den Sydafrikanske Union som Helhed (s. d.). I Durban Havn indgik i 1926 1285 Skibe paa 4135567 Netto Reg. t. — N. har 2486 km Jernbane (1927). Største By er Durban 155994 Indb. (1926), hvoraf 69900 Hvide, Hovedstaden Pietermaritzburg har 40894 Indb. (1926), hvoraf 19714 Hvide. — Det store Antal af Indere i 1921 141336 af Unionens 161339 Indere har i de senere Aar skabt et stort socialt og endnu uløst Problem. W. P. * Natantia ɔ: de svømmende, en systematisk Betegnelse, ved hvilken Rejerne stilles i Modsætning til alle de øvrige Dekapoder (s. d.), de saakaldte Reptantia ɔ: de krybende. R. H. S. Natarbejde, se Arbejderoverenskomster, S. 5. Nathansen, H., har udgivet nogle Skuespillermonografier om Johs. Poulsen, Poul Reumert, Karl Mantzius og Levnedstegninger af Sceneinstruktør Will. Bloch og Georg Brandes. J. Cl. Natick, (1920) 10907 Indb. Nationalbanken i Kjøbenhavn. Loven af 30. Aug. 1919 blev ved Lov af 18. Apr. 1925 forlænget indtil 31. Dec. 1926, men fra dette Tidspunkt traadte Bestemmelserne i Loven af 12. Juli 1907 om 50 % Metalfondsdækning atter i Kraft. Samtidig bortfaldt ogsaa Seddelindløsningsrettens Suspension, der under 5. Jan. 1925 (jfr. Lov af 20. Decbr. 1924) midlertidig var blevet forlænget ved en mellem Staten og Nationalbanken afsluttet Overenskomst, i Henhold til hvilken Nationalbanken forpligtede sig til at holde Kronen i en gradvis stigende Mindstekurs, der pr. 1. Jan. 1927 var fastsat til 5,32 Kr. pr. Doll. For at sikre Overholdelsen heraf stilledes der endvidere en Valutakredit til Raadighed for Banken, som maatte forpligte sig til af sit Nettooverskud for 1924—25 og 1925—26 at holde Staten skadesløs for visse Valutatab. Det skulde imidlertid vise sig, at Kronen steg langt hurtigere end paaregnet, og under 22. Decbr. 1925 afsluttedes da i Henhold til Lov af 15 Decbr. 1925 en ny Overenskomst, hvorefter Dollarkursen i Tiden indtil Udgangen af 1926 ikke maatte overstige 4,20 Kr. pr. Dollar svarende til en Kroneværdi af 88 3/4 Guldøre. Samtidig forpligtede Staten sig til fortsat at garantere for den Valutakredit, man ansaa for fornøden, og det fastsattes, at ogsaa Bankens Nettofortjeneste i 1926—27 og 1927—28 forlods skulde anvendes til Dækning af Statens Udgifter vedrørende Valutaforanstaltninger m. v. Heller ikke den saaledes fastsatte Mindstekurs fik dog praktisk Betydning. Allerede i Slutningen af Febr 1926 havde Kronen paa faa Procent nær naaet Pari, og det bestemtes da ved Lov af 27. Decbr 1926, at Nationalbankens Forpligtelse til paa Anfordring at indløse sine Sedler paany skulde træde i Kraft fra 1. Jan. 1927 at regne. I de før Krigen gældende Regler er der dog sket den Ændring, at Handelsministeren kan bestemme, at Banken kun er pligtig at indløse sine Sedler med Guld, naar de indleveres i Poster paa 28000 Kr. eller Beløb, som er delelige hermed, og at Omvekslingen efter Bankens Valg kan ske ved Udlevering af dansk Mønt efter Paalydende eller af Guldbarrer eller Guld i anden Form beregnet efter det gamle Forhold, 2480 Kr. pr. kg fint Guld. En — senere fornyet — Bekendtgørelse herom udstedtes straks efter Lovens Ikrafttræden, og Danmark fik derved i Realiteten en Guldbarrefod, som dog først blev effektiv udadtil, efter at Justitsministeren ved Bekendtgørelse af 11. Jan. 1927 havde ophævet det indtil da gældende Forbud mod Udførsel af Guld, møntet eller i Barrer, for saa vidt angaar Lande, hvor Seddelbanken er pligtig at købe og sælge Guld, og hvorfra der er fri Guldudføisel til Danmark. I Aarene 1923-24 til 1927—28 maatte Udbyttet til Aktionærerne, der i hele Perioden uforandret havde udgjort 8 %, afholdes af Aktionærernes Udbytte-Udligningsfond, idet Driftsoverskuddet paa et mindre Beløb nær medgik til Dækning dels af Bankens egne Deflationstab, dels af dens Udgifter i Henhold til Overenskomsten med Staten. Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1927—28 var alle disse ekstraordinære Tab imidlertid fuldt afviklede, og det kan derefter paaregnes, at Udbyttet fremtidig som tidligere vil kunne afholdes af Driftsindtægterne. Fra 15. Septbr 1927 foregaar der to Gange daglig i Nationalbanken en Check-Clearing, i